Meget alemannisk
Höchst Alemannic er en gruppe alemanniske dialekter , der tales i den ekstreme sydvest for det tysktalende område.
funktioner
De maksimale alemanniske dialekter adskiller sig fra den nordlige tilstødende høje alemanniske , at hiatus no Diphthongierung er blevet udført:
| Højeste alemanniske ( Senslerdeutsch ) | Højeste alemanniske ( Glarner tysk) | Høj alemannisk ( Bern tysk ) | Standard tysk |
|---|---|---|---|
| pænt y e | schn ii e | schn ei e | schn ei s (med [aɪ]) |
| b u e | b uu e | b ou e | b au en |
Et andet træk er bevarelsen af tilbøjeligheden af predikative adjektiver :
| Højeste alemanniske (Senslerdeutsch) | Højeste alemanniske (Glarus tysk) | Høj alemannisk (Bern tysk) | Standard tysk |
|---|---|---|---|
| som er smuk s | Det er ligesom schüü s | så sød | det er dejligt |
| si isch smuk i | si isch ä schüün i | si isch smuk / ä beautifuli | hun er smuk |
En særlig flertalsform af svage feminine substantiver findes også i mange af de højeste alemanniske dialekter. I modsætning til de tidligere funktioner er dette ikke en arkaisme , men en nyskabelse, muligvis skabt under indflydelse af de nærliggende dialekter:
| Højeste alemanniske (Senslerdeutsch) | Højeste alemanniske (Glarus tysk) | Høj alemannisk (Bern tysk) | Standard tysk |
|---|---|---|---|
| en Tan a | e fir e | e fir e | en gran e |
| to tan e | mellem Tann e | zwo Tann e | s to garv |
Som en yderligere arkaisme lever den besiddende genitiv stadig i forskellige højalemanniske dialekter, mens genitivet ofte er helt fraværende i de højalemanniske dialekter.
Nogle højalemanniske dialekter har også forskellige andre arkaismer, for eksempel i den tilstødende stavelsesvokalisme , så især valais tysk ses på som den mest konservative alemanniske dialekt.
fordeling
- Berner Oberland i den sydøstlige del af kantonen
- Uri , Ob- og Nidwalden
- Kanton Schwyz , eksklusive Höfe -distriktet
- Kantonen Glarus
- Canton Zug , kun i Aegerital
- Canton of Lucerne , kun kommunerne Vitznau , Weggis og Greppen
- Sense -distrikt i kantonen Fribourg ( Senslerdeutsch )
- Wallis ( tysk tysk )
- Sprog øer befolket fra Valais ( se Walser ):
- i Ticino : Bosco / Gurin
- i Italien :
- i den autonome region Aostadalen : Gressoney med Gressoney-La Trinité (Walser Greschòney øvre del ) og Gressoney-Saint-Jean (Walser Greschòney Ondteil òn Méttelteil ), Issime (Walser Eischeme )
- i provinsen Vercelli: Alagna Valsesia (tysk land ), Rimella (Walser Rémmalju ), Riva Valdobbia (Walser Rifu )
- i provinsen Verbania-Cusio-Ossola: Formazza (Walser Pomatt ), Macugnaga (Walser Z Makaná )
- uddød Walser dialekt er nu i: Rima San Giuseppe (walserisch Arimmu) Carcoforo , Rimasco (walserisch Rimàsk), Fobello (walserisch Fubell), Campello Monti , Salecchio (walserisch Saley), Agaro (walserisch Ager), Ausone (walserisch Ogschtu), Ornavasso (Walser Urnifasch )
- i kantonen Graubünden : Obersaxen , Vals , Safiental , Rheinwald , Avers , Mutten , Davos , Prättigau
- i Fyrstendømmet Liechtenstein : Triesenberg
- i Vorarlberg : Damüls , Großwalsertal , Kleinwalsertal ; Tannberg med Schröcken , Lech og Warth plus Lechleiten og Gehren i Tyrol
- Walser -dialekten er blevet erstattet af andre dialekter i Brandnertal , Ebnit (over Dornbirn ), Laternsertal , Silbertal , Galtür ( Tyrol / Paznaun ), Mathon (Ischgl kommune) / Tyrol
litteratur
Franzos im Jbrig von Gall Morel (1824) blev redigeret i 1895 af Meinrad Lienert som Chevreau eller die Franzosen im Ybrig på Iberg -dialekten . Teksteksempel:
- Ja, jeg er sikker på at give det til gade brug tschamppet, men eö, es er mere afäd nümme sandsynligvis hævner gsi bi tingen. Woni gäge d'Herti chume, se gsehni neimes Tüfels fra dr Guggere appe cho, det er ingen vaskeskind, ingen hønsetyv og ingen mäntsch gsi, så rothi har så rothi foran, og det rødder krave gha, churtz i cha nid så hvad som gsi er, men emal neimigs Ughürigs da big. (H. Humm (Hrsg.), Tre gange "Dr Franzos im Ybrig", Kulturverein Chärnehus, Einsiedeln 1992, s. 35)
Se også
Weblinks
- Alemannisk Wikipedia (inklusive den højeste alemanniske )
- Dialektprøve (tysk tysk)