Tyske studier

Tyske studier er den humanistiske videnskabs faglige disciplin, der forsker, dokumenterer og formidler det tyske sprog og tysksprogede litteratur i deres historiske og nutidige former. I en bredere forståelse har den til opgave at undersøge de germanske sprog med deres kulturer og litteratur. ^[1]

Tyskstudier bruges ofte synonymt med fagbegrebet tysk filologi eller tysk lingvistik og litteraturvidenskab . ^[2]

Moderne tyskstudier består af flere delemner, såsom tysk lingvistik , emnet moderne tysk litteratur , tyske middelalderstudier og tysk didaktik . Siden 1980'erne har tyskstudier også været opdelt i indenlandske tyskstudier og udenlandske tyskstudier. Nogle gange er der en sammenfletning af germanske subdiscipliner med kulturstudier .

Udtrykket "tysk sprog" i tyskstudier

Generelt undersøger tyske studier forskellige manifestationer af det tyske sprog, både hvad angår deres historiske udvikling og med hensyn til de rumligt forskellige sorter og de funktionelle relationer mellem individuelle sprogsystemer .

Med hensyn til geografisk fordeling og sproglige tilhørsforhold skelnes der mellem høj- eller overtysk og nedertysk , som er hjemmehørende i de nordtyske og nederlandske regioner. ^[3] Når "tysk" nævnes, menes "højtysk" undertiden i en snævrere fortolkning i modsætning til nedertysk (da plattysk for det meste regnes som et separat sprog, ikke som en dialekt). En lavtysk filologi i forbindelse med tyske studier kan primært findes på universiteter i den nordlige halvdel af Tyskland - Kiel, Hamborg, Oldenburg, Münster, Bielefeld, Bremen, Göttingen, ^[4] Rostock og Greifswald.

Fra et historisk perspektiv omfatter tyske undersøgelser alle sprogniveauer i tysk, fra gammelhøjtysk (8. til 11. århundrede) til middel (11. til 14. århundrede) og tidligt nyhøjtysk (14. til 17. århundrede) til nyhøjtysk (fra 17. til 1600 -tallet). Århundrede). I tilfælde af en udvidet henvisning, Gammel Lav tysk og Mellemøsten Lav tysk er også inkluderet i overensstemmelse hermed.

Udtrykket mellemhøjtysk i ovenstående epokklassificering må ikke forveksles med mellemtysk i den geografiske klassificering af de tyske dialekter (mellem øvre og nedertyske). ^[5]

Tysk lingvistik

Tysk lingvistik er tysk sprog, både i historiske ( diakroniske ) termer og i de systematisk-grammatiske aspekter (lyde / stavemåder, bøjede former, ord, sætninger, tekster osv.). Derudover er der de forskellige manifestationer i den sproglig-sociologiske stratificering (omgangssprog, skriftsprog osv.) Og den sproglig-geografiske struktur ( dialekter osv.). ^[6] Tysk lingvistik er i det væsentlige bekymret over anvendelsen af ​​metoder til generel lingvistik / lingvistik på tysk, men følger også uafhængige traditioner.

Tyske litteraturstudier

Tysk litteratur er opdelt i en (tidligere såkaldt) "gammel afdeling", der beskæftiger sig med tysksproget litteratur fra begyndelsen i den tidlige middelalder til overgangen til moderne tid (omkring 1500-tallet) og nu omtales som (tysk) middelalderlige undersøgelser , og en ”ny afdeling”, der handler om ”Moderne tysk litteratur” (litteratur fra det 16. århundrede til i dag) som New German Studies. I Zürich er grænsen mellem middelalderstudier og moderne tysk litteratur trukket forskelligt: Barok og tidlig moderne tid regnes stadig som middelalderstudier.

Den undersøger tysk litteratur systematisk efter genre, former, materialer og motiver samt historisk ifølge forfattere og epoker. Centrale arbejdsområder i tysk litteraturvidenskab er udgavefilologi , litteraturhistoriografi og analyse af tysksprogede litterære tekster.

Forholdet mellem tysk litteratur og fremmedsprogede landes litteratur (modtagelseshistorie og gennemslagskraft) og historiske omstændigheder, f.eks. B. i europæisk sammenhæng danne yderligere vigtige arbejdsområder, men forfølges ofte af tyskstudier med fokus på egen forståelse af litteraturvidenskab. Tyskstudier baseret i Tyskland beskriver ofte sig selv som "generelle litteraturvidenskab". Andre filologier er således implicit udformet som bærere af ens egen absolutte videnskabelige praksis.

Tysk didaktik

Tysk didaktik er tyskens fagspecifikke didaktik ; Dette underområde omhandler især undervisning i emnet i skolerne, men er ofte tværfagligt (pædagogiske videnskaber, psykologi, sociologi osv.).

Talevidenskab og taletræning

Taletræning for studerende i tysk er obligatorisk i læreruddannelse på nogle universiteter. Det unikke i Forbundsrepublikken Tyskland er, at universiteterne i tyske studier tilbyder deres eget kandidatfokus i talevidenskab og taletræning. I øjeblikket tilbyder imidlertid kun Saarland University i Saarbrücken en kandidatgrad i tyskstudier med fokus på talevidenskab og taletræning. University of Halle-Wittenberg tilbyder både en bachelor- og kandidatgrad i talevidenskab og fonetik adskilt fra tyskstudier.

Tyske mediestudier

Ud over tysk sprog- og litteraturstudier har tyske mediestudier etableret sig nationalt og internationalt som fagets tredje delområde. Tyske mediestudier undersøger primært spørgsmål om tekstualitet og narratologi og har en mere historisk orientering end kulturelle mediestudier eller har en mere reflekterende tilgang end datalogi. Udover de nye medier undersøger hun også de gamle medier og analyserer sprog- og litteraturmediedimensionerne.

Tysklands historie

Denne artikel eller det følgende afsnit er ikke tilstrækkeligt forsynet med dokumentation ( f.eks. Individuelle beviser ). Oplysninger uden tilstrækkeligt bevis kunne snart fjernes. Hjælp venligst Wikipedia ved at undersøge oplysningerne og inkludere gode beviser.

Forskning i gamle højtyske lovtekster som begyndelsen på tyskstudier: “In the college with Jacob Grimm ”, Göttingen, 28. maj 1830

Som et ekstremt dårligt systematiseret interesseområde for individuelle forskere kan tyske studier inden for germansk antikvitet spores tilbage til Tacitus . Han angav i sine Annales, at de germanske stammer (uden at specificere stammen) sang om Arminius i deres sange i kølvandet på Varus -slaget i 9 e.Kr. Hvad angår tyske sproglige og litterære studier, begynder det imidlertid kun med forskning og offentliggørelse af gamle juridiske og historiske kilder samt middelalderlige bibeloversættelser på humanismens tid . Som en uafhængig videnskab ved siden af klassisk filologi og som universitetsdisciplin blev tyskstudier grundlagt i begyndelsen af ​​1800 -tallet af Georg Friedrich Benecke , brødrene Grimm og Karl Lachmann . Deres videnskabelige interesse for den litterære fortid blev klart formet af den romantiske æstetik med dens genopdagelse af middelalderlig poesi.

Den første lektor i tyskstudier var Friedrich Heinrich von der Hagen i Berlin fra 1810, mens i 1858 "German Philological Seminar" blev oprettet på University of Rostock som den første germanske akademiske institution. Diskussionerne drejede sig stort set om Nibelungenlied og Minnesang . Ligesom Martin Luthers værker bør disse tjene som bevis på en specifikt "tysk" kulturtradition, der ikke behøver at vige fra sammenligning med andre nationer. I lighed med Italien i Risorgimento skete dette i Tyskland i bevidstheden om en ønsket, men oprindeligt mislykket statsforening. Nationalstatsperspektivet - som også eksisterede i Frankrig, England og andre lande - var naturligvis tvivlsomt fra begyndelsen, da det risikerede blot at reflektere over egen chauvinisme . Efter behandlingen af ​​middelalderen og reformationstiden gennem kildeudgaver og livlige forskningsdebatter i 1800 -tallet fandt baroklitteraturens "genopdagelse" sted i begyndelsen af ​​det 20. århundrede.

Omarbejdningen af ​​barok poesi udgjorde et andet problem: Man orienterede sig mod billedet af den "store", geniale skaber af litteratur, en idé, der stammer fra 1800 -tallets originalitet æstetik. Dette digtbegreb fandtes ikke i barokperioden, tværtimod ville man og skulle bevise sin kunst ved at efterligne klassiske modeller. På samme måde blev det i 1800 -tallet ikke rigtig bemærket, at den klassiske genretriade af episk , drama og lyrisk poesi var baseret på en overvejende oral tradition i antikken, og at det kun har givet begrænset mening i den "litterære forretning" siden det tidlige moderne periode, selvom det stadig giver mening blev bragt ind i feltet. Dette førte til misforståelser, der endnu ikke er løst.

Tyske litteraturstudier blev instrumentaliseret i mange henseender af målene med den preussiske- Wilhelmine-politik efter den fransk-preussiske krig 1870/71. Den tyske kulturelle skabelses dominans over andre nationers skulle bevises og illustreres, selvom Paris, som Walter Benjamin senere understregede, stadig var den kulturelle "hovedstad i det 19. århundrede". Med dette i tankerne blev udvalgte udgaver og litteraturhistoriske encyklopæder i flere bind oprettet.

På nationalsocialismens tid krævede statens herskere ideologisk støtte fra tyske studier og udnyttede deres tendens til pan- germanisme, der stammede fra små staters tid . Opløsningen af ​​ideologiske skævheder efter Anden Verdenskrig var langsom. I 1950'erne blev den arbejdsimmanente fortolkningsmetode populær, hvilket hævede en fortolkning, der strengt var baseret på digtets ordlyd, belyste motiver og metaforer til et paradigme og udelukkede enhver fortolkning med hensyn til eksterne påvirkende faktorer og omstændigheder i tid; og det var Gerhard Eis , der mellem 1937 og 1944 ( New Paths of Landeskundlichen Literaturgeschichte ) grundlagde specialiseret prosaforskning for tyske studier i middelalderen baseret på faktuelle og praktiske tekster (baseret på tilgange i 1800 -tallet) ^[12] , som stort set gik ud over de tidligere middelalderstudier baseret på fiktiv litteratur gik ud. Indimellem blev psykoanalytiske metoder brugt til at forsøge at forklare forfatterens "personlighed" bag poesien.

Siden 1960’erne begyndte en differentiering af de anvendte metoder, hvilket resulterede i en næsten uoverskuelig metodisk mangfoldighed. De forskellige tilgange omfatter (efter eksemplet med amerikanske og romantiske studier) strukturisme , modtagelsesæstetik og fortællestudier . I 1970'erne blev spektret udvidet til at omfatte intertekstualitetsteori og diskursanalyse , post-strukturalistiske , semiotiske og dekonstruktivistiske , feministiske og postfeministiske samt felt- og systemteoretiske perspektiver. Samlet set forbliver tyske studier baseret i Tyskland, især i deres komparative strømninger og "verdenslitterære" interesser, fast på det nationale filologiske paradigme (jf. Udtrykket "udenlandske tyske studier" for international forskning samt den sædvanlige ligning mellem tysk litteratur og litteratur par excellence).

Tyske studier i udlandet

I begyndelsen af ​​1980'erne var Alois Wierlacher en af ​​de første forskere, der startede diskussionen om, at tyskstudier i tysktalende lande skal orienteres anderledes end i lande med et andet modersmål. Han opfordrede til et tysk sprogkursus, der skulle udgøre en "sammenlignende udenlandsk kulturvidenskab". ^[13] Selvom hans teser om en omfattende omorientering af tyskstudier og emnet tysk som fremmedsprog (DaF) var meget kontroversielle, førte den diskussion, Wierlacher startede, efterfølgende til en større bevidsthed om forskellene mellem tyskstudier i tysk- talende lande og tyske studier i udlandet. Som et resultat af denne diskussion blev udtrykket "udenlandske tyskstudier" oprindeligt oprettet, som efterfølgende også bruges som interkulturelle tyskstudier til at udpege universitetsinstitutioner. ^[14]

Denne artikel eller det følgende afsnit er ikke tilstrækkeligt forsynet med dokumentation ( f.eks. Individuelle beviser ). Oplysninger uden tilstrækkeligt bevis kunne snart fjernes. Hjælp venligst Wikipedia ved at undersøge oplysningerne og inkludere gode beviser.

Det er ikke klart, fra hvilken af ​​de tilgængelige litteraturreferencer eller weblinks de følgende udsagn er baseret. Individuelle beviser ville være nyttige her

Denne sondring accepteres undertiden kun af videnskabeligt anerkendte "fremmede germanister" med den kvalifikation, at den primært vedrører undervisningssituationer uden for modersmål, men tyske studier i lingvistik og litteraturvidenskab foregår uafhængigt af lokalitet. Højst har interkulturelle tyske studier større videnskabelig neutralitet, afstand og objektivitet, hvor der i interne tyskstudier behandles individuelle forskningsspørgsmål med behov for national identitet på en partisk måde. Samlet set formede begrebet tyske studier i udlandet allerede et nationalt krav om enestående repræsentation af tyske tyskstudier som et generelt og generelt anvendeligt litterært studie. Hvor i andre kulturstudier det analytiske forspring i informerede eksterne beskrivelser anerkendes, fortsætter tyske tyskstudier med at vige fra fænomener som "tyskstudier" og afviser dem som angiveligt fjerne, tilsyneladende kun nysgerrige udløbere af deres egen centrale fortolkende suverænitet over tysk litteratur og kulturelle fænomener i dig selv. Dette forklarer, hvorfor avancerede, internationalt vellykkede tilgange til tysk forskning ofte ikke når Tyskland eller kan afvises der som lokale afvigelser med det overlegne blik fra "indenlandske tyske undersøgelser".

Se også

• Sprogbrug
• Tysk studiedag
• Germansk Nationalmuseum
• Virtuelt bibliotek for tyskstudier ^[15]
• Liste over tysktalende germanister

litteratur

• Kilder Tyskstudier - Klassisk. , Directmedia Publishing , Berlin 2004 (= digitalt bibliotek . ) ISBN 3-89853-052-3 .
• International ordbog for germanister 1800–1950 . Redigeret og introduceret af Christoph König ; redigeret af Birgit Wägenbaur i samarbejde med Andrea Frindt, Hanne Knickmann, Volker Michel og Karla Rommel. 3 bind og 1 cd-rom. De Gruyter, Berlin / New York 2003, ISBN 3-11-017588-6 .
• Thomas Anz (Hrsg.): Handbuch Literaturwissenschaft. 3 bind. Stuttgart 2007.
• Helmut Arntzen : Nonsens og sans for tyskstudier. Weinheim 1996.
• Antoine Berman : L'épreuve de l'étranger. Culture et traduction dans l'Allemagne romantique: Herder, Goethe, Schlegel, Novalis, Humboldt, Schleiermacher, Hölderlin. Gallimard, Paris 1984, ISBN 978-2-07-070076-9 .
• Hartmut Bleumer, Rita Franceschini , Stephan Habscheid, Niels Werber (red.): Turn, Turn, Turn? Eller: har tyskstudier brug for en drejning i tyskstudier? I: Journal of Literary Studies and Linguistics. Bind 172, (Siegen) 2013, ISSN 0049-8653 .
• Klaus-Michael Bogdal , Kai Kauffmann, Georg Mein, med bistand fra Meinolf Schumacher og Johannes Volmert: BA tyskstudier . En lærebog (= Rowohlt's Encyclopedia. 55682). Rowohlt Taschenbuch Verlag, Reinbek nær Hamborg 2008, ISBN 978-3-499-55682-1 .
• Jan Cölln, Franz -Josef Holznagel: Stillinger i tyskstudier i DDR: Mennesker - Forskningsområder - Organisationsformer. De Gruyter, Berlin 2013, ISBN 3-1102-2384-8 .
• Gabriele Graefen, Martina Liedke: Tysk lingvistik. Tysk som første, andet eller fremmedsprog. 2., revideret og udvidet udgave, med cd-rom (= UTB. 8381), A. Francke, Tübingen 2012, ISBN 978-3-8252-8491-6 , onlineversion med indholdsfortegnelse .
• Wojciech Kunicki , Marek Zybura (red.): Tyskstudier i Polen. Om specialhistorie for en tysk studier i udlandet i litteraturvidenskab. fiber, Berlin 2011, ISBN 978-3-938400-56-2 .
• Jakob Ossner , Heike Zinsmeister (red.): Sprogvidenskab til læreryrket . Ferdinand Schöningh, Paderborn 2014, ISBN 978-3-825-24083-7 .
• Jürgen H. Petersen, Martina Wagner-Egelhaaf (red.): Introduktion til moderne tyske litteraturvidenskab. Berlin 2006, ISBN 978-3-503-07959-9 .
• Thomas Rathmann (red.): Tekster, viden, kvalifikationer - en vejledning for germanister. Berlin 2000.
• Jost Schneider (Hrsg.): Metodehistorie i tyske studier. De Gruyter, Berlin 2009.
• Meinolf Schumacher : Introduktion til den tyske litteratur i middelalderen. Scientific Book Society, Darmstadt 2010, ISBN 978-3-534-19603-6 .
• Wolfgang Stammler : Tysk filologi i kontur. 4 bind. Berlin 1952-1959; 2. udgave, 1960; Genoptrykt der i 1966.
• W. Tauber (red.): Aspekter af tyskstudier. Festschrift for Hans-Friedrich Rosenfeld i anledning af hans 90-års fødselsdag (= Göppingen arbejde med tyskstudier . Bind 521). Kümmerle Verlag, Göppingen 1989, ISBN 3-87452-761-1 .
• Jürgen Wertheimer : Hvorfor tyskstudier? I: Florian Keisinger et al. (Red.): Hvorfor laver humaniora? Kontroversielle argumenter for en forsinket debat , Frankfurt a. M./New York 2003 ISBN 3-593-37336-X .
• Harald Wiese: En rejse gennem tiden til vores sprogs oprindelse. Hvordan forklarer indoeuropæiske undersøgelser vores ord. Logos Verlag Berlin, 2007, ISBN 978-3-8325-1601-7 .

Weblinks

Wiktionary: Germanistik - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser

Wikiversity: Institut for Tyskstudier - Kursusmaterialer

Wikisource: Tidsskrifter (tyskstudier) - Kilder og fulde tekster

Wikisource: Die deutsche Philologie (1914) - Kilder og fulde tekster

• Tyskstudier-tilbud om e-læring (websted for tyskstudierne ved universitetet i Duisburg-Essen med mange e-læringskurser. Det er også her Linse (lingvistikserver Essen) er placeret.)
• germanistik.net (up-to-date og ret strengt rettet mod at guide brugeren direkte til den bedste ressource for germanister i hvert tilfælde)
• Tyske studier på nettet - Erlanger -listen ('Erlanger -listen' er i øjeblikket den mest omfattende samling af links til alle individuelle discipliner inden for emnet såvel som alle områder af litterært liv, såsom arkiver, litterære samfund, indslagssektioner, forlag osv. .)
• Litteraturstudier online (Litteraturstudier online er et tilbud fra Institute for Modern German Literature and Media på Christian-Albrechts-Universität zu Kiel med e-learning-muligheder. Et særligt tilbud er live transmission af litteraturstudier online eller deres arkivering til senere gratis brug.)
• Bibliografi over tysk lingvistik og litteraturstudier (BDSL Online, kendt i den trykte udgave som Eppelsheimer-Köttelwesch , er den vigtigste tyske bibliografi. Rapporteringsårene 1985–2007 er frit tilgængelige. De fleste tyske universitetsbiblioteker har licens til fuld adgang fra respektive universitetsnetværk.)
• H-Germanistik (modereret e-mail-liste for specialiseret kommunikation med graduerede germanister og litterære lærde med kategorierne opfordrer til papirer, konferencer, jobmarked, tilskud, indholdsfortegnelser af de nuværende tidsskrifter, konference rapporter og anmeldelser, en del af den berømte H- Netto )
• http://www.germanistik-im-netz.de/ (central specialistportal, muliggør forskning i udvalgte bibliotekskataloger, databaser og internetkilder)
• Germanske erhverv - Bamberg Directory (konstant opdateret og udvidet liste over erhverv, som et tyskkursus kvalificerer sig til.)

Individuelle beviser

1. ↑ Helmut Glück (red.), Med bistand fra Friederike Schmöe : Metzler Lexikon Sprach. 3., revideret udgave. Metzler, Stuttgart / Weimar 2005, ISBN 3-476-02056-8 .
2. ^ Tysk sammenslutning af germanister .
3. ↑ Dieter Stellmacher: Nedertysk : Former og forskning . I: Serie tysk lingvistik . tape   31 . De Gruyter og Max Niemeyer Verlag, Tübingen 1981, ISBN 978-3-484-10415-0 , s.   1.  
4. ↑ Afdelingen "Nedertysk sprog og litteratur" blev lukket i slutningen af ​​sommersemesteret 2005.
5. ↑ Hans Ulrich Schmid: Introduktion til det tyske sprogs historie . JB Metzler, Stuttgart / Weimar 2013, ISBN 978-3-476-02452-7 , s.   29  
6. ↑ Se den generelle beskrivelse af emnet samt forelæsningsnotaterne til grundforløbet i lingvistik (PDF; 1,7 MB) af Karl Heinz Wagner .
7. ^ Seminar for talevidenskab og fonetik. I: www.sprechwiss.uni-halle.de. Hentet 17. august 2016 .  
8. ^ Institut for tyske studier ved universitetet i Leipzig: [1] .
9. ↑ Institut for Tyskstudier ved det tekniske universitet i Dresden: https://tu-dresden.de/gsw/slk/germanistik/studium/sprecherbildung-fuer-lehramtsstudiengaenge .
10. ↑ : Institut for Talevidenskab og Taletræning " Hjemmeside .
11. ↑ Institut for lingvistik og kommunikationsvidenskab ved RWTH Aachen University: " http://rhetorik.isk.rwth-aachen.de/1553.html ".
12. ^ Gundolf Keil : Litteraturbegreb og specialprosa -forskning. I: Hans-Gert Roloff (red.): Årbog for internationale tyskstudier. Athenaeum, Frankfurt am Main 1970, s. 95-102.
13. ^ Alois Wierlacher: Tysk som fremmedsprog. Om paradigmeskiftet i internationale tyskstudier. I: ders. (Red.): Tysk fremmedsprog, principper og procedurer for tyskstudier som fremmedsprogsfilologi , München 1980, s.15.
14. ↑ https://www.ikdaf.uni-jena.de/Institut/%C3%9Cber+das+Institut.html
15. ↑ Stefan Scherer / Simone Finkele: Studerer tyskstudier . En praksisorienteret introduktion. Scientific Book Society, Darmstadt 2011, ISBN 978-3-534-23891-0 .