Græsk

Med kufferten ordet Greeklish (også græsk Γκρίκλις Griklis , fra engelsk græsk "græsk" og engelsk "engelsk") er navnet på den latinske transkription eller translitteration af græsk i internet- og mobiltelefonkommunikation. Udtrykket omfatter også den tilhørende netværksjargon , det vil sige de sproglige særegenheder ved denne kommunikationsform. Andre navne på græsk er engelsk Grenglish og ASCII græsk samt græsk Latinoellinika ( Λατινοελληνικά " latingræsk ") og Frangolevandinica ( Φραγκολεβαντίνικα , bogstaveligt talt "Franco-Evantine", hvilket betyder groft "vest-øst").

Greeklish bruges ofte på Internettet til græsksproget kommunikation via e-mail , IRC og onlinemeddelelser samt til sms- trafik med mobiltelefoner.

historie

Udtrykket Frangolevandinika refererede faktisk til brugen af ​​det latinske skrift fra den tidlige moderne periode for græsk inden for det venetianske, katolsk dominerede styre over nogle dele af Grækenland. Ordet frangos ( φράγκος "frankisk") er et synonym for "vesteuropæisk" og i snæver forstand for "romersk katolsk" omtalte republikken Venedig sine besiddelser i det østlige Middelhav som Levant . Dette fulgte en generel tendens til at bruge skrifter i henhold til den religiøse betegnelse, såsom græsk og arabisk for albansk, afhængigt af den ortodokse eller islamiske tro, eller den græske for tyrkerne i Karamanlı . Nogle tidligt moderne græsk litteratur findes i manuskripter på latin (f.eks. Komedien Fortounatos af Markos Antonios Foskolos , 1655). Græsk skrevet på latin blev også omtalt i det 19. århundrede som frangochiotika (φραγκοχιώτικα "Francochiotisch", efter den katolske mission i Ægæerhavet fra Chios ) eller som frangovlachika (φραγκοβλάχικα "Frankowalachian", efter Romance-talende Wallachians ).

I forbindelse med diskussionen om en (aldrig gennemført) græsk ortografireform efter fonetiske principper til bekæmpelse af " analfabetismens pest" foreslog nogle forfattere det latinske skrift omkring 1930 for græsk, hvilket ville undgå forveksling med det tidligere gyldige oldgræske retskrivning, omkostninger ved litterær produktion og sidst men ikke mindst bør symbolsk manifestere en tilpasning til den vestlige civilisation. Modargumenter, der frygtede et tab af græsk kulturelle identitet, blev imødegået med henvisning til den vellykkede konvertering fra tyrkisk til latin . Efter anden verdenskrig blev latiniseret græsk sparsom, i internationale telegrammer og i bankvirksomheder, angiveligt også i den græske nationale vejretjeneste ( Εθνική Μετεωρολογική Υπηρεσία Ethniki Meteorologiki Ypiresia, ΕΜΥ ) brugt.

Med fremkomsten af ​​computere i den private sektor i 1960'erne, som kun havde den engelske 7-bit ASCII- skrifttype til at repræsentere engelsk, blev grekisk praktisk talt genopfundet. I begyndelsen af 1980'erne blev det græsk, der tidligere repræsenterede græsk, mere udbredt og blev hurtigt meget populær i 1990'erne. Efter at de fleste applikationer i computersektoren understøttede det græske skrift ved hjælp af Unicode i slutningen af ​​århundredet, holdt det fast på grund af dets lette og hurtige anvendelighed og den stort set ubetydelige ortografi og udviklede sig til en slags græsk netværksjargon .

Grækerne har været genstand for offentlig diskussion i Grækenland, siden det blev mere udbredt på Internettet. I 1996 overskriften på typografimagasinet acro: “ Etsi tha grafetai i glossa mas apo do ke bros? »(Tysk:" Vil vores sprog blive skrevet sådan fra nu af? ") I januar 2001 offentliggjorde Athen Akademi et åbent brev, hvor det blev advaret mod udskiftning af det græske med det latinske alfabet:

Dette brev udløste en livlig debat i det græske avislandskab, mellem næsten fobiske synspunkter mod en latinisering af græsk og meninger, der belyste grækerne med en positiv holdning til teknologisk fremgang og i nogle tilfælde endda angav et nyt sprog af moderne græsk. Nogle kombinerede denne græskvenlige tendens med en generel kritik af globaliseringen . Nogle forskere så denne debat som en erindring om kontroversen om det græske sprog , da argumenterne mod grækerne mindede om Katharevousas fortalere, der for den mindede om Dimotiki -tilhængernes argumenter.

Transskriptioner

Der er ingen faste eller ensartede regler for den anvendte transskription. For ordet διεύθυνση diefthynsi ("adresse"), 23 forskellige former for transkription kunne påvises. Den græske theta (θ), som er lyden [θ] , som svarer til den engelske stemmeløse th , blev fundet i en undersøgelse i 62,9% af sagerne ved th , i 22,9% med tallet 8 , i 5,7% med nul (0) og i 2,9% med Q eller q , i 5,6% af tilfældene blev andre tegn valgt. De græske accentmærker transmitteres normalt ikke. Gennem regelmæssig brug af bestemte tegn kan der udvikles ægte græsk -stilarter, som endda skaber identitet for de grupper, der bruger dem.

I det væsentlige bruges tre principper eller deres kombination til at gengive græsk med latinske tegn:

• Fonetisk transkription : Uanset den græske retskrivning transkriberes græsk efter lydene. Vokalen underskriver a, e, i, o, og u svarer mere eller mindre til vokalerne, som de er på tysk eller på romanske sprog, konsonanterne mere kan lide deres lyd på engelsk. Blandet transkription baseret på delvist fonetiske principper er den mest almindeligt anvendte.
• Visuel translitteration : Hvert græsk bogstav svarer til et tegn på det latinske tastatur. De latinske bogstaver (eller tal) bruges på grund af deres grafiske lighed med de tilsvarende græske bogstaver. En klar overførsel tilbage til det græske skrift er mulig her. Der er også visuelle implementeringer for store bogstaver , f.eks. En dobbelt stor T (TT) eller talstegnet 5 for det store pi (Π).
• Brug af bogstaverne i henhold til det græske tastaturlayout : Bogstaverne indtastes som om de skrev græsk på computeren. Det akutte (igennem;) gengives ofte (med et ægte engelsk tastaturlayout ). Denne variant forekommer relativt sjældent.

Ekstreme eksempler er også blevet dokumenteret til visuel translitteration, der har til formål at tilnærme skrifttypen til dets græske udseende så tæt som muligt. En bruger brugte en translitterationsordning , som han kaldte " to pio prosegmevo kai omorfo optiko pou exw dei " (tysk: "den mest forsigtige og visuelt smukkeste standard, jeg nogensinde har set"). Med c bruger dette et tegn, der ligner varianten af ​​bogstavet sigma kendt som månens sigma :

Eksempel på tekst

brug

I 1990'erne blev mange private hjemmesider designet på græsk - de fleste HTML -redaktører understøttede ikke det græske tegnsæt. I dag er de snarere undtagelsen. Nogle internetudbydere i græsktalende lande tilbyder skabeloner til e-mail-trafik på græsk og græsk, som de bruger ud over engelsk til deres egne e-mail-meddelelser til kunderne. I det græsktalende område IRC og onlinemeddelelser bruges græskish næsten udelukkende i dag. Det er stort set ude af brug for længere eller mere formelle tekster. Inden for forretningsnyheder anses brugen af ​​græsk for upassende.

Omkring 2004 begyndte en diskussion i græske internetfora, for eksempel på translatum og AWNM , ^[3] mod brugen af ​​græsk og for etablering af græsk som obligatorisk, truede administratorer lejlighedsvis brugere, der brugte græsk med blokering. Hovedargumentet mod grækerne var, at skrifttypen blev opfattet som grim, og at den var sværere at læse i forhold til det græske skrift. Som et modargument blev det fremført, at brugere i den græske diaspora , især på universiteter eller på internetcaféer, skal bruge computere, der ikke understøtter græsk skrivning. De tekniske muligheder er blevet bedre i de senere år, men i mellemtiden har Greeklish etableret sig som "chic" i nogle kredse, blandt andet fordi det er hurtigere at komme ind, og den græske stavning kan negligeres.

Udbredt, for eksempel på en mailingliste fra www.greece.org, ^[4] er også den selvafskrækkende brug af engelske sætninger, der først transkriberes tilbage til græsk og derefter til græsk. Eksempel: dette er svært at læse bliver græsk dis iz xnung tou rint via δις ιζ χαρντ του ριντ .

Gennem den græske oversættelse af romanen Hello, Alice (originaltitel Exegesis ) af Astro Teller , ^[5], der udelukkende består af e-mail-beskeder og blev gengivet i den græske oversættelse på græsk, blev den skriftlige form litterær.

Netværksjargon

En anden tendens på græsk er fremkomsten af ​​en slags græsk netjargong med de typiske forkortelser og spøgende "stavefejl" eller "forkerte" former. Eksempler:

Cypriotisk variant

I området cypriotisk græsk , som ikke er et litterært sprog, er der varianter af græsk, der afspejler lydniveauet for denne græske dialekt . Sådan bliver den græske lyd [kʲ], der er på Cypern [dʒ] er fonetisk som j , i translitteration også som tzi (fra græsk τζι- ). Efter dette står forkortelsen j for det græske ord for “og” ( και , på cypriotisk udtale [dʒɛ] ). n står for standard græsk den ( δεν [ ðɛn ] "ikke"), som på Cypern er en εν .

Sammenligneligt sprog og skriftlige former

Andre sprog, der er skrevet med ikke-latinske scripts, har også udviklet internetversioner med bogstaverne i det latinske alfabet, eksempler herpå er "ASCII-iseret arabisk " og forskellige anvendelser på internettet af pinyin for kinesisk .

litteratur

• Jannis Androutsopoulos ( Γιάννης Ανδρουτσόπουλος ): 'Greeklish': Transliteration practice and discourse of computer-medieret digraphia (PDF; 423 kB), 2009
• Det samme: Από dieuthinsi σε diey8ynsh. Ορθογραφική ποικιλότητα στην λατινική μεταφραφή των Ελληνικών . I: Ελληνική Γλωσσολογία '99. Κάρακτικά 4ου Διεθνούς Συνεδρίου Ελληνικής Γλωσσολογίας . Thessaloniki 2001, s. 383-390.

Weblinks

• Ελληνικά και όχι græsk! Diskussion i forummet kithara.gr om brugen af ​​græsk (fra 2004, græsk)
• Græsk-græsk konverter hos ASDA
• Græsk-græsk-konverter på Translatum
• Nyheder på græsk på webstedet Hellenic Resources Network (indtil 15. maj 2017)

Individuelle beviser

1. ↑ Rapport om det åbne brev med et citat og en liste over underskrivere ( erindring af 16. november 2012 i internetarkivet ) på kathimerini.gr
2. ↑ awmn.net ( Memento fra 6. oktober 2007 i internetarkivet )
3. ↑ translatum , AWMN
4. ↑ www.greece.org/hellas/Hlist.html
5. ↑ Astro Teller: Exegese . Vintage, New York 1997, ISBN 0-375-70051-X ; Tysk Hej Alice . dtv, München 1999, ISBN 3-423-20279-3 .