Iranske sprog

fra Wikipedia, den gratis encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Iranske sprog

De iranske sprog (nogle gange iranoarische sprog) udgør en underfamilie til den indo-iranske gren af ​​den indoeuropæiske familie . I 2008 var der omkring 150-200 millioner mennesker på verdensplan [1], der taler et af de omkring 50 iranske sprog som deres modersmål, og yderligere 30-50 millioner bruger et iransk sprog som et andet eller tredje sprog.

Udtrykket "iransk sprog"

Genetisk opdeling af de iranske sprog

Navnet "iranske sprog" er et begreb, der bruges inden for lingvistik - i denne forstand blev det først brugt af indologen Christian Lassen [2] fra 1836 og senere af orientalisten og iraneren Friedrich Spiegel , der foretrak Eranian som et udtryk [3] - og henviste til en sproggruppe, som er tættere beslægtet med de indo-ariske sprog i det indiske subkontinent og sammen med disse former den indo-iranske eller ariske gren af ​​den indoeuropæiske sprogfamilie . Dette udtryk er afledt af det traditionelle udtryk neupers. Īrān fra midterste pers. Ērān . Han går på alpere. ariya- (= avest. airiia- ) fra Iran. arya- (= "Aryan", "Aryan"), der har mindre af et politisk end primært etnisk indhold og betegner hele iranske sprog og folk og deres udbredelsesområde, der ikke kan markeres ved politiske grænser.

Da adjektivet "iransk" primært er forbundet med den selvstændige stat "Iran" i dag, har Gilbert Lazard , ekspert inden for iranske sprog, konsekvent brugt udtrykket "iranske sprog" siden 1977 [4] analogt modstykke til "indo- Arisk ". [5] Han optog udtrykket i det 19. århundrede af Robert Needham Cust blev introduceret, [6] og også af Altorientalisten blev Max Muller og George Grierson brugt, men kunne ikke sejre, ifølge Schmitt (1994). [7] Sprogforsker Ahmad Hasan Dani bruger ikke desto mindre udtrykket "iransk" og forklarer, at "iransk" bruges oftere som sin korte form. [8] Denne betegnelse tydeliggør den indo-iranske sprogs historiske position strukturelt bedre end den mere almindelige betegnelse iransk sprogfamilie .

En etno-sproglig betydning af udtrykket er klart demonstreret nogle steder: Darius I (522–486 f.Kr.) og Xerxes I (486–465 f.Kr.) omtaler ikke kun sig selv som ”persere” og på kongelige påskrifter ”Søn af en perser ", men også som" arisk "( gammel persisk Ariya ) og" arisk oprindelse "( Ariya čiça ); Sassanidkongerne i det 3. århundrede (fra Shapur I. ) kunne betegnes som "Konge af kongerne i Ērān ( Iran ) og Anerān ( ikke-Iran )" ( mellempers . šāhān šāh Ērān u Anērān ).

Meget få forskere bruger stavningen "Eranian" i disse dage. Selvom dette er den mere præcise fonetiske variant, etablerede "iraner" sig klart i det tyske sprog i det 20. århundrede - også i faglitteratur.

Sprogene og deres geografiske fordeling

Følgende iranske sprog tales af mindst en million mennesker:

Andre vigtige iranske sprog i henhold til antallet af talere, de taler, er:

Kilder til antallet af talere: Ethnologue og weblinket nedenfor, også aktuelle årsbøger som Fischer Weltalmanach og årsbogen i Encyclopedia Britannica.

Klassifikation: oversigt

De iranske sprog er primært klassificeret efter sproglige og sekundært efter geografiske aspekter. Følgende stamtræliste giver en oversigt over de grene af iransk, der generelt er anerkendt i dag. De fire hovedgrupper - nordvest, sydvest; Nordøst, sydøst - er detaljeret i det næste afsnit.

Iransk 60 sprog, herunder 16 † (150 millioner talere)

Bemærk: De grene, der tidligere var kendt som "Pamir -sprogene " Munji - Yidgha , Wakhi , Shughni - Yazghulami og Sanglichi - Zebaki, udgør ingen genetisk enhed, men snarere form for lige store undergrene af den sydøstlige iraner. Ifølge de seneste fund tilhører Ormuri - Paratschi den sydøstlige iranske (se CIL), Ethnologue bruger en forældet klassificering her.

Iranske sprogperioder

De iranske sprog er historisk opdelt i tre perioder:

  • Gammel iransk er navnet på de iranske sprog, der stammer fra før det 3. århundrede f.Kr. Er afleveret. Disse omfatter frem for alt Avestian og Old Persian (eller Achaemenid) sprog, der er bevaret i rig tekst, såvel som den dårligt dokumenterede Medic , samt nogle af de gamle iranske sprog, der kan identificeres som forgængere af centrale iranske sprog.
  • Mellemøsten iransk er navnet på de iranske sprog, der stammer fra det 4. århundrede f.Kr.. Indtil islamiseringen af ​​Iran i det 8. og 9. århundrede. Disse omfatter parthianske , Mellemøsten persisk (eller Sassanid), Sogdian , Choresm , Sakian (Khotan-Sakian og Tumshuqian ), baktriske og de svagt traditionelle sprog sarmatiske, Yassian og Altosetic (Alanic).
  • Ny iransk er navnet på alle senere iranske sprog, især dem der stadig tales i dag (omkring 50 sprog med omkring 190 millioner talere).

Klassificering i detaljer

Den følgende genetiske klassificering af de iranske sprog er baseret på Compendium Linguarum Iranicarum (CIL) og værket De iranske sprog i fortid og nutid af R. Schmitt (se litteratur). I nogle tilfælde adskiller den sig meget fra den, der er givet i Ethnologue , især når det kommer til spørgsmålet om forskellen mellem dialekt og sprog ( Ethnologue klassificerer mange dialekter som separate sprog). Klassifikationen indeholder de vigtigste dialekter - hovedsageligt baseret på David Dalby, The Linguasphere Register - og det nuværende antal talere (fra 2005, mange kontrollerede og sammenlignede kilder).

De traditionelle gamle og centrale iranske sprog er også inkluderet i ordningen (med forbehold). Dette er ikke beregnet til at være en erklæring om den direkte herkomst til de nye iranske sprog i den samme undergruppe. De kan også stammer fra et gammelt eller centralt iransk sprog, der ikke er blevet afleveret.

Til illustration: Genetiske enheder er angivet med fed skrift (selvom en enhed kun består af ét sprog), sprogene i normalskrift, dialekter i kursiv. For sprog uden angivelse af antallet af talere findes der ingen pålidelige oplysninger om dette i litteraturen; sådanne sprog har normalt højst et par tusinde talere. For et bedre samlet overblik over klassificeringen henvises til resuméet af hovedgrupperne ovenfor.

Nordvest iransk

Nordvest -iransk 24 sprog, inklusive 3 † (35 millioner talere)

  • Medicinsk
  • Parthian
  • Kaspisk
    • Gilaki-Mazenderani
      • Gilaki (2,6 millioner) dialekter: Rashti, Galeshi, Lahijani, Langerudi, Matshiani og andre
      • Mazenderani (3 millioner) dialekter: Sari, Baboli, Amoli, Tunekabuni, Shahi, Shahmirzadi , Royani, Tshalusi, Velatrui osv.
      • Gurgani †
    • Semnani
    • Talisch
      • Talish (1 million) dialekter: Masally, Lerik, Lenkoran, Astara; Vizne, Tularud, Asalem, Shandarman, Masal, Masule, Zide og andre
    • Iransk Azari
      • Iransk Azari (Iransk Tati , Sydtati) (220 tusinde)
        • Nordvestlige dialekter: Harzandi , Keringani
        • Nordøstlige dialekter: Shali, Kajali, Hazzarudi, Taromi
        • Sydlige dialekter: Takestani , Tshali, Eshtehardi , Sagzabadi, blandt andre
        • Sydvestlige dialekter: Cho'ini et al
        • Sydøstlige dialekter: Rudbari , Alamuti og andre
  • Kurdisk-central iransk eller kermanisk
    • Kurdisk
      • Kurmandji (nordvestkurdisk) (20 til 30 millioner)
        • Dialekter: Tori; Sanjari, Judikani; Urfi, Botani, Bayazidi, Hakkari, Jezire; Aqrah, Dahuk, Amadiyah, Zakhu, Surchi; Qochani, Erzurumi, Birjandi, Alburzi; Herki, Shikaki
      • Centrale kurdiske ( Sorani , Kurdi) (5 til 10 millioner)
        • Dialekter: Arbili, Pishdari, Kirkuki, Khanaqini, Kushnawi, Mukri; Sulaimani, Bingirdi, Garrusi, Ardalani, Sanandaji, Warmawa, Garmiyani; Jafi; Jødisk-kurdisk
      • Sydkurdiske (4 millioner)
    • Zaza-Gorani
      • Zazaki (Kirmanjki, Kirdki, Dimli) (2 millioner)
        • Nordlige dialekter: Dersim, Erzincan, Xozat, Varto, Hınıs, Sarız, Kars, Zara (Sivas)
        • Sydlige dialekter: Bingöl, Elaziğ, Piran, Henı, Siverek, Lice, Kulp, Motki, Kozluk, Sason
      • Gorani (Gurani, Bajalani, Shabaki, Hawrami, Chichamachu) (400 til 500 tusinde)
        • Dialekter: Gurani i snæver forstand: Gawhara, Kandula; Hawramani: Takht, Lahuni; Bajalani: Qasr-e Shirin, Zohab, Bin Qudra, Quratu; Mosul; Shabaki; Sarli et al
    • Central iransk
      • Tafreshi -dialekter : Vafsi, Ashtiani, Kahaki, Amorei; Alviri , Vidari og andre (ofte tælles blandt de Tati dialekter)
      • Mahallati-Chunsari dialekter: Mahallati, Vonishuni, Chunsari
      • Kashani-Natanzi
        • Dialekter: Judeo-Kashani, Arani; Qohrudi, Jowshaqani, Abyanei, Keshei, Farizandi, Yarandi, Meymei, Soi , Tari, Natanzi; Abu Zeyd Abadi , Badrudi
      • Gazi dialekter : Gazi , Kafroni, Sedehi , Varzenei; Jødisk-Isfahani, jødisk-Hamadani
      • Yazdi-Kermani-Nayini dialekter: Yazdi , Kermani; Nayini, Anaraki; Ardestani ; Zefrei et al
      • Kaviri -dialekter : Churi, Farvi, Mehrjani osv.
      • Sivandi
  • Baluchish
    • Baluchi (Baloči): 9 millioner, heraf 7,5 millioner Pakistan, 1,4 millioner Iran, 0,2 millioner Afghanistan
      • Dialektgruppe Rachshani: Kalati, Panjguri, Sarhaddi inklusive Marw
      • Dialektgruppe Sarawani: Sarawan, Bampur, Iranshahr
      • Dialektgruppe Lashari: Lashar, Espakeh, Pip, Maskotan, Fanuc
      • Dialektgruppe Ketschi: Ketschi, Makrani
      • Kystdialekter: Biaban, Nikshahr, Qasr-e Qand, Hudar; Mand, Dasht, Gwadar, Pasni, Ormara, Karachi
      • Bjergdialekter (Eastern Hill Dialects): Mari, Bugti et al

Sydvestlige iranske

Sydvestlige iranske 9 sprog, herunder 2 † (65 til 70 millioner talere)

  • Persisk
    • Gammel persisk (Achaemenid) † (gammel iransk)
    • Mellemøsten Persian (Sassanid, Pahlevi) † (Middle iransk)
    • Ny perser (60 millioner, S2 mere end 50 millioner)
      • Vestperser (40 millioner)
        • Dialekter: Qazvini, Mahallati, Hamadani, Kashani, Isfahani, Sedehi, Kermani, Araki, Shirazi, Jahromi, Shahrudi, Kazeruni, Mashadi, Bandari m.fl.
      • Østperser (20 til 30 millioner)
      • Judeo-persisk (110k)
        • Dialekter: Bukharik 50 tusinde, Dzhidi 60 tusinde
    • Luri (3,5 millioner)
  • Farer
    • Fars dialekter: Buringuni, Masarmi, Somghuni, Papuni; Ardakani, Kalati, Chullari; Kondazi, Davani; Judeo Fars
  • Larestani
    • Larestani (Lari) dialekter: Bastak, Faramarz, Kamioka, Rahbar, Gerash, Bicha, Evaz, Lar, Choni, Arad, Fedaq og andre
  • Bashkardi
    • Bashkardi
      • Dialekter: Bashkardi i snæver forstand; Rudbari, Bandar Abbas, Hormuz; Minabi , Rudani, Berentini; Rameshk, Geron, Darzeh; Sardasht, Angorhan, Biverc, Bishnu; Durkan, Geshmiran, Maric; Shahbavek, Garahven, Piru, Parmont, Gwafr
  • Kumzari
    • Kumzari (3 tusinde) dialekter: Musandam, Dibah
  • Tat (130.000) dialekter: Nord = Judeo-Tat, Syd = muslimsk-tat

Nordøst -iransk

Nordøst -iranske 9 sprog, herunder 7 † (600 tusind talere)

Sydøst Iran

Sydøst -iranske 18 sprog, herunder 4 † (34,5 millioner talere)

  • Sakisch
  • Pashtu
    • Pashtu (34,5 millioner; heraf 22,5 millioner Pakistan, 12 millioner Afghanistan)
      • Sydvestlige dialekter: Southwest Afghan, Kandahari, Quetta
      • Sydøstlige dialekter: Bannu, Waziri, Kakari, Sherani, Spin-Tor Tarin
      • Nordvestlige dialekter: Durrani, Kabuli, Central Ghilzai, Shinwari og andre
      • Nordøstlige dialekter: NW pakistansk, Peshawar, Yusufzay-Mohmandi, NO-Ghilzai, Afridi, Bangash, Orakzay
    • Wanetsi (Waneci) (100k )
  • Munji -Yidgha
  • Wakhi
    • Wakhi (30.000) Dialekter: Wakhan; Badakhshan; Tashkurgan; Hunza (Gojal), Yarkhun, Yasin, Ishkoman
  • Shugni - Yazghulami
    • Shugni- Roshani
      • Shugni (45 tusinde) dialekter: Baju, Shahdara, Barwoz
      • Rushani (10 tusinde) dialekter: Roshani ieS, Chufi
      • Bartangi (3 tusinde) dialekter: Bartang-Ravmed, Basid
      • Roshorvi (Oroshori) (2k)
      • Sarikoli (16 tusinde) dialekter: Tashkurgan, Vača, Burangsal-Tung
    • Yazghulami
      • Yazghulami (4 tusinde)
    • Wanji
  • Sanglechi zebaki (2 tusinde)
  • Ormuri Parachi
    • Ormuri (1 tusinde) dialekter: Kanigurami, Baraki-Barak (Logar)
    • Parachi (0,6 tusinde) dialekter: Shotol, Goculan, Pačagan

Gamle iranske sprog

Oversigt

Gamle iranske sprog er de ældste af de traditionelle iranske sprog. I det væsentlige er det dem op til ca. 300 f.Kr. Chr. Skrevne tekster af avestanen fra " Avesta " -korpuset fra zoroastrierne og af den gamle perser af de achaemenidiske kongelige indskrifter.

For andre sprog, der ikke kendes via tekstoverførsel, f.eks. Median eller skytisk , kan der på den anden side kun udledes individuelle ord og navne; Normalt former fra tradition på et andet sprog, som udtrykkeligt er tildelt et af disse sprog, eller som på grundlag af sproglige kriterier afslører sig selv som fremmede elementer i traditionens sprog. På grund af det store antal centrale iranske sprog, antages det, at der skal være andre ukendte gamle iranske sprog, der var forgængeren i disse centrale iranske sprog.

Avestan er et slags kirkesprog for zoroastrianerne, mens oldpersisk kun er kendt for at være modersmål for den achaemenidiske kongefamilie. Det er uklart, til hvilket formål dokumenter blev indmuret eller indskæringer hugget ind i klippevægge i en ulæselig højde fra jorden - på et sprog, som kun få mennesker i imperiet forstod.

De vidnesbyrd, der er kommet ned på nomadestammer i det ukrainsk-sydrusske steppebælte, såsom skytere , sarmater osv., Er svære at klassificere. Den skytiske udflugt Herodot anses for at være den ældste rapport om disse gamle iranske folk. Direkte skriftlige certifikater er ikke bevaret.

Udtrykket Sortehav , som normalt betragtes som skytisk, græsk Πόντος Άξεινος fra Iran. * Axšaina- "Black (Sea)" tilhører klart et system, der symbolsk angiver kardinalpunkterne ved hjælp af farveord og derfor betyder "det nordlige hav". De mennesker, der brugte dette system, må have levet syd for dette hav. Da navnet først blev brugt på en lignende måde for Det Røde Hav i Achaemenid -perioden , er det oplagt at identificere de iranske folk som navnebror for disse have.

Skrifterne fra den gamle iranske periode

Avestaen er skrevet med sit eget script, Avesta -scriptet . Dette er skrevet fra højre til venstre og gengiver lyde meget præcist. Hun skriver vokaler og forsøger at gengive udtalen præcist.

Der blev udviklet et separat manuskript til oldpersisk som "kongens sprog", som udelukkende er baseret på kileskriftets yderside ved at bruge kiler og vinkler. Skriften, skrevet fra venstre mod højre, er imidlertid en ny skabelse i sig selv. "Alfabetet" består af ordadskillere og 36 fonetiske tegn, der kan tildeles fire grupper: 1. rene vokaltegn (a, i, u), 2. konsonanttegn med en iboende i-vokal, 3. konsonanttegn med et iboende u-vokal, 4. Konsonanttegn med iboende a-vokal eller ren konsonantisk værdi. Det blev først brugt af Darius I i hans store indskrift på Bisotun -klippen (Behistun). Nogle problemer opstår på grund af de inkonsekvente vokal- og diftongbetegnelser og mange andre uklarheder. Denne skrifttype er næppe blevet brugt til administrative eller litterære formål. Til dette formål brugte perserne arameisk (i det arameiske skrift ) og sent lamish (skrevet i en variant af det virkelige mesopotamiske kileskrift).

Central iranske sprog

Definition af perioden

Den centrale iranske periode begynder i det fjerde århundrede f.Kr. Dens afslutning i det ottende eller niende århundrede e.Kr. - i nogle tilfælde senere brug er blevet dokumenteret - er indvarslet med islamiseringen af ​​Iran efter den arabiske storm. Derefter dominerer nye iranske sprog det iranske område. Da der kan observeres et brud på brugen af ​​skrift i forhold til den gamle iranske periode, fordi det gamle persiske kileskrift gik under med Achaemeniderne , kan disse sprog betegnes som centrale iranske sprog, hvis skriftlige brug og tradition begyndte i post- Achaemenid men før-islamisk periode. Dette inkluderer sprogformer, der er sekundære scripts, der bruges i Iran, såsom manicheansk, nestoriansk-syrisk eller arabisk skrift.

Central iranske sprog dårligt dokumenteret

De mange stammer fra Sarmatian , Alanic og beslægtede, der bosatte sig nord for Kaukasus og det sorte og kaspiske hav, har næppe efterladt nogen direkte sprogbevis. Det mest håndgribelige til forskning hidtil er den iranske navnebror til de græske indskrifter fra kejserperioden fra de græske kolonier langs Sortehavets nordkyst - fra det 4. århundrede f.Kr. Sarmater invaderede dette område og frem - hvortil andre navne (personer, stamme- og geografiske navne) samt ord fra litterær eller indskrevet tradition på et væld af sprog og til sidst moderne toponomastiske fortsættere og lånord (især dem fra alanisk im ungarsk ) .

Alanerne er også ansvarlige for to tekster skrevet på græsk: på den ene side den alaniske ("gamle ossetiske") indskrift på en gravstele på bredden af ​​Great Selenchuk (en biflod til Kuban ) fra omkring den 10. til 12. århundreder e.Kr. på den anden side to vers i epilogen til "Theogony" af den byzantinske Johannes Tzetzes (midten af ​​1100-tallet).

Ud over disse centrale iranske sprog, som kan forstås gennem tekstoverførsel, må der have været andre sprog og dialekter. Ifølge indiske kilder boede befolkningen i Kambojaerne i den østlige del af Afghanistan , for hvis sprog indiske grammatikere også citerer individuelle former, som indikerer, at dette var en iraner - mere præcist: et øst -iransk sprog. Om det parthiske sprog, der blev talt ud over andre sprog eller dialekter som "Mellemmedian", hvis eksistens må antages, men som kun kan udledes indirekte, siger Iustinus : " sermo his inter Scythicum Medicumque medius et utrimque mixtus " (41, 2,3), det er en blanding af skytisk (dvs. Sakian) og median.

Central iranske sprog bekræftet af tekstkorpora

Følgende centrale iranske sprog attesteres af delvist omfattende tekstkorpora:

Øst -iranske særegenheder

Den øst -iranske gruppe er på nogle måder meget mere konservativ end den vest -iranske gruppe, især ved at de sidste stavelser ikke er faldet. Som følge heraf er morfologi og syntaks som helhed forblevet på et ældre niveau, da en langt større variation af formkategorier er bevaret i de nominelle og verbale systemer. På den anden side skiller øst -iraneren sig klart ud fra den vest -iranske gennem innovationer, især inden for fonologi.

Et stort antal forskelle i individuelle træk får øst -iraner til at se ud til at være ret inkonsekvente. Ikke desto mindre adskiller de eksklusive innovationer øst -iransk som en uafhængig, sammenhængende sproggruppe, hvis interne struktur i syd- og nordøst -iransk først vil blive håndgribelig på det nye iranske udviklingsstadium, da intet sprog, der kan klassificeres som sydøst -iransk, er blevet dokumenteret i ældre tider.

Skrifterne i den centrale iranske periode

Ud over de ovennævnte scripts (manichean, nestoriansk-syrisk og arabisk) er fire af de seks attesterede centrale iranske sprog kendetegnet ved lignende skriftsystemer, der er fremkommet fra det arameiske alfabet : parthisk , mellempersisk , sogdisk og Khorezmian bevarer det sammenhold, der blev dannet under Achaemenid -reglen, mens Bactrian stort set introducerede en lokal variant af det græske alfabet og Khotan og Tumschuqsak centralasiatiske varianter af det indiske brahmi -skrift . Aramæisk skrift og sprog, der blev brugt i hele imperiet som et middel til Achaemenidiske imperiums administration og som blev etableret i dele af imperiet, der ikke tidligere var skrevet, forblev i brug i de større og mindre efterfølgerstater i dette imperium pga. manglen på et brugbart alternativ. I mange henseender skete der imidlertid en kontinuerlig ændring, for hvilken den afgørende faktor var, at der i disse mindre stater hovedsageligt var behov for oversættere til kun ét sprogpar, aramæisk og det respektive iranske sprog. Efterhånden erstattede iranske indfødte højttalere aramæerne , så de skrevne tekster i stigende grad blev spredt med iranske ord og de arameiske former, der stadig blev brugt over tid, blev størknet til konventionelt anvendte symboler.

Se også

litteratur

Generelt

  • Rüdiger Schmitt (red.): Compendium Linguarum Iranicarum . Reichert, Wiesbaden 1989, ISBN 3-88226-413-6 (kort citat CIL; en omfattende præsentation af alle iranske sproggrupper i fortid og nutid, skrevet af et internationalt organ af anerkendte Iranister).
  • Rüdiger Schmitt: De iranske sprog fortid og nutid . Reichert, Wiesbaden 2000, ISBN 3-89500-150-3 (nuværende kort version af CIL, især vigtig for klassificering).
  • Nicholas Sims-Williams : De iranske sprog . I: Giacalone Ramat (red.): De indoeuropæiske sprog . Routledge, London / New York 1998, ISBN 0-415-06449-X .
  • Nicholas Sims-Williams (red.): Indo-iranske sprog og folk . Oxford University Press, 2002, ISBN 0-19-726285-6 .

Speziell

  • Rüdiger Schmitt: Considerations on the Name of the Black Sea . In: Hellas und der griechische Osten . Saarbrücken 1996, S.   219–224 .
  • DN MacKenzie : Ērān, Ērānšahr . In: Encyclopædia Iranica . Band   VIII , 1998, S.   534–535 .
  • Karl F. Geldner: Avesta. The Sacred Books of the Parsis . Band I–III, 1886–1896. Stuttgart.
  • Peter C. Backstrom: Wakhi . In: Languages of Northern Areas (of Pakistan) . Islamabad 2002.
  • Daniel G. Hallberg: Pashto – Waneci – Ormuri . In: Sociolinguistic Survey of Northern Pakistan . Islamabad 2004.
  • Kendall D. Decker: Yidgha . In: Sociolinguistic Survey of Northern Pakistan . Band   5 . Islamabad 2004.

Weblinks

Wikiquote: Iranische Sprichwörter – Zitate

Einzelnachweise

  1. ↑ The Iranian Languages (Hardback) – Routledge. Abgerufen am 20. August 2018 (englisch).
  2. ↑ Christian Lassen: Die Altpersischen Keil-Inschriften von Persepolis. Entzifferung des Alphabets und Erklärung des Inhalts. Weber, Bonn 1836, S. 182.
  3. ↑ Friedrich von Spiegel: Avesta. Engelmann, 1859, S. vii.
  4. ↑ Gilbert Lazard: Preface. In: Iosif M. Oranskij: Les langues iraniennes. Traduit par Joyce Blau. 1977.
  5. ↑ Gilbert Lazard: Actancy. Empirical approaches to language typology. Mouton de Gruyter, 1998, ISBN 3-11-015670-9 .
  6. ↑ Robert Needham Cust: A sketch of the modern languages of the East Indies. Trübner, London 1878.
  7. ↑ Rüdiger Schmitt : Sprachzeugnisse alt- und mitteliranischer Sprachen in Afghanistan. In: Robert Bielmeier, Reinhard Stempel (Hrsg.): Indogermanica et Caucasica. Festschrift für Karl Horst Schmidt zum 65. Geburtstag. De Gruyter, 1994, S. 168–196.
  8. ↑ Ahmad Hasan Dani : History of northern areas of Pakistan. (Historical studies (Pakistan) series). National Institute of Historical and Cultural Research, 1989, S. 45: That is why we distinguish between the Aryan languages of Iran, or Irano-Aryan, and the Aryan languages of India, or Indo-Aryan. For the sake of brevity, Iranian is commonly used instead of Irano-Aryan …
  9. ↑ Gernot Windfuhr: The Iranian Languages. Routledge, 2009, S. 418.
  10. ↑ IRAQ. Abgerufen am 7. November 2014 .
  11. ↑ H. Pilkington: Islam in Post-Soviet Russia. Psychology Press, Nov 27, 2002, S. 27. ( books.google.de ): “Among other indigenous peoples of Iranian origin were the Tats, the Talishes and the Kurds.”
  12. ↑ Tatiana Mastyugina, Lev Perepelkin: An Ethnic History of Russia: Pre-Revolutionary Times to the Present. Greenwood Publishing Group, 1996, S. 80. ( books.google.de ): The Iranian Peoples (Ossetians, Tajiks, Tats, Mountain Judaists).
Abgerufen von „ https://de.wikipedia.org/w/index.php?title=Iranische_Sprachen&oldid=214325353#Altiranische_Sprachen “