Aorist

Den aorist ( antikke græske ἀόριστος aóristos "ubestemt tid" ^[1] ) er en spænding fra fortiden på nogle indoeuropæiske såvel som på nogle andre sprog, såsom georgisk . I modsætning til andre fortidstider som f.eks. Fortid (eller ufuldkommen tid ) eller den perfekte tid , beskriver den begivenheder i fortiden, der ses som individuelle, engangshandlinger, det vil sige selektivt . Det indeholder således det perfekte verbale aspekt . Denne aspektbetydning af aoristen kan i nogle former erstatte den tidsmæssige.

Det grammatiske udtryk aorist bruges inkonsekvent og undertiden inkonsekvent for andre sprog. På tyrkisk beskriver den for eksempel en spænding, der udtrykker noget, der er tættere på det ufuldkomne aspekt.

Aoristen på de indoeuropæiske sprog

betyder

I mange indoeuropæiske sprog danner aoristen (eller dens ækvivalenter fra det latinske perfekt) og det uperfekte et semantisk par. Forskellen mellem de to kan forstås ved hjælp af tyske verbspar som "se" og "se", "find" og "søg", "hør" og "lyt"; i hvert af disse par har det første udsagnsord en betydning, der ligner aoristen: det markerer en unik, gennemført handling med en klart defineret begyndelse og slutning. ^[2] Det andet verbum, derimod, angiver en igangværende proces, der ikke kan begrænses til et bestemt øjeblik eller en bestemt handling; Gentagne eller velkendte handlinger kan også vises på denne måde.

Ud over tidspunkter gav dette dobbelte aspekt grundlaget for ordbetydninger i indoeuropæisk . Dette er godt demonstreret i oldgræsk . For eksempel har nutiden og aoriststammen i konjunktiv og den ønskede form ingen tidsmæssig betydning, men udtrykker blot forskellige aspekter. Parret ἀκούωμεν og ἀκούσωμεν skelner mellem "vi vil lytte" og "vi vil høre ('høre')", ikke mellem "vi vil lytte" og "vi vil have lyttet".

Det menes, at aoristen i det indoeuropæiske originalsprog kun udtrykte aspektet , men tidligt blev forbundet med den tidsmæssige betydning. I lighed med græsk var aoristen i sanskrit oprindeligt en tid og aspektkategori. Meningsforskellene mellem sanskriternes tidligere tider falmede tidligt. Fænomenet forekommer imidlertid igen på hindi . ^[2]

morfologi

I urindoeuropæisk var der flere former for dannelse af aoristen, som bedst kan forstås ved hjælp af græsk og sanskrit eller gammel indianer. Også på latin, hvor aoristen er faldet sammen med de perfekte , lever gamle aoristformer videre som former for dannelse af det perfekte. I oldgræsk og sanskrit modtager aoristen, ligesom alle tidligere tider, et forstørrelse . Følgende former for dannelse af aoristen skiller sig ud som den mest udbredte.

S-aoristen

S- aoristen eller sigmatisk aorist (efter det græske bogstav sigma ) dannes med de spændte tegn -s- . I indoeuropæisk blev det dannet ud fra et accentueret præfiks augment , rodets ekspansionstrin og de præfiksede sekundære ender. Eksempler:

• oldgræsk ἀκούω akouō "jeg hører" - ἤκουσα , ēkousa "jeg hørte" (regelmæssig dannelse af den svage aorist);
• Sanskrit करोमि karomi "I do" - अकार्षम् akārṣam "I made" (ṣ <s (se rukiregel ), strakt ā);
• Latin dīcō "Jeg siger" -dīxī (<* dic-si) "Jeg sagde" (såkaldt s-perfekt, root-ī);
• Old Church Slavonic вести vesti "bly" - вѣсъ věsъ "I led" (strakt ě [<idg. * Ē]).

Tematisk aorist, stærk aorist

Den tematiske aorist i sanskrit er dannet uden det anspændte symbol, men med temaet vokal a . Tilsvarende dannes nogle stærke aoristformer også på oldgræsk uden det spændte tegn. Om nødvendigt kommer den kvantitative ablaut i spil, hvorved verbet har det normale niveau i nutiden og krympningsniveauet i aoristen. Måden, hvorpå den tidligere tid dannes i de stærke verber på tysk, er også en overgang fra den indoeuropæiske Ablaut. Eksempel:

• oldgræsk λείπω leipō "I leave" - ἔλιπον elipon "I left";
• Sanskrit I्नोमि śaknomi "Jeg kan" - A् aśakam "Jeg kunne".

Rodorist

Når rod-som er verbal rod identisk med aoriststammen. I indoeuropæisk blev den dannet af et præfikseret spændingsforstørrelse, hele stadiet af roden og de sekundære ender. Eksempler:

• oldgræsk γιγνώσκω gignōskō "Jeg ved" - ἔγνων egnōn "jeg genkendte";
• Sanskrit मिामि dadāmi "jeg giver" - अदाम् adām “jeg gav”;
• Latin videō "I see" - vīdī "I saw" (såkaldt stretch perfekt );
• Old Church Slavonic ѹсънѫти usъnǫti (<* ѹ-съп-нѫ-ти u-sъp-nǫ-ti , såkaldt " loven om den åbne stavelse ") "at falde i søvn"-ъсъпъ "jeg faldt i søvn".

Reduplikeret aorist

Den reduplikerede aorist dannes ved at fordoble den første stavelsesstavelse ( reduplikation ), en metode, der ellers er typisk for det perfekte. Eksempler:

• oldgræsk ἄγω agō "I lead" - ἤγαγον ēgagon ;
• Sanskrit मि्रवामि dravāmi "jeg løber" - Ad्रवम् adudravam "jeg løb".

Eksempler

Moderne græsk

Da der på græsk skelnes mellem engangs- og gentagne eller permanente handlinger, har mange tidsstadier to forskellige verbformer til at udtrykke det respektive aspekt. Grundlaget for disse to verbformer er de to stængler, som (næsten) hvert verb på moderne græsk har: den nuværende stamme og aoriststammen . Der er to former hver for fremtiden κωαίω - men ikke for eksempel for den vejledende nutid (κλαίω) og alle tider, der dannes med hjælpeverber, som f.eks. B. den perfekte perfekte (έχω κλάψει) eller fortiden perfekt (είχα κλάψει). Tyskeren kender ikke den morfologiske sondring mellem to verbformer efter aspekt i denne form: Jeg gik kan udtrykke en enkelt såvel som en konstant gentagen gåtur, mens du her på græsk absolut skal danne to forskellige verbformer: πήγα (aorist ) jeg gik (en gang; jeg gik faktisk) - πήγαινα ( Paratatikos ) Jeg gik (altid, normalt, regelmæssigt; bare når der skete noget andet) .

Begreberne aorist indicative og aorist subjunctive bruges i lærebøger, selvom denne terminologi er uheldig af flere årsager. På den ene side indebærer udtrykkene et par modsætninger, hvor kendetegnet er tilstanden . For det andet matcher aoristens konjunktiv i sin mest almindelige brug ikke tidsniveauet for nærvær tilstanden subjunktiv for de fleste andre indoeuropæiske sprog, som således kun realiserer udtryk for lyst eller evne. På moderne græsk fungerer den mere som en generel konstruktør i sætningsstrukturen hypotaxis og spiller en vigtig rolle som en infinitiv -Ersatz. Endelig, som en aspekt-mærket datid, aor vejledende er ikke imod konjunktiv, men til paratatikos .

Aoristindikatoren udtrykker en for det meste punktlig og engangshandling i fortiden:

• τρέχω "I run"> έτρεξα "I ran",
• βρίσκω "jeg finder"> βρήκα "jeg fandt",
• διδάσκω "jeg underviser"> δίδαξα "jeg underviste".
• αισθάνομαι "jeg føler"> αισθάνθηκα "jeg følte"

Eksemplerne givet her udtrykker en engangshandling. Hvis du på den anden side ønsker at udtrykke varighed, gentagelse eller samtidighed, har du brug for fortiden i den nuværende stamme , Paratatikos :

• έβρισκα κάθε μέρα ... "Jeg fandt hver dag ...",
• ήθελε να πάμε σινεμά, αλλά εγώ αισθανόμουν άσχημα ”han ønskede os at gå i biografen, men jeg følte dårlig”.

Også den retrospektive konklusion af en længere periode udtrykkes normalt med aoristen, selvom det er en permanent eller gentagen handling:

• Προσπάθησε στη ζωή του να είναι πάντα γενναιόδωρος. "Han forsøgte altid at være gavmild i sit liv."
• Men: Προσπαθούσε πάντα να είναι γενναιόδωρος. "Han forsøgte altid at være generøs." I sidstnævnte tilfælde er verbet ikke i aoristen, men i paratatikos , da det altid er forbundet med πάντα - et af flere signalord, der modsiger aoristens punktuelle karakter og kræver paratatikos. I det første eksempel er προσπαθώ i aoristen, da det her er forbundet med den opsummerende punktuelle στη ζωή του "i sit liv", mens πάντα er i den afhængige underordnede klausul.

Aorist -konjunktivet bruges efter ord, der kræver konjunktiv og også udtrykker unikhed, punktlighed. Det kan referere til forskellige tidsniveauer:

• Ήθελε να με βρει . "Han ville finde mig."
• Θα έρθετε τελικά; ”Kommer du egentlig nu? / Kommer du endelig? "
• Έρθει ! "Skal han bare komme!"
• Φύριν φύγετε , κλείστε τα παράθυρα! "Luk vinduerne, før du går!"
• Α τα βάλω εδώ ; "Skal jeg lægge dem her?"

Følgende gælder også her: Hvis permanentitet eller gentagelse skal udtrykkes, skal konjunktivet dannes ud fra den nuværende stamme (som er identisk med den foreliggende indikativ): Θα έρχεστε ; "Vil du (altid) komme?", Να τα βάζω εδώ ; "Skal jeg lægge dem her (stort set hver gang)?"

Endelig dannes imperativet også analogt med, om der anmodes om en engangs og punktlig eller en gentagen, grundlæggende handling:

• Imperativt fra aoriststammen (meget ofte): Βάλε! κλείσε! βρες! εξαφανίσου! έλα! "Læg! Tæt! Find! Kom væk herfra! Kom over!"
• Imperativt fra den nuværende stamme (sjældnere): Βάζε! κλείνε! βρίσκε! να εξαφανίζεσαι! να έρχεσαι! "Læg altid! Luk hver gang! Find hver gang! Gå væk hver gang! Bliv ved med at komme tilbage! "

Det skal også nævnes, at i nogle meget almindelige verber er nutid og aoriststamme identiske, for eksempel i κάνω "at lave". Verberne είμαι “at være”, έχω “have” og ξέρω “vide” skelner heller ikke mellem aspekter.

Nedre sorbiske og andre slaviske sprog

En af de tre former for dannelsen af datid i det nedersorbiske skriftsprog ud over perfekt og fortid perfekt er den simple fortid eller syntetisk: Imperfekt og Aorist. Undtagen i verbal klasse o / jo -VII dannes aoristen ud fra den infinitiv stamme, hvortil aoristens personlige slutninger tilføjes; for eksempel til bagagerummet padnu- enderne padnuch / padnu / padnuchu . Verberne i klassen o / jo -VII danner aoristen fra den - e - endelige nominelle stamme, hvortil aoristens personlige slutninger tilføjes (eksempel: til stammen narosć - narosće - formerne: narosćech , narosće , - chu ). I de fleste verbale klasser adskiller den uperfekte tid og aoristen sig kun i 2. og 3. person ental. I nogle verbale klasser har den uperfekte tid og aoristen forskellige vokaler i alle personer før den personlige afslutning (undtagelse: aoristformer i verbal klasse j -I).

Det bulgarske sprog har udviklet et dobbelt system af aspekter: det perfektive og det ufuldkomne aspekt realiseres i to stammer af verbet og i to forskellige fortidstider, aoristen (som den sædvanlige fortælletid ) og det ufuldkomne (som en slags progression fra fortiden). På serbokroatisk bruges aoristen kun regionalt (især i landlige Serbien) på det mundtlige sprog, ellers kun i skriftsproget. Fortiden har kun overlevet i skriftsproget.

Forgangstid af de romanske sprog

I den spanske fortid (sp. Pretérito indefinido ) (og Indefinido og Imperfecto ) ^[3] er der unikke , perfekte, punktlige handlinger fra fortiden . Det svarer i en lignende form til den anden romantik preterita, f.eks. B. Fransk passé simple , italiensk passato remoto og rumænsk perfectul simplu . En sammenligning af pretérito indefinido med pretérito imperfecto viser, at begge gange udtrykker handlinger eller begivenheder i fortiden. Men kun ved at bestemme tiden i sætningen kan du se, hvilken form der er valgt, så der er klare regler om de forskellige anvendelser af disse tider. ^{[4] [5] [6]}

Aoristen på tyrkisk

I tyrkisk grammatik bruges udtrykket aorist på den modsatte måde til terminologien i de indoeuropæiske sprog. Tyrkisk har seks grundlæggende og seks afledte tider. Aorist (tyrkisk geniş zaman , tysk også r -Presens, efter afslutningen på 3. person ental, jf. Sev er , han / det / hun kan lide ') og den afledte tidligere aorist (geniş zamanın hikâyesi) udpeger generelt processer uden at specificere en frist. Den tyrkiske aorist har således en modal komponent og bruges til processer uden tidsbegrænsning, for eksempel til processer i fantasien, der (endnu) ikke finder sted. Blandt andet bruges det i former for høflighed eller hypotetiske udsagn. En anden anvendelse er at betegne vanlige processer, hvor taleren understreger sin egen, subjektive eller vidende position. Aoristen i fortiden beskriver på den ene side den sædvanlige handling i fortiden, og på den anden side en endnu mere personligt set proces, uanset tidsniveau. ^[7] Eksempler:

Aorist

• Dikkat et, yoksa düşersin . - 'Pas på, ellers falder du.'
• Yemeğin yanına ne alırsınız ? - 'Hvad tager du som tilbehør til dit måltid?'
• Kızım sebze sever . - 'Min datter kan godt lide grøntsager.'

Ordet döner er også en aoristform af verbet dönmek 'turn' og betegner analogt med de græske gyros det roterende kødspyd som en elliptisk form.

• Dünya doner . - 'Jorden roterer.'

Aorist tidligere

• Böyle bir şey yapmazdım . - 'Jeg ville ikke have / ville ikke have gjort sådan noget.'
• Yemeğin yanına ne alırdınız ? - 'Hvad vil du gerne have som tilbehør til dit måltid?'
• Çocukken futbol oynardım . - 'Som barn spillede jeg fodbold.'

Aoristen i Quenya

Der er også en "aorist" i det kunstige sprog Quenya , et af sprogene fra Tolkiens verden . Der refererer det til en ubestemt handling, for hvilken tidspunktet eller varigheden er irrelevant, fordi z. B. denne handling gentages igen og igen eller en tilstand er permanent eller uforanderlig. På tysk ville det for det meste svare til nutiden ("Atlantis ligger i havet").

litteratur

• Jón Axel Harðarson: Undersøgelser om den urindoeuropæiske rodlaurist og dens repræsentation på indo-iransk og græsk . I: Innsbruck bidrag til lingvistik . tape   74 . Innsbruck 1993, ISBN 978-3-85124-637-7 (doktorafhandling fra 1991).  

Til aoristen på græsk

• Adolf Kaegi: græsk skolegrammatik . Weidmann, Zürich.  
• Hans Ruge: moderne græsk grammatik (fonologi, formteori, syntaks) . Köln 2001.  

Til aoristen på bulgarsk

• Nadia Christophorov: L'emploi de l'aoriste et du parfait en bulgare modern . I: Bibliotheca Slavonica . tape   8 . Hakkert, Amsterdam 1972.  
• Vassilka Radeva, Hilmar Walter, Jordan Pencev, Sigrun Comati: Bulgarsk grammatik - grundlæggende morfologiske og syntaktiske træk . Udg .: Vassilka Radeva. Helmut Buske Verlag, 2003, ISBN 978-3-87548-321-5 .  

Weblinks

Wiktionary: Aorist - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser

Individuelle beviser

1. ↑ Διονυσίου τοῦ Θραικὸς ( Dionysios Thrax ) τέχνη γραμματική , i: Grammatici Graeci I, 1, ed.G. Uhlig, Lipsiae 1883 ( digitaliseret version ).
2. ^ ^{A b} D. Alan Cruse et al.: Lexikologie / Lexicology. 2. halvår bind (= Håndbøger i lingvistik og kommunikationsvidenskab (HSK) , bind 21.2). Walter de Gruyter, Berlin 2005, ISBN 3-11-019424-4 , s. 1006.
3. ↑ Pretérito perfecto simple også historisk perfekt
4. ↑ Georg Bossong: De romantiske sprog: En sammenlignende introduktion. Niemeyer studiebog, Buske Verlag, Tübingen 2008, ISBN 3-87548-518-1 , s. 93.
5. ↑ ¿Por qué se le da al pretérito perfecto simple también el nombre de indefinido o pretérito indefinido? Se trata de un tiempo que designa una acción bien "definida", con principio y fin. Justo Fernández López, Hispanoteca
6. ↑ Olaf Krause: Om betydningen og funktionen af ​​kategorierne af det verbale aspekt i sproglig sammenligning. S. 1-31.
7. ↑ Margarete I. Ersen-Rasch: tyrkisk grammatik . Hueber, Ismaning 2001, ISBN 3-19-005185-2 .