Låneord

fra Wikipedia, den gratis encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Et lånord er et ord, der er blevet vedtaget (lånt) fra et sprog ( donor eller kildesprog ) til et andet , modtagersproget (målsprog). Kodersproget behøver ikke nødvendigvis at være originalsproget, men kan også være et mellemsprog (mellemledssprog) (f.eks. I tilfælde af cache ).

Et ord kan overtages flere gange, på forskellige tidspunkter og også fra forskellige formidlende giversprog til modtagersproget og kan derefter også forekomme i forskellige betydninger, lyde eller stavemåder. Den overordnede proces, der fører til dannelsen af ​​lånord, kaldes låntagning . Låntagning er en vigtig faktor i sprog forandring og er genstand for pålydende teori ( onomasiology ).

Bestemmelsen af ​​ordens oprindelse er etymologisk spørgsmål ; Onomasiologi og sprogændringsforskning beskæftiger sig med motiver, årsager og udløsere for låntagning - såvel som navneskift generelt.

Afgrænsning og lånord i bredere forstand

Låneord og arveord

Det modsatte udtryk for lånord er arveligt ord . Man taler om et arveligt ord, når ordet kommer fra et ældre eller det ældste rekonstruerbare udviklingsstadium af det undersøgte sprog. Anvendelsen af ​​udtrykket afhænger imidlertid af studietiden og kræver tilstrækkelig viden om ordets historie. Så z. For eksempel et ord som Pfalz (beboelsesbygning af en middelalderlig prins), som kan spores tilbage fra New højtysk via middelhøjtysk til oldhøjtysk (phalanza, phalinza), i modsætning til middelhøjtysk og New højtysk lån fra andre sprog optræder som et arveligt ord, selvom det stammer fra førhøjtysk tid middelalderlig latinsk palantia (sandsynligvis i det 7. århundrede, fra vulgær latinsk palatia, der som en ental udtænkt flertal af PALATIUM) blev taget og dermed den tyske no mindre et lånord er afledt som latin fra samme rod, yngre Gallicisms Palace (12. århundrede; fra mhd. pallas, lånt fra gammel fransk paleis) eller Palais (1600 -tallet; lånt fra nyt fransk ).

Låneord og fremmedord

Lånetyper ifølge Werner Betz (1959)

Man taler om et lånord i snævrere forstand, hvis det vedtagne ord er tilpasset i sin bøjning , lyd og stavning til brugen af ​​modtagerens sprog. Lånord i bredere forstand omfatter også fremmedord, for hvilke en sådan tilpasning ikke finder sted eller i mindre omfang, og ordets fremmede oprindelse forbliver forholdsvis mere klart genkendelig. Overgangen mellem lånord i snævrere forstand og fremmedord er flydende, og en klar sondring er ofte ikke mulig. Et klart eksempel, det dobbelte par monet og mønt, ville blive karakteriseret som et fremmedord eller et lånord i snævrere forstand, da de begge går tilbage til det samme latinske ord ( lexeme ), mere præcist flertallet monētae og ental monēta . [1]

Lånemønt

I tilfælde af et lånord i snævrere forstand og et fremmed ord overtages det fremmedordlegeme med dets betydning eller en del af denne betydning. Man taler her om leksikalsk låntagning. At skelne herfra, selvom det ofte er tildelt lånord i en bredere forstand, er den eneste semantiske låntagning eller lånemønt (fransk og engelsk calque ), hvor en betydning er taget fra donorsproget ved hjælp af de sproglige midler til modtagerens sprog, men uden at overtage lydkroppen, i form af en lånebetydning eller lånedannelse.

Lånens betydning

Med en lånebetydelse overtages betydningen af ​​et fremmed ord og overføres til et oprindeligt ord. Den gotiske daupjan med den grundlæggende betydning 'at fordybe , at nedsænke' fik under indflydelse af det kirkesprogede græske baptízein betydningen 'at gøre nogen til en kristen ved fordybelse' (dvs. 'at døbe') og det tyske ord ' at skære 'modtaget fra det engelske formsprog cut en person har den yderligere betydning' med vilje uden at kende nogen '; se vedtagelse af vilkår .

Låndannelse

Låndannelse er dannelsen af ​​et nyt ord ved hjælp af eksisterende ord eller stammer fra modtagersproget. Forskellen på lånens betydning er, at når lånet dannes, oprettes et nyt ord eller en ny ordkombination. Der skelnes mellem følgende former for lånedannelse:

  • låneoversættelsen , hvor et for det meste sammensat fremmedord oversættes lem for lem: Eksempler er bedstefar (i stedet for sydtysk Ahn) til fransk grand-père eller projektør til engelsk oversvømmelseslys.
  • låneoverførslen , hvor de udenlandske komponenter kun delvist oversættes eller med en ændring i betydning, f.eks. B. Skyskrabere som i forgrunden sky metonymically forskudt transmission af engelsk skyskraber (bogstaveligt 'himmel skraber'), eller telefon til telefon (bogstaveligt 'Fern-Klang').
  • Låneskabelse , hvor et ord nyligt dannes relativt frit uanset særlige nuancer i betydningen af ​​det fremmede ord, normalt for at erstatte et allerede eksisterende fremmedord, f.eks. B. College for universitet, motorkøretøj til bil, miljø for miljø .

Sham -lån (pseudolån)

Et særligt tilfælde er lurelån, hvor et ord eller fremmedord er nyligt dannet af komponenter i encoder -sproget, der ikke findes i dette encoder -sprog selv eller har en anden betydning, f.eks. B. "Frisør" (fransk coiffeur ), "Handy" (britisk mobiltelefon, amerikansk mobiltelefon ) og "Rygning" (britisk middagsjakke, amerikansk smoking ). I det omfang der allerede bruges fremmede ord på modtagersproget, kan pseudolån også klassificeres som lånemønter (låneoprettelser).

Lån fra tysk

Tyske ord, der er blevet integreret i et andet sprog som et lånord eller fremmedord, kaldes germanismer . En omfattende liste over germanismer findes på listen over tyske ord på andre sprog . Mange germanismer er repræsenteret i

  • Andrea Stiberc: Sauerkraut, Weltschmerz, børnehave og Co. Tyske ord i verden. Herder, Freiburg / Basel / Wien 1999, ISBN 3-451-04701-2 .

I 2006 indsamlede Det Tyske Sprogråd i samarbejde med Selskabet for det tyske sprog og Goethe -instituttet de mest interessante bidrag fra hele verden i en international indkaldelse af udbud ”Emigrerede ord”. Et udvalg udgives i:

I 2007/2008 samlede Sprogrådet i samarbejde med Goethe -instituttet "ord med migrationsbaggrund" i fire måneder for at finde det smukkeste "immigrantord" på tysk. Et udvalg af bidragene er blevet offentliggjort i:

Lån på tysk

Mange ord fandt vej til det tyske sprog via andre sprog. Et eksempel er ”pistacie”, oprindeligt fra Mellemøsten Persian (jf mpers. Pstk, udtales som pistag), som trådte i tysk gennem undervisning i græsk, latin og endelig italiensk.

Bemærkninger: Mange af udtrykkene i denne liste er kun indirekte lånord fra græsk, for
  • Dette er ord, der oprindeligt stammer fra græsk, men derefter gik over i et andet sprog, og det er bevist, at det kun var derfra, de blev lånt til tysk;
  • I moderne tid er det formationer sammensat af græsk ordmateriale på moderne sprog, som aldrig har eksisteret i denne form på græsk - selvom nogle af dem nu er taget tilbage til det moderne græske sprog.
Bemærk: De samme begrænsninger gælder som for graecismerne.

Se også

litteratur

I mange undersøgelser behandles både lån og fremmedord. Se derfor litteratur under fremmedord og under de ovennævnte søgeord Gallicisme , latinisme osv.

Weblinks

Wiktionary: lånord - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser

Individuelle beviser

  1. ↑ Se søgeordene "Moneten" og "Münze" i Kluge. Etymologisk ordbog for det tyske sprog. Redigeret af Elmar Seebold. 24., reviderede og udvidede udgave. De Gruyter, Berlin / New York 2002, ISBN 3-11-017473-1 .
Hentet fra " https://de.wikipedia.org/w/index.php?title=Lehnwort&oldid=211443644 "