Kuffert ord

fra Wikipedia, den gratis encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En kuffert ord, også kaldet port [e] manteau ord [1] eller kasse ord, er et ord, der er opstået fra mindst to morfologisk overlappende ord, der er blevet slået sammen til et nyt koncept med hensyn til indhold. [2] Den underliggende orddannelsesproces omtales som sammenlægning, kontaminering , [3] krydsning af ord, ordblanding, [ord] sammenlægning eller ordfiltring. [4] Kendte eksempler er klienter (eakfast for Br og l unch) eller Denglisch (fra lish og engelsk ). Typisk er forurening konceptuelt motiveret, og de involverede ord tilhører en ordklasse. [5]

etymologi

I Lewis Carrolls historie Through the Looking-Glass, and What Alice Found There (. 1871, dt Alice Through the Looking Glass ) forklarer Humpty Dumpty heltinden i de mærkelige ord fra digtet Jabberwocky : Du er som kufferter: to betydninger pakket i én ord. Carroll besatte derfor dette fænomen med betegnelsen portmanteau , et nutidigt ord for "kuffert", som også blev brugt i den første tyske oversættelse af historien fra 1923 [6] og til gengæld stammer fra den franske porte-manteau " tøjpose " en kombination porter "slid" og manteau "pels". (I dag betyder det franske portemanteau " frakkebøjle , tøjstativ".) I forordet til The Hunting of the Snark (1876) [7] giver Carroll en slags introduktion til sin orddannelsesmetode, men uden at tage direkte fat på de formelle betingelser. [8] Efterfølgende fra 1877 og fremefter blev portmanteau -ord også brugt i en anden kontekst. Det engelske udtryk portmanteau bruges nu også på fransk og har også udviklet sig til en generisk betegnelse for bevidste neologismer på engelsk og tysk.

  • På fransk blev det engelske udtryk første gang brugt i 1947 [9] [10] som mot-valise (pl.: Mots-valise eller mots-valises ), hvilket bogstaveligt betyder “kuffertord”.
  • I Tyskland optrådte oversættelsen Schachtelwort i 1920'erne, [11] [12], som forblev det foretrukne ord i de store oversættelsesordbøger i det mindste indtil 1980'erne. [13]
  • Udtrykket kuffertord blev først nævnt i 1935 som en oversættelse fra engelsk. [14] I 1959 bruges omvendt det engelske ord som forklaring ved siden af ​​tyskeren. [15] Siden har navnet gradvist spredt sig. [16]

I 1880 opfandt Hermann Paul ordet kontaminering (fra det latinske contaminare "at bringe i kontakt"). Han forstod det som "processen, hvor to synonyme eller på en eller anden måde beslægtede udtryksformer tvinger hinanden til bevidsthed, så ingen af ​​de to kommer til sin ret, men der opstår en ny form, hvor elementer i den ene blandes med elementer af den anden ". Paul definerede kontaminering som utilsigtet, individuel og momentan uddannelse, som dog kan blive almindelig gennem gentagelse og grupper af mennesker. Ved forhold betød han både et forhold af mening og etymologiske oprindelse, så hans ord forurening også kunne forstås som en generisk betegnelse for ubevidste formationer ord. Ifølge Garland Cannon (2000) [17] er kontaminering det udtryk, der almindeligvis bruges på tysk i dag, og som har sejret over udtryk som blandet form og blanding . [8.]

Navngivningen på tysk - såvel som på engelsk, fransk eller spansk - er stadig meget inkonsekvent, hvilket der ofte klages over. Harold Wentworth var den første til at påpege dette i 1933. [18] [8] Med vilkårene skelnes der ofte mellem processen og produktet. På tysk er der følgende udtryk, som ikke altid bruges klart, og som nogle forfattere forbeholder sig til særlige tilfælde: "(ord) kontaminering", "port (e) manteau word" eller "portmanteau education", "amalgam" eller "amalgamation "(sform)", "krydsord" eller "krydsord", "ordfusion", "fusionsord", "sammentrækning", "(haplologisk) ordkontraktion", "haplologisk sammensætning", "sammentrækning", "ordblanding", " ordblanding ", "blandet ord", "kombineret ord", " ordfiltring ", " Klappwort ", " kapselord ", " kuffertord ", "koblingsord", "teleskopord", "tandemord", " Ordstruktur "," Forurenes "og" Blender "hhv." Blend ". [8.]

Eksempler

Kendte eksempler på kuffertord er:

Cirka 70 år efter Lewis Carroll skabte James Joyce tusinder af kuffertord i sit sene værk Finnegans Wake . Det eksperimentelle sprogværk Fa: m 'Ahniesgwow af den tyske forfatter Hans G Helms bruger også kuffertordteknikken næsten helt. I titlen på sin roman Der satanarchäolügenialkohöllische Wunschpunsch overdrev Michael et humoristisk ord i sagen i slutningen af 1989.

Brugsmiljø

Brand navne er nogle gange konstrueret som en kuffert ord, fx Osram (Os præmien og Wolf ram) eller Nescafé (Nes TLE Café).

Kuffertord stammer også fra sammenføjning af to ord med samme slut- og begyndelsesord. Eksempler er “Goethe busters” ( Erich Kästner ) eller “tagbøjler”.

Ud over de ovennævnte forfattere James Joyce og Michael Ende arbejder postmoderne forfattere som Elfriede Jelinek og Walter Moers gerne med denne teknik.

Differentiering fra andre former for orddannelse

Ordet dannelsestype forurening skal adskilles fra det korte ord , dette forkorter en lang form ( universitet / universitet, EU / EU, Hanuta / hasselnødtbord) . Lang og kort form betegner det samme med nogle få undtagelser ( BMW ). Forurening involverer derimod mindst to uafhængige ord, der bliver til et nyt udtryk ( Haribo / Hans Riegel, Bonn ). Det skal også adskilles fra de sammensatte ord . I modsætning til det sammensatte ord, hvor de to forbundne ord bevares i deres helhed, smelter de to ord i sagen sammen på en sådan måde, at kun dele af dem er tilbage. Det vil sige, sammensatte ord arbejder med morfemer (specifikt: grundlæggende morfemer), kontaminering med ordfragmenter. [21] Afgrænsningen fra et kunstigt ord (original skabelse) er undertiden vanskelig. Især i reklamesprog finder vi kunstige ord uden en morfologisk struktur som Elmex eller Kodak ved siden af ​​navne, hvor dele af ord er skubbet sammen, og den originale form stadig er genkendelig for begge, se Adidas ( Adi + Dasler ), Haribo ( Hans Riegel, Bonn ), Osram, Nescafé . Opfundne ord tæller ikke med i orddannelse. [22] [23] Hos dem er dannelsesmåden vilkårlig, forureningen følger visse regler. [24] [25] [26]

Skrivning

Morfologiske typer

I den sproglige litteratur er der enighed om følgende morfologiske typer, som dog er navngivet og forklaret forskelligt og er opsummeret eller beskrevet her:

Lyd kompromis

Normalt ændres kun en vokal som i: D o rf + D e rp → Derf . Årsagen til dette er ofte geografisk uddannelse. De danner en sproglig balance mellem to lige termer ( synonymer ) i et dialektisk overgangsområde.

Haplologisk forkortelse

En almindelig sekvens af lyde bliver en fælles eller rørsamling, som i: Hotel guide + Forfører → Hotel forfører. Se: haplologi

Ordoverlapning

Kuffert ord, der opstår fra overlappende ord ikke har en fælles sekvens af lyde, såsom Mammu t + Ele Fant → Mammufant. Normalt udelades ordsegmenter derefter fra en eller flere komponenter.

assonans

Her opfylder assonansen på ingen måde den ellers sædvanlige retoriske funktion, men repræsenterer blot et fælles homofonisk eller homografisk segment, der forbinder de indledende leksemer.

Semantiske typer

Hans Ulrich Schmid beskriver ti yderligere semantiske typer i en artikel fra 2003:

  • Den ikoniske type har et afbalanceret forhold mellem Hintergrundlexeme og er normalt en kurzsilbige formation uden fælles segment såsom: democra tie + Dikta tur → demokrati.
  • I den karakteriserende type refererer et baggrundsleksem til visse særegenheder ved den anden, for eksempel: Schlepp en + Lap top → Schlepptop .
  • I forholdet typen , en baggrund lexem stater, hvor forholdet den anden er gyldigt, for eksempel: skak + ekspertise → skak forståelse.
  • I den kausale , endelige eller på hinanden følgende type udløser den ene baggrund lexem semantisk den anden, for eksempel: slank + gymnastik → slimnastik - her udløser gymnastik slankhed.
  • Når pleonastisk type er Hintergrundlexeme synonyme, for eksempel: Bul le + Po lizist → Bullizist.
  • I den antonyme type er baggrundsekstremerne modsatte, for eksempel: sved + is hellig → sved hellig .
  • Når en modstanderstype udpeger et Hintergrundlexem en kendsgerning (med vilje?) Forkert, for eksempel: han teu + Euro → prisstigninger.
  • Når den er metaforisk , er ordstrukturen en metafor med virkeligheden her, for eksempel: Lust + luftballon → Lustballon som navnet på kondomet.
  • I tilfælde af segmentet genfortolke typen, er den anden allerede fuldstændig indesluttet i den første baggrunden lexeme . Den resulterende ordstruktur består derefter kun af et segment af de to baggrundsleksemer, for eksempel: Por no + no → PorNO .
  • Den frie foreningstype er et sprogspil, der ikke har nogen logisk eller faktuel forbindelse mellem baggrundsproblemerne, for eksempel: Haarlem som navn på en frisørsalon.

Uddannelsesmotivation

Kuffertord kan dannes af forskellige årsager. Disse er for eksempel:

  • Slip af tungen
  • nominativt behov
  • lydkompromis
  • Ordspil
  • Mulighedsundervisning

På tysk, i modsætning til engelsk, er der næsten ingen sådanne formationer i standarden. De er mere motiverede der med hensyn til sproglig økonomi ( spablade, mekantronik ). Det meste af tiden er de stilmæssigt markeret og optræder på ungdomssproget ( mod til at hilse og putte ), i pressen, i reklame og på nogle områder af litteraturen. De vil tiltrække opmærksomhed ( PorNO ), kritisere satirisk og ironisk ( Sparminator ) eller vidne om kreativiteten hos en forfatter som Michael Ende, Heinrich Heine eller Lewis Carroll. [27] [5] [28] [24]

Se også

litteratur

  • Friedrich Maurer : folkemund. Afhandlinger om dialekter og folklore. Samtidig en introduktion til de nyere forskningsmetoder , Palm & Enke (Fränkische Forschungen 1), Erlangen 1933.
  • Walter Henzen : Deutsche Wortbildung , Niemeyer (= samling af korte grammatikker over germanske dialekter . B. Supplerende serier nr. 5), Halle an der Saale 1947, s. 249-256.
  • Irmhild Barz: Ordet dannelse. I: Duden , bind 4: Grammatikken , 7., fuldstændig revideret og udvidet udgave. Udgivet af Duden -redaktionen. Mannheim 2005, s. 641-772. ISBN 978-3-411-04047-6 .
  • Hannelore Poethe: Ord (uddannelsesmæssige) spil. I: Irmhild Barz et al .: Ordet i tekst og ordbog , Hirzel, Stuttgart 2001, s. 23–40, ISBN 978-3-7776-1154-9 .
  • Hans Ulrich Schmid: Celibatys fornøjelsesballon. Ordsamling på nutidstysk. I: Mutterssprache 3 (2003), s. 265–278.
  • Hartmut Günther: Forurening. I: Helmut Glück (red.), Med bistand fra Friederike Schmöe : Metzler-Lexikon Sprache. 3., revideret udgave. Metzler, Stuttgart / Weimar 2005, ISBN 3-476-02056-8 .
  • Hans Altmann, Silke Kemmerling: Orddannelse til eksamen . Vandenhoeck og Ruprecht, Göttingen 2005, s. 42–44, ISBN 978-3-525-26501-7 .
  • Elke Donalies: Grundlæggende kendskab til tysk orddannelse . UTB, Franke, Tübingen / Basel 2011, ISBN 978-3-8252-3597-0 .
  • Cornelia Friedrich: Kontaminering - Om form og funktion af en orddannelsestype på tysk , afhandling ved det filosofiske fakultet ved Friedrich -Alexander Universitetet i Erlangen, 2008 DNB 994246358 .
  • Elke Donalies: Efterorddannelse - sproglig om stimulusord . I: Ulrich Namislow: Stimulusordbog for ordforrådssøgere. 2. udgave. Logo, Obernburg 2009, s. 83-99, ISBN 978-3-939462-07-1 .
  • Jürgen Reischer: Ordet kryds og beslægtede metoder til orddannelse. En korpusbaseret analyse af fænomenet 'blending' med tysk og engelsk som eksempel . Forlag Dr. Kovac, Hamborg 2008.
  • Hilke Elsen: Kontaminering i udkanten af ​​tysk grammatik. I: Deutsche Sprache 36.2 (2008), s. 114–126 ( PDF ).

Weblinks

Wiktionary: kuffertord - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser
Wiktionary: Wordfusion -forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser
Wiktionary: boksord - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser
Wiktionary: Contamination - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser
Wiktionary: word crossing - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser

Individuelle beviser

  1. ^ Hans-Georg Müller : ørneøje og lynx øre. Tyske tvillingeformler og deres anvendelse . Peter Lang, 2009, s.24 books.google
  2. ↑ Harald Fricke , Rüdiger Zymner : Praksis i litteraturvidenskab: Parodi handler om at studere . UTB, 2007, ISBN 9783838516165 , side 31. Begrænset forhåndsvisning i Google Bogsøgning.
  3. ↑ kontaminering. I: duden.de. Hentet 26. september 2019 .
  4. ↑ Anja Steinhauer: Sprogøkonomi gennem akronymer: Uddannelse og brug i specialistkommunikation . Forum for teknisk sprogforskning , bind 56. Gunter Narr Verlag Tübingen, 2000, S.7 books.google
  5. ↑ a b Klaus Hansen: Ordfusioner . I: Journal of English and American Studies . tape   11 , 1963, s.   117-142 .
  6. ^ Tysk af Helene Scheu-Riesz , Sesam-Verlag, Wien/Leipzig/New York, http://archive.org/stream/aliceimspiegella00carrrich/aliceimspiegella00carrrich_djvu.txt
  7. ↑ https://da.wikisource.org/wiki/The_Hunting_of_the_Snark/Front_matter
  8. ↑ a b c d Cornelia Friedrich: Kontaminering - Om form og funktion af en orddannelsestype på tysk , afhandling ved det filosofiske fakultet ved Friedrich Alexander University i Erlangen, 2008
  9. ↑ René Arcos, Paul Colin, Léon Bazalgette, Jean Guéhenno, Dominique Braga, Jean Cassou (red.): Europe: revue littéraire mensuelle , numre 19-20, Les Éditions Denoël, 1947, s. 86
  10. ↑ Les mots-valises. I: Cahiers du Sud , numre 287–292, 1948, s. 31
  11. ^ Karl Strecker: Friedrich Hebbel: hans vilje, måde og arbejde , Alster-Verlag Hamburg, 1925 [upagineret]
  12. ^ Friedrich Wilhelm Eitzen: Sprogens labyrint , Ferd. Dümmler, 1929, s. 72-88 ("med udtrykket 'boksord', som stadig er ukendt i Tyskland" ", med henvisning til Carroll)
  13. ↑ Cassel: 1936, 1962, 1978; Brockhaus: 1953, 1965, 1976; Langenscheidt: 1964, 1972, 1977, 1983, 1988; Velcro: 1978; Kryds-check med kuffertord: Ingen hits.
  14. ^ Adolf Josef Storfer : Ord og deres skæbner , Atlantis-Verlag, Zürich, 1935, s.46
  15. ↑ Mutterssprache, Vol. 69, Society for tysk sprog, 1959, s. 73
  16. ^ Der Sprachdienst , bind 7, Society for German Language, 1963, s. 104
    Heinz Ischreyt: Studier af forholdet mellem sprog og teknologi , bind 4 i sprog og fællesskab: undersøgelser , Schwann, 1965, s.202
    Lutz Mackensen (red.): Godtysk i skrift og tale , Rowohlt, 1968, s. 75
  17. ↑ Garland Cannon: Blending , In: Armin Burkhardt (red.): Morphologie / Morphology. En international håndbog om bøjning og orddannelse. Handbuch zur Sprach- und Kommunikationwissenschaft , bind 17.1, Berlin / New York 2000, s. 952–956
  18. ^ Harold Wentworth: Tyve-ni synonymer til 'Portmanteau Word'. I: American Speech 8, 1933, 78 f.
  19. ↑ Hans-Georg Müller: Adleraug und Luchsenohr: Tysk to formler og deres anvendelse. Peter Lang, 2009, ISBN 978-3-631-59764-4 , s.   24 ( google.com [adgang 29. juni 2021]).
  20. ↑ duden.de: Motel
  21. ^ Walter Henzen: Tysk orddannelse . 2. udgave. Niemeyer, Tübingen 1957.
  22. ↑ Wolfgang Fleischer, Irmhild Barz: Orddannelse af det tyske samtidssprog . 4. udgave. de Gruyter, Berlin / Boston 2012, ISBN 978-3-11-025663-5 .
  23. ↑ Hilke Elsen: Grundtræk ved tysk morfologi . 2. udgave. de Gruyter, Berlin / Boston 2014, ISBN 978-3-11-035893-3 .
  24. ^ A b Almuth Grésillon: La règle et le monstre: le mot-valise. Forhør sur la langue, à partir d'un corpus de Heinrich Heine. Niemeyer, Tübingen 1984.
  25. ↑ Matthias Schulz: Ja og Nej, Skrot og ambitiøst. Krydsord på nutidig tysk . I: Journal for tysk lingvistik . tape   32 , 2004, s.   286-306 .
  26. ↑ Rudolf Windisch: Sammensmeltning af ord - et 'frygteligt monster' af den franske og tyske orddannelse? I: romansk årbog . tape   42 , s.   34-51 .
  27. ^ Peschel, Corinna: Om forbindelsen mellem ny orddannelse og tekstforfatning . Niemeyer, Tübingen 2002, ISBN 3-484-31237-8 .
  28. ↑ Hilke Elsen: Kontaminering i randområdet for den tyske orddannelse . På: tysk sprog . tape   36 , 2008, s.   114-126 .
Hentet fra " https://de.wikipedia.org/w/index.php?title=Kofferwort&oldid=214604183 "