Sammensætning (grammatik)

fra Wikipedia, den gratis encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

I grammatik er sammensætning eller ordsammensætning dannelsen af ​​et nyt ord ved at kombinere mindst to eksisterende ord eller ordstammer . Det sammensatte ord som et produkt af denne procedure kaldes sædvanligvis sammensat ( flertal : sammensat ), eller også dobbeltord eller også (ord) forbindelse .

En forbindelse, der er et substantiv (betyder substantiv gør) som et grundord, er sammensat substantiv eller nominel sammensætning nævnt sammensat i grammatikskolens substantiv. Dette er den mest almindelige type på tysk; kompositionsmetoden som sådan er imidlertid ikke begrænset til en bestemt del af talen.

Udover afledning er sammensætning den vigtigste form for orddannelse . Udover at låne - hvilket dog ikke betragtes som en orddannelse - er det om nødvendigt det vigtigste middel til at udvide det eksisterende ordforråd . Dannelsen af ​​sammensatte ord fører til informationskomprimering, da en betydning, der ellers ville kræve en syntaktisk konstruktion fra flere ord, kan udtrykkes i et enkelt ord.

udtryk

Udtrykkene "grundord" og "bestemmende ord"

I nogle repræsentationer er det påkrævet for en sammensætning, at de sammenkoblede elementer skal være ord , dvs. at de ellers kan vises uafhængigt. [1] Eksempler:

  • fodbold (substantiv) + stadion (substantiv) → fodboldstadion (substantiv).
  • afgang (substantiv) + tidspunkt (substantiv) → afgangstid (substantiv).
  • fahr (-en) (verb) + gæst (substantiv) → passager (substantiv).

Det rigtige element omtales derefter også som det grundlæggende ord i forbindelsen, det første element som dets bestemmende ord . En sådan klassifikation, der refererer til "ord", dækker de typiske sager, men den indsnævrer begrebet sammensætning og omfatter ikke alle mulige sager. En generel definition af sammensætning vil derfor referere til ordstammer (se det følgende afsnit).

Sammensætning som en forbindelse mellem to stammer af ord

Normalt inkluderer udtrykket sammensætning alle forbindelser, hvis dele har samme status som stammen af ​​et indholdsord (dvs. i det enkle tilfælde er det leksikale morfemer ) - selvom de ikke burde kunne bruges som ord alene. Dannelser, der bruger såkaldte konfikser [2] som f.eks. I biblioteket eller videobiblioteket, tæller også som forbindelser . Her er elementet -thek en Konfix , dvs. det forekommer ikke frit, men danner en stamme for tilføjelse af bøjede ender, som i Videothek -en . I modsætning til en anbringelse har den også en indholdsmæssig betydning (her f.eks. "Lagrings- og brugsfacilitet til medier"). Confixes som det første medlem af en forbindelse er vanskeligere at bevise, men for eksempel det første element i - i -law betragtes også som en confix, dvs. ikke en fri ord skaft (som det også skjult i ordet, men det er ikke et fremmedsprogligt element som de typiske eksempler på konfikser). [3] Blackberry bruges også som en forbindelse på grund af analogien med stikkelsbær , selvom brom som betegnelse for en planteart hverken er fri eller bundet andre steder (et " unikt morfem ").

Sammensætning kan derfor generelt defineres som forbindelsen mellem to rødder , ikke to ord. [4] Denne definition er mere præcis af to grunde: På den ene side, som vi har set, er afhængige ordstammer tilladte, mens ord altid kan stå frit. På den anden side kan et ord bruges til at betegne en enhed, der har en bøjet form; Bøjede ordformer er imidlertid normalt ikke mulige inden for sammensatte ord. Du kan se dette i ovenstående eksempel fahr (-en) + gæst → passager : Forbindelsen kan ikke bruge den uendelige form som: * Fahrengast. - Det skal bemærkes, at en ordstam selv kan sammensættes; For mere information, se afsnittet #Den interne struktur af forbindelser .

Afgrænsningen mellem sammensætning og afledning

Orddannelse omfatter både sammensætning og afledning (ordafledning). Mens sammensætning er blevet defineret som en kombination af to stængler, er afledning en kombination af en stamme og en affiks , hvor affikser tæller som grammatiske, ikke leksikale, elementer. Ved betegnelsen af ​​afledte termer kan begge metoder dog undertiden bruges med lignende resultater, f.eks. B. ordafledningsmodtageren i én læsning har samme betydning som modtagelsesindretning (et sammensat ord).

Skelnen mellem komposition og afledning viser imidlertid også et overgangsområde, både hvad angår sprogets historie og nuværende tyske grammatik. [5] Dette skyldes det faktum, at tidligere uafhængige ord, der forekommer i sammensatte ord, kan falme og senere tolkes som afledte affikser.

Et eksempel på en historisk overgang er nutidens orddannende anbringelse lich, som i fjendtlig . Det går tilbage til gamle højtyske ord lich = krop, form (jf i dagens tyske navneordet liget). På dette niveau bør konstruktioner med Lich derfor forstås som sammensatte ord. I dagens tysk har -lich ikke længere et ordstatus og er snarere et påsætning. Den indholdsrelaterede udvikling gik i overensstemmelse hermed fra en betydning "form (som ...)" til en mere abstrakt funktion, for eksempel: "med egenskaben ...". [6]

I nutidstysk er der også tilfælde af usikker status mellem grundordet i et sammensat ord eller en anbringelse. For eksempel i håndbogen af ​​Fleischer & Barz [7] er elementet -wesen klassificeret som et suffiks som inden for økonomi, videregående uddannelse, sundhedspleje , de nævnte formationer er derfor ikke en sammensætning, men substantivets essens har en betydning, der ligner "organisme" i den stadig genkendelig.

Et almindeligt tilfælde er orddannelser, hvor den første del af en forbindelse undergår en ændring i betydningen, der fører i retning af en ren evaluering (en udtryksfuld betydning). Eksempler er: kæmpe problem, bombastisk succes, drømmeferie. Disse formationer refererer ikke bogstaveligt talt til giganter, bomber eller drømme, selvom metaforer baseret på disse ord er involveret. Formelt er der et sammensat ord her, men en komponent er svækket med hensyn til indhold, hvilket er mere typisk for afledte elementer (her præfikser ). Sådanne mellemformer kaldes affixoid - men klassificeres ikke som affix. [8] [9] Nogle forfattere taler også imod at skelne mellem affixoider og stammer overhovedet. [10]

Den indre struktur af forbindelser

"Hoved" og "kerne" i kompositionen

Det grammatiske hoved for en konstruktion overfører dets grammatiske egenskaber til hele ordet og er normalt yderst til højre for forbindelsen på tysk (og andre germanske sprog) (det siges derfor, at forbindelsen er højrehovedet) . For determinative forbindelser (se afsnittet "Sammensætningstyper" ) betegnes hovedet også som determinatum . For en detaljeret præsentation med eksempler på forbindelser, se hovedartiklen.

Fælles og fælles element (på tysk)

Sømmen mellem stammerne af ordene, der danner vilkårene for en forbindelse, kaldes en fuga eller en kompositionsfuga. Dette kan kendetegnes ved et specielt ledelement. [11]

Da fælleselementer forekommer på tysk hovedsageligt - (e) s, -e, - (e) n og -er- i Love's sang, nødvendig hvis s, venteværelse s og bestemt han rimeligt. Fugaelementerne på tysk stammer fra bøjningsender eller dele af ordstammen, der er forsvundet andre steder, men senere også blev dannet i analogi hermed. Der skelnes mellem “paradigmatiske ledelementer”, det vil sige lyde eller lydkombinationer, der svarer til det første medlems fleksionsparadigme, f.eks. B. Genitiv / plural morfologi ( Geist it blitz, Geist er driver ) og uparadigmatiske led, der ikke tilhører det første medlems fleksionsparadigme, z. B. Kærlighed brev, observation s satellit. [12] Selvom de er udadtil identiske, tæller ledelementer dog ikke som bøjning under alle omstændigheder, da de ikke udtrykker nogen grammatiske træk. Så de kræver ikke en undtagelse fra reglen om, at der ikke er bøjningsformer inde i sammensatte ord.

Der er ingen komplette regler for deres forekomst. Et almindeligt mønster er, at visse afledte suffikser kræver tilføjelse af en fugue -s, når de lukker forbindelsens første led, for eksempel med -keit, -heit, -schaft, -ung, -ut, -ion, -tät, -Tum.

Eksempler
Frihed kærlighed; Landskab s havebrug; Udtalelse s dannelse, komposition s fuga
Undtagelse uden led-s
Mening.

Komplekse forbindelser

Hvis en forbindelse er defineret som en forbindelse mellem to stammer, kan hver involveret stamme sammensættes af sig selv. Til gengæld kan en forbindelse forekomme som det første eller andet udtryk, eller enhver anden form for orddannelse kan inkluderes.

Eksempler:

  • Keramikåbning = {keramik} + {s} + {åbning}. Højre medlem: (åbningen) er hovedet og gør hele ordet til et feminint.
  • Keramikvirksomhed = {keramik} + {virksomhed} (igen sammensætning)

Orddannelsen morfemer såsom -ei i keramik er synlige her som en komponent i det indre af det første led, men som sådan er ikke involveret i processen med sammensætningen. Udledningen af keramik fra potten er et ord dannelsesprocessen, at ledningerne samlet til dannelse af et kompleks ordstamme ler:

  • Keramik = {potter} + {-ei} ( afledning med Sufix {-ei})
  • Potter = {pot} + {-er} (afledning med endelse {-er})

Imidlertid er det kun det komplekse rodord keramik dannet på denne måde som helhed, der bruges af sammensætningsreglen i dannelsen af keramik + forretning .

Sammensætningstyper

I lingvistik skelnes forskellige typer og typer sammensatte ord.

Konventionel skrivning

Traditionelt er sammensatte ord (XY) skrevet efter semantiske kriterier som:

  • Bestemmende forbindelse (X definerer Y nærmere, f.eks. For at klassificere træ nærmere, dannes sammensatte æbletræ )
  • Besiddende forbindelse (X definerer Y nærmere, hvor XY ikke er det navngivne Y, men virker pars-pro-toto , f.eks. Skaldet mand )
  • Rektionsforbindelse (X definerer Y nærmere, hvor X opfører sig som et supplement, der kræves af grundordet, analogt med et grammatisk objekt, der styres af et verbum, f.eks. En kender af kvinder )
  • Kopulativ forbindelse (X og Y er semantisk ækvivalente, f.eks. Søde og sure )

I tilfælde af den bestemmende forbindelse bestemmer (bestemmer, specificerer) det ene ordudtryk det andet. Besiddende forbindelser og regelforbindelser forstås som underformer af determinative forbindelser. [13]

Typedannelse ifølge Jacob eller Wilhelm Grimm

Mens typedannelsen i determinative, besiddende og kopulative forbindelser er kvalificeret som synkron, [14] Grimm differentierede mellem virkelige / faktiske forbindelser fra et historisk-genetisk synspunkt gennem sammenstilling , case-forbindelser (ukorrekte / falske forbindelser) og mørkede ("forstenet ") forbindelser. [15]

At skrive efter de involverede taledele

Denne artikel eller sektion skal revideres: indhold sandsynligvis forkert, se diskussionssiden
Hjælp venligst med at forbedre det , og fjern derefter dette flag.

De umiddelbare bestanddele af en forbindelse kan tilhøre forskellige dele af talen . "Næsten alle taledele kan kombineres med hinanden." [16] Der er "stort set ingen begrænsninger." [17] En forbindelse kan imidlertid også tilhøre en del af talen, der ikke har nogen af ​​dens komponenter. Sammensætninger med præpositioner som andet udtryk er normalt ikke selve præpositioner ("ved siden af").

Eksempler: [18]

1. \ 2. komponent navneord udsagnsord tillægsord biord forholdsord
navneord Ord + uddannelse reb + dans lyn + hurtigt flod + ned bjerg + op
udsagnsord Kog + gryde drejning + boring bank + fast Godt + ingenting Riv + ud
tillægsord Blå + hjelm ren + vask lys + gul omkring + væk omkring + rundt
biord Igen + valg løb væk + altid + grøn altid + på udenfor + foran
forholdsord Modsat + sætning tale imod + før + højt før + væk ved siden af ​​+ on

Yderligere eksempler:

  • (Substantiv + substantiv; N + N -forbindelser ): "Fuga + n + element"
  • (Adjektiv + substantiv ( + substantiv)): "Breit + maul + frosch"; " Tynd + bræt + boremaskine "
  • ( Pronoun + substantiv): "Alt + middel", "I + bevidsthed"
  • ( Partikel + substantiv): "Covered + samer", "Living + weight"

Forbindelser kan også opdeles i henhold til hoveddelenes taleopgave i: [14]

Substantivforbindelser (substantivforbindelser, substantivforbindelser)
"Renn + dagen"
Adjektivforbindelser
"Himmel + blå"
Verbalforbindelser
"Sæt sammen + sæt"

særlige tilfælde

Konstriktioner

Zusammenrückungen , så ord som scamp, Hungry, Evil One, nipper, Forget-square foot, fremover er kontroversielle i forskning i deres opgave. Ifølge Bußmann er de en undtagelse med hensyn til sammensætning, da 2. udtryk ikke bestemmer taledelen og bøjningsklassen. [14]

Autoforbindelser, iterative forbindelser

Der er en svagt produktiv type orddannelse, hvor en forbindelse dannes ved at fordoble et ord. [19] De såkaldte auto - kompositter ( selvkompositter ) repræsenterer en grundform, Günther har i forsøg demonstreret, at og hvordan selvkompositter kan tolkes. [20] Almindelige eksempler er medskyldige, børns børn, sammensatte renter, som kan tolkes som genitive konstruktioner hjælper til hjælpere osv. [21] Andre eksempler tjener blandt andet til at understrege / intensivere, f.eks. B. Film-Film, grågrå skjorter.

Indimellem er den indledende konsonant varieret, men oftere stammevokalen i det oprindelige ord.

eksempel
Konsonant variation / rim fordobling: Sch icki m icki , l ari f ari;
er ofte variation vokal / Ablautdoppelung: M i schm a sch, W i RRW a rr, i Schn ckschn a ck.

Ikke i dette mønster inkluderer onomatopoeia som gøg, fanfare, bow-wow, da de ikke er lavet af ord, men er urgeschöpft onomatopoeic. [22]

Stavning

Tysk stavemåde

I tysk stavning i dag er sammensatte ord for det meste skrevet sammen. [23] Et alternativ er at adskille de enkelte sammensatte komponenter fra hinanden med en bindestreg. En plads i en forbindelse er under alle omstændigheder ikke tilladt. Det svær at læse ord inline seks -cylindret virvelkammer med fire ventiler turbodiesel kan også skrives i seks-cylindret hvirvelkammer med fire ventiler turbodiesel , men aldrig med mellemrum.

Engelsk stavemåde

På engelsk skrives sammensatte substantiver normalt med mellemrum, men deres determiners kombineres med en bindestreg, hvis det ellers ville være svært at forstå. Dette gælder især kombinationer af tal og navneord, men også kombinationer af andre dele af ordet.

Traditionelt er mange todelte sammensatte substantiver også blevet bindestreg, men i disse dage bliver de i stigende grad enten adskilt eller skrevet sammen, især på amerikansk engelsk. Traditionelt blev nye termer som f.eks. Hjemmeside først skrevet på hjemmesiden i lang tid, først meget senere på hjemmesiden og kun sjældent og efter en lang etablering som en hjemmeside .

Den inline seks-cylindrede hvirvelkammer fire-ventils turbodiesel ville teoretisk være en inline seks-cylindret hvirvelkammer fire-ventils turbodiesel motor . På engelsk er sammensatte ord med mere end fire dele imidlertid frynset; selv fire dele omformuleres med af eller andre præpositioner, hvis det er muligt, f.eks. B. fire-ventils turbodiesel-motor med (en) inline seks-cylindret hvirvelkammer .

Kvantitative aspekter

Der kan gøres forskellige kvantitative overvejelser om forbindelser. [24] Man undersøger spørgsmålet om, hvor mange leksemer der består af forbindelser, og hvor ofte forbindelser med forskellige længder forekommer. [25] Et andet spørgsmål gælder, hvilken del af talen de sammensatte ord er sammensat af. Til dette formål har Gnatchuk foretaget undersøgelser af sammensatte ord i engelske prosatekster [26] samt i engelske videnskabelige tekster. [27] Yderligere undersøgelser var forbindelserne i en tysksproget lærebog om virksomhedsinformatik [28] og dem i bøger om datalogi på ukrainsk. [29] De midler, hvormed overgangspunktet mellem dele af sammensætningen er designet, er et yderligere emne for Gnatciucs & Gnatchuks ved hjælp af eksemplet på en bog om virksomhedsinformatik. [30] Endnu et andet aspekt er, at kortere ord er mere involveret i dannelsen af ​​sammensatte ord end længere. [31] I alle disse tilfælde kunne det påvises, at de observerede forhold tilfredsstiller matematiske modeller.

Se også

litteratur

  • Hadumod Bußmann (red.) I samarbejde med Hartmut Lauffer: Lexikon der Sprachwissenschaft. 4., reviderede og bibliografisk supplerede udgave. Kröner, Stuttgart 2008, ISBN 978-3-520-45204-7 .
  • Johannes Erben : Introduktion til den tyske teori om orddannelse. 3., revideret udgave, Schmidt, Berlin 1993, ISBN 3-503-03038-7 .
  • Elke Donalies: Orddannelsen på tysk: En oversigt. 2., revideret udgave. Narr-Verlag, Tübingen 2005, ISBN 978-3-8233-6131-2 .
  • Wolfgang Fleischer, Irmhild Barz: Orddannelse på samtidstysk. 4., fuldstændig reviderede udgave. de Gruyter, Berlin 2012, ISBN 978-3-11-025663-5 .
  • Bernd Naumann : Introduktion til teorien om orddannelse på tysk. 3., revideret udgave. Max Niemeyer Verlag, Tübingen 2000, ISBN 978-3-484-25004-8 .
  • Damaris Nübling , Antje Dammel, Janet Duke, Renata Szczepaniak: Historisk lingvistik i tysk. 5. udgave. (= tåbelige studiebøger). Narr Francke Attempto, Tübingen 2017. ISBN 3-82-338073-7 .
  • Susan Olsen: Orddannelse på tysk. En introduktion til teorien om ordstruktur. Kröner, Stuttgart 1986, ISBN 3-520-66001-6 .
  • Susan Olsen: "Argument-Linking" og uproduktive rækker i tyske adjektivforbindelser ; i tidsskriftet for lingvistik. Bind 5, s. 5-24, 1986b., ISSN (online) 1613-3706, ISSN (trykt) 0721-9067.
  • Lorelies Ortner, Elgin Müller-Bollhagen m.fl.: substantivforbindelser. (Forbindelser og sammensætningslignende strukturer 1). de Gruyter, Berlin 1991, ISBN 3-11-012444-0 .
  • Maria Pümpel-Mader, Elsbeth Gassner-Koch, Hans Wellmann ved hjælp af Lorelies Ortner: Adjektivforbindelser og participiumformationer. (Forbindelser og sammensætningslignende strukturer 2). de Gruyter, Berlin 1992, ISBN 3-11-012445-9 .
  • Elisabeth O. Selkirk: Ordet syntaks. 2. udgave, MIT Press, Cambridge, Mass. 1982, ISBN 0-262-19210-1 / ISBN 0-262-69079-9 .
  • Ludwig Tobler : Om den psykologiske betydning af ordkomposition med henvisning til nationale egenskaber ved sprog. I: Journal for Völkerpsychologie und Sprachwissenschaft. Bind 5, 1868, s. 205-232.

Weblinks

Wiktionary: determinative compound - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser
Wiktionary: Sammensætning - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser
Wiktionary: Copulative compound - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser
Wiktionary: Sammensætning - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser

Individuelle beviser

(Korte citater henviser til titlerne i litteraturlisten ovenfor)

  1. ↑ Så z. B. Duden , stavning og grammatik - gjort let. 2007, s. 126.
  2. ↑ Så også Duden, Grammatikken. 7. udgave. 2005, nr. 1002.
  3. ↑ Om alle Konfix -forbindelser, Fleischer & Barz 2012, s. 111ff. og s. 172ff.
  4. ↑ Se f.eks. F.eks .: Martin Haspelmath: Forståelse af morfologi. Første udgave. Arnold, London 2002. - s. 86f.
  5. ↑ Hadumod Bussmann (red.): Lexicon of Linguistics. 3., opdaterede og udvidede udgave. Kröner, Stuttgart 2002, ISBN 3-520-45203-0 (sammensætning).
  6. ↑ Nübling & al. (2017): Historisk lingvistik i tysk, s. 93.
  7. ^ Fleischer & Barz (2012), s. 231 (se referenceliste).
  8. ↑ Nübling & al. (2017), s. 94f.
  9. ↑ Kristel van Goethem: anbringelsen i Morfologi. I: Oxford Research Encyclopedia of Linguistics. 2020 (online; adgang til 16. september 2020). DOI: 10.1093 / acrefore / 9780199384655.013.678. - s. 25.
  10. ^ Fleischer & Barz (2012), s. 61.
  11. ↑ Kürschner: Grammatisches Kompendium , 4. udgave, 2003, ISBN 3-8252-1526-1 , s. 70.
  12. ↑ Altmann, Kemmerling, 2005.
  13. ↑ Donalies, Elke: Tyskernes orddannelse. Hentet 7. september 2020 .
  14. ↑ a b c Hadumod Bußmann (red.): Leksikon for lingvistik. 3., opdaterede og udvidede udgave. Kröner, Stuttgart 2002, ISBN 3-520-45203-0 (sammensat).
  15. ↑ Detaljer i Hadumod Bußmann (red.): Lexikon der Sprachwissenschaft. 3., opdaterede og udvidede udgave. Kröner, Stuttgart 2002, ISBN 3-520-45203-0 (sammensætning).
  16. ↑ Langemann, Felgentreu (red.): Duden, grundlæggende videnskole: tysk. 2. udgave. 2006, ISBN 3-411-71592-8 , s. 111.
  17. ^ Så Reimann Kessel: Grundlæggende viden om tysk samtidssprog. 2005, s. 102.
  18. ↑ Eksempler hovedsageligt baseret på Kessel, Reimann: Grundlæggende viden om samtidstysk. 2005, s. 102.
  19. ↑ Andrzej Zdzisław Bzdęga: reduceret orddannelse på tysk. Praca wydana z zasiłku polskiej akademii nauk, Poznań 1965.
  20. ^ Hartmut Günther: N + N: Undersøgelser af produktiviteten af ​​en tysk orddannelsestype. I: Leonard Lipka, Hartmut Günther (redaktør): Orddannelse. Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt 1981, ISBN 3-534-08128-5 , side 258-280, self-composita: side 270ff.
  21. ↑ Hilke Elsen: Grundtræk ved tysk morfologi. de Gruyter, Berlin / Boston 2011, ISBN 978-3-11-023791-7 , side 67.
  22. ↑ Helmut Glück (red.): Metzler-Lexikon Sprach. 4. opdaterede og reviderede udgave. Metzler, Stuttgart / Weimar 2010, ISBN 978-3-476-02335-3 , artikel Reduplikationsbildung
  23. ↑ Tysk som fremmedsprog .
  24. ^ Gabriel Altmann : Hypoteser om forbindelser. I: Rolf Hammerl (red.): Glottometrika 10 , 1989, s. 100-107. Bochum: Brockmeyer. ISBN 3-88339-700-8 .
  25. ^ Karl-Heinz Best : Længder af forbindelser på tysk , i: Glottometrics 23, 2012, s. 1-6 (PDF fuld tekst ).
  26. ↑ Hanna Gnatchuk: En kvantitativ undersøgelse af engelske forbindelser i prosatekster, i:. Glottometrics 32, 2015, pp 1-8 (PDF fuldtekst )
  27. ↑ Hanna Gnatchuk: en kvantitativ analyse af engelsk Forbindelser i videnskabelige tekster, i:. Glottometrics 33, 2016, pp 1-7 (PDF fuldtekst ).
  28. ↑ Ekaterina Shmidt, Hanna Gnatchuk: Tysk forbindelser i Tekster til Teknisk videnskab, i: Glottometrics 35, 2016, pp 1-5 (PDF. Fuldtekst ).
  29. ↑ Denys Ishutin, Hanna Gnatchuk: ukrainske forbindelser i teksten til datalogi, i: Glottometrics 39, s. 88-92 (PDF fuld tekst )
  30. ↑ Anastasia Gnatciuc, Hanna Gnatchuk: Linking Elements of German Compounds in the Texts of Technical Science , i: Glottometrics 40, 2018, s. 46-50 (PDF fuld tekst ).
  31. ↑ Christopher Michels: Forholdet mellem ordlængde og sammensætningsaktivitet på engelsk , i: Glottometrics 32, 205, s. 88–98 (PDF i fuld tekst ).
Hentet fra " https://de.wikipedia.org/w/index.php?title=Komposition_(Grammatik)&oldid=213762733 "