Middel -lavtysk sprog

fra Wikipedia, den gratis encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Mellemlidtysk
Periode 1150 eller 1200 - 1600
Sproglig
klassifikation
Sprogkoder
ISO 639-3

gml (fra engelsk tysk middel lav )

Det middelnedertyske sprog er en mellemnedsaksisk sprogform og et udviklingsstadium i Niedersachsen . Det udviklede sig fra det oldsaksiske sprog i middelalderen og er blevet dokumenteret skriftligt siden omkring år 1225/34 ( Sachsenspiegel ).

En mellemtysk tysk indskrift på et bindingsværkshus i Hameln : “Alle der warlde herlicheyt is alse ene blome de huete wasset un tomorrow vorgheit. Guds ord blifts yn ewicheit “- Al verdens herlighed er som en blomst, der vokser i dag og går bort i morgen. Herrens ord forbliver for evigt. (Sammenlign 1 Petr 1,24-25 EU )

Udtrykket "mellemlangtysk"

Udtrykket mellemnedertysk er tvetydigt:

  • Mellemtysktysk i snævrere forstand omfatter Nordtyskland og (kun) nordøst for nutidens Holland, øst for IJssel .
  • Mellemøsten nedertysk i bredere forstand omfatter det nordlige Tyskland og hele Mellemøsten hollandske sprogområde.

De større repræsentationer af mellemnedertysk (som f.eks. Lübben og Lasch ) behandler mellemnedertysk udelukkende i snævrere forstand. [1]

fordeling

Hansa omkring 1400

Det middelnedertyske sprog var det førende skriftsprog i det nordlige Centraleuropa i hanseatiden fra omkring 1300 til omkring 1600 e.Kr. og tjente som lingua franca i den nordlige halvdel af Europa. Det blev brugt parallelt med latin til diplomati og dokumenter . Størstedelen af ​​korrespondancen fra Hansaforbundet i Central- og Nordeuropa blev udført på mellemnedertysk. Der er mellemtyske tyske dokumenter fra London i vest til Novgorod i øst og Bergen i nord til Westfalen i syd. Mellemtysktysk blev også brugt i Visby på Gotland, Riga , Reval og Dorpat . Der er stadig en håndskrevet ordbog over mellemlødtysk -russisk af Tönnies Fonne fra 1607 i Det Kongelige Bibliotek i København. Især fra denne periode havde nedertysk en betydelig indflydelse på de skandinaviske sprog norsk , dansk og svensk , som er kendetegnet ved talrige lånord. Nogle skandinaver mener, at omkring halvdelen eller endnu mere af det svenske ordforråd går tilbage til nedertysk. Det skal dog bemærkes, at det er mindre de mest almindelige ord (pronomen, sammenhænge, ​​prepositioner osv.) Og mere ret sjældne substantiver (jobtitler osv.).

Regionale udtryk for skriftsproget

De tidlige mellemnedtyske tekster var stadig tydeligt påvirket af det talte sprog. Der var forkortede, orale former som semme (i stedet for sineme , "hans"), sir (i stedet for synder , "hans"), eyr (i stedet for en , "en"). Disse tekster blev formet af landskabet, men gengav ikke nogen dialekt. I den senere skriftlige sprog , de skriftkloge forsøgte at undgå disse forkortede former og til anvendelsesformer, der var mere etymologisk korrekt. [2]

I det 15. og tidlige 16. århundrede, gennem Devotio Moderna, østlige Mellemøsten hollandsk udøvet en indflydelse på Münsterland skrevet Mellemøsten nedertysk. [2]

I Westphalian og i East Westphalian var der centrale tyske påvirkninger, især i Elbe-East Westphalian. Standardtysk må have været kendt af forfatterne der. [2]

Nogle sprogforskere antager, at det sydlige Ostfälisch skriftligt påvirkede resten af Ostfalen . Den sydøstlige del af landet anses for at være det stærkeste intellektuelle centrum for det tidlige mellemnedertyske. [2]

Fra anden halvdel af 1300 -tallet blev det skriftlige middelnedertysk stadig mere ensartet. Dette mellemnedertyske skriftsprog opstod fra det daværende østtysk og var især formet af Lübeck. Dette overregionale skriftsprog kræver et overregionalt verbalt lingua franca, der ikke er bevaret, men skal accepteres. [2]

grammatik

Sproglige monumenter

Lübeck Bible (1494), sidste side med printernotat

Ud over de mellemnederdyske tyske dokumenter repræsenterer især følgende værker vigtige sproglige monumenter i det middelnedertyske sprog:

Senere sprogniveau

Moderne nedertysk opstod fra middelnedertysk.

Ordbøger

Midtnedertysks ordforråd beskrives i den mellemtyske tysk ordbog af Karl Schiller og August Lübben, i den mellemnederlandske tyske koncise ordbog af August Lübben og Christoph Walther og i en anden mellemnederlandsk tysk kortfattet ordbog .

Se også

svulme

  1. Jan Goossens: Nedertysk sprog: Forsøg på en definition . I: Jan Goossens (red.): Nedertysk: Sprog og litteratur . Karl Wachholtz, Neumünster 1973, s.   9-27 .
  2. en b c d e Karl Bischoff : Mellemøsten nedertysk. I: Gerhard Cordes, Dieter Möhn (Hrsg.): Håndbog for lavtyske lingvistik og litteraturstudier . Erich Schmidt Verlag, Berlin 1983, ISBN 3-503-01645-7 , s.   98-118 (§ 3.2) .

litteratur

  • Agathe Lasch : Mellemtysk tysk grammatik . Niemeyer, Halle 1914. (2. uændret udgave: Niemeyer, Tübingen 1974. ISBN 3-484-10183-0 ). Digitaliseret version af den første udgave
  • Robert Peters: Middelnedertysk sprog . I: Jan Goossens (Red.): Nedertysk. Sprog og litteratur. En introduktion. Bind 1: Sprog. Wachholtz, Neumünster 1973, s. 66–115.
  • Kurt Otto Seidel: Mellemtyske tyske manuskripter fra Bielefeld -biblioteker. Beskrivelser - tekster - undersøgelse (= Göppingen arbejde med tyske studier . Bind 452). Kümmerle Verlag, Göppingen 1986, ISBN 3-87452-688-7 .

Weblinks

Wiktionary: Middel -lavtysk - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser