Politbureau
Politbureau (fra russisk Политбюро Politbjuro ) eller politisk bureau i centralkomiteen er navnet på det højeste politiske ledelsesorgan for kommunistiske partier . Fra 1952 til 1966 blev det kaldt præsidiet i Sovjetunionen og fra juli 1965 til december 1989 i Rumænien som det politiske eksekutivkomité . Dets medlemmer (mellem 5 og 40) vælges af de respektive parters centraludvalg (ZK). Medlemmerne er for det meste sekretærer i centralkomiteen, regionale partiledere og regeringsrepræsentanter som premierministre og ministre, forudsat at det kommunistiske parti er i regering. Der er fuldt stemmeberettigede medlemmer og ikke-stemmeberettigede kandidater, der kan deltage i møder.
Mission og retning
Politbureauet leder partiets arbejde mellem centraludvalgets plenarforsamlinger. Det er partiets faktiske politiske magtcenter og i stater, hvor det er ved magten, ofte også disse staters magtcenter.I socialistiske stater har det derfor myndighed over staternes respektive regeringer i alle vigtige opgaver, især i det økonomiske område- , udenrigspolitikken og en vidtrækkende, styrende mediepolitik , der kan strække sig til spørgsmål om censur , statsudsendelse , statskontrollerede nyhedsbureauer og, siden det 20. århundrede, kontrollen med Internettet .
Det ledes som et kollektivt organ af en magtfuld første sekretær eller generalsekretær . I Politbureauet for Sovjetunionens kommunistiske parti var betegnelsen første sekretær fra 1952 til 1966, før og efter den generalsekretær . I SED var der en partileder med et politbureau fra 1949 til 1950 (tidligere centralsekretariatet fra 1946 til 1949) og derefter et politbureau i centralkomiteen med en første sekretær og fra 1976 en generalsekretær .
Politbureauets arbejde skal understøttes af centralkomiteens sekretariat. I praksis var Politbureauet også domineret af sekretariatet på forskellige tidspunkter og i forskellige partier. Dens orgelstruktur er nogenlunde sammenlignelig med andre partiers præsidium .
Formel stemmeret og kontrol og egentlig praksis
Politbureauet vælges og kontrolleres af partiets centralkomité (ZK). I praksis var de fleste stemmer i centralkomiteen baseret på forslag fra Politbureauet. Afvigende forslag var usædvanlige, fordi såkaldt fraktionsdannelse i partiets udvalg blev betragtet som subversion og adfærd, der var skadelig for partiet, som resolut blev forfulgt af de respektive parter gennem sanktioner.
Se også
- Politbureau for SED's centraludvalg
- Liste over medlemmerne af politbureauet i SED's centraludvalg
- Liste over kandidater til politbureauet i Centraludvalget for SED
- Politbureau for det kommunistiske parti i Kina
- Politbureau for Sovjetunionens kommunistiske parti
- Kandidater til politbureauet i Sovjetunionens kommunistiske parti
- Sekretariat for Centraludvalget for Kommunistpartiet i Sovjetunionen
