rim

I en bredere forstand er rim en kombination af ord med en lignende lyd. I en snævrere forstand er rim konsonansen af ​​en stresset vokal og de lyde, der følger den. Afhængig af poesi -traditionen kan denne lyd være i begyndelsen af ​​ordet ( indledende lyd), i midten eller i slutningen. Eksempel: løb - køb; løb - køb; Nuværende - Køber. I sprogligt orienterede poesi teori , er rim ses som fonologisk over-strukturering . I den fonotaktik, der ikke behandles nærmere her, er rimet stavelsens (for det meste vokal) stavelsekerne plus den konsonantiske stavelshale , det vil sige stavelsen uden det konsonantiske stavelseshoved , uanset toneligheder eller belastninger; Stavelseshoved og stavelseshale er valgfri.

Det mellemhøjtyske ord rîm er lånt fra fransk : Substantivet rime for rim er en regression af verbet rimer for "i rækker, rim" (frankisk og gammelhøjtysk rīm "række"). Den engelske stavemåde rim er baseret på det faktum, at på tidspunktet for indførelsen af moderne engelsk blev fejlagtigt antaget en forbindelse til de græske rytmos.

historie

Udtrykket "rim" refererede til hele det rimede vers indtil det 17. århundrede. Martin Opitz (1597–1639), barokdigter og forfatter til den første tysksprogede poetik, grundlagde dagens definition: ”Et rim er et match mellem stavelsens lyd og ord i slutningen af ​​to eller flere vers / som vi ifølge til den slags, vi vns skrevet til har sat sammen. ” ^[1] Den oprindelige betydning er bevaret i udtryk som“ børnerim ”og“ kehrreim ”.

I Kina blev rimet allerede brugt mellem det 10. og 7. århundrede f.Kr. Brugt, hvilket er bevist af Sangbogen , den ældste digtsamling og den største fra førkristen tid.

Sen hedens hedenske og kristne poesi i det germanske sprogområde er præget af det tildelte rim . Slutrimet blev sandsynligvis introduceret via det kristne-latinske salmedigt. Det Gamle Testamente ved lige så lidt om rim ^[2] som digterne i den græske og romerske antik, der afviste lydenes harmoni som grim.

Koranen , der stammer fra det 7. århundrede, er skrevet i rimprosa . Denne litterære form, der bæres af slutrim i slutningen af ​​en sætning eller syntaktiske nedskæringer uden at være bundet til en meter, var dengang meget almindelig på den arabiske halvø.

Den hellige og sekulære latinske poesi i den europæiske middelalder er enten accentuerende og rimende, eller den virker rimende og kvantificerende, det vil sige, at de gamle målere bruges, især hexameteret . En undtagelse er Leonine -verset , der kombinerede mængderne med rimet.

Den første tyske (oldhøjtyske) poesi, der blev skrevet i slutrim, er evangeliet Book of Otfrids von Weißenburg (omkring 870). Siden 1100 -tallet har rim sejret i poesi i alle europæiske sprog, og det bevarede sin dominerende position, indtil det svækkede kraftigt i anden halvdel af det 20. århundrede. Moderne poesi undlader ofte de klassiske poetiske midler til rim og måler og bruger gratis vers , som blev udviklet i Frankrig fra 1800 -tallet som vers libre . Ved helt at opgive metrikens regler nærmer det "frie vers" sig til prosa .

Tyske digters forsøg på i det 18. århundrede at erstatte rim med blanke vers og gamle meter ( Klopstock , Voss , Goethe , Schiller , Hölderlin ) forbliver en episode, omend en meget vigtig.

Rimet lever stadig meget i det 21. århundrede inden for rappoesi og talte ord , hvor det bruges som et stilistisk apparat på mange forskellige måder og på ingen måde begrænset til slutrimet.

fungere

En funktion af rimet i digtet er at åbne en struktur af rimene ud over stavelsens metriske struktur og dermed at knytte disse to opfattelsesniveauer til et højere, mere komplekst niveau. Så rim bruges ikke kun til strukturering, men rimstrukturen danner sin egen æstetiske dimension af lyrikken.

Poesi har en musikalsk dimension. Den identiske lyd kan sammenlignes med et fonetisk formsprog, der muliggør en tilbagevenden til eller afgang fra et referencepunkt (se kadence ). Det smigrer øret og er ifølge det æstetiske princip om enhed i mangfoldighed særligt overbevisende, når rimordene er langt fra hinanden i deres betydning og konnotationer . Som et ekko af tanken har rimord ofte en særlig vægt for poesiens betydning. Karl Kraus var af den opfattelse, at jo mere modstand den skulle overvinde, jo højere skulle et rim være, det være sig et monosyllabisk ord rim med et polysyllabisk ord eller de to rimord kommer fra forskellige sproglige sfærer. ^[3]

Rim er også lettere at huske, hvilket er grunden til ordsprog , vejr regler , aliaser , reklameslogans og lignende ofte have form af rim. Så rim af budskaber har også en pragmatisk anvendelse, f.eks. B. med middelalderens og renæssancens vandrende sangere til overførsel af budskaber.

Slutrimet markerer slutningen af ​​linjen og relaterer de enkelte linjer til hinanden. Denne funktion er særlig vigtig i franske digte, hvor verset kun bestemmes af antallet af stavelser (f.eks. Tolv eller tretten stavelser i Alexandrian ).

Rim former

Rim kan beskrives ud fra deres antal stavelser, deres placering i verset, deres fonologiske og morfologisk-leksikale struktur og deres rimskema. Regelmæssige rimordninger angiver faste lyriske strofeformer i forbindelse med visse versformer . Bertolt Brechts digt Memory of Marie A. kan tjene som et eksempel:

Rimparret "sah / da" er for eksempel monosyllabisk (antal stavelser), sidste rim (position i verset), rent (fonologisk) og rimer kun hver anden linje (rimskema). Morfologisk og leksikalt har den ingen særlige træk. Formelt er Brechts digt således tæt på folkesangens strofe.

Rim efter stavelsesnummeret

Hann eller kedelig, monosyllabisk

Linjen slutter med en understreget stavelse.

Det maskuline rim er også kendt som maskulin .

Feminin eller klingende, to-stavelse

Begge linjer slutter med rimende stavelser, den første understreges, den anden ikke -stresset.

Det feminine rim er også kendt som feminint .

Glidende eller rig, tre-stavelse

Begge linjer rimer med tre stavelser, hvoraf den første er understreget.

For rimformer, der indeholder mere end den sidste understregede stavelse, se udvidet rim .

Funktionen i antallet af stavelser i rim kaldes også rimkøn . Spring mandlige og kvindelige rim regelmæssigt fra, så det kaldes en Reimalternanz .

Rim efter positionen i verset

Afslut rim

I den slutter eller starter rim, de rimende ord er i slutningen af verset. Dette er den mest almindelige rimform på tysk og mange andre sprog.

Indvendigt rim

I tilfælde af det indre rim er rimordene helt eller delvist i det indre. Afhængigt af de rimende ords placering skelnes der mellem flere former:

• Indre rim eller in-rim: rimord i slutningen af ​​linjen og i det indre af det samme vers.
• Mellemøsten rim: rhyming ord inde på hinanden følgende vers. En særlig form for mellemrimet er caesura -rimet , hvor rimordene kommer foran en caesura.
• Mellemrim : et ord i slutningen af ​​verset rimer med et ord inde i det følgende eller foregående vers.
• Rim : Rimende ord følger hinanden med det samme. Særlige former for rimet er:
  • Echoreim : gentagelsen af rimstavelserne gengiver et ekko.
  • Spring over eller spring over rim: rimord adskilles med en videresendelse.

Indledende rim

De første ord i to vers rimer på åbningsrimet .

Sæt rim på pause

I pauserimet er rimparret i begyndelsen og i slutningen af ​​det rimende vers. Verset med rimordet i begyndelsen fremstår derfor rimet og giver indtryk af en pause. Eksempler findes hovedsageligt i Minne- og Meistersang .

Rim efter fonologisk struktur

Rent rim

Klokens sang (1800)

I et rent rim matcher den hørbare sekvens af lyde nøjagtigt fra den sidste stressede vokal: H erz - Schm erz ; R ose - D ose

Urent rim

I tilfælde af urent rim stemmer den hørbare sekvens af rimstavelserne kun nogenlunde overens, afvigelser forekommer i tonefarvning og accentuering.

Nærmere bestemt omfatter formerne for urent rim:

• historisk rim : var rent på tidspunktet for dets oprettelse, men skyldes ikke længere forskellige talevaner (bevis - kærlighed, dræb - shey)
• ujævnt rim : selvom de rimende stavelser er konsekvente, er vægten anderledes (tid - evighed)
• Assonans : kun vokalerne, men ikke konsonanterne matcher (tør - laben)
• Konsonans : kun konsonanterne, ikke vokalerne, matcher; vokalmængden bevares (tør - bølger)
• End stavelse rim: rim mellem tryksvage stavelser eller sekundære

Udvidet rim

Det udvidede rim er en fuzzy generisk betegnelse for former for rim, hvor korrespondancen mellem rimordene går ud over den del, der er relevant for slutrimet fra den sidste understregede stavelse. De udvidede rimformer omfatter:

• Dobbelt rim : rim fra næstsidste og sidste understregede stavelse (W inde w ehen - L inde w ehen )
• Multipel rim: rim med to eller flere stressede stavelser, dvs. generalisering af dobbelt rim.
• vokal halvrim : rim med den sidste understregede og den følgende, ubetonede vokal, så en svækkelse i forhold til dobbeltrimet. (l lag ar w - s måske b ar)
• Rørende rytm : rimer også på den oprindelige lyd af rimstavelsen, dvs. at konsonanterne foran vokalen i den accenterede stavelseslyd også lyder det samme. Særlige tilfælde af rørende rim:
  • Tvetydigt rim : rimer på homofoniske ord (skov - wallt, teach - tom)
  • identisk rim : rim ved at gentage ord
• Schüttelreim : Dobbelt rim med to indledende lyde eller grupper af lyde, der skifter sted

Rim efter morfologisk-leksikalske særegenheder

Split rim

Splittrimet er et polysyllabisk rim, hvor mindst et af rimmedlemmerne strækker sig til to eller flere, for det meste korte ord.

Brudt rim

Det brudte rim er et rim, hvor der er et morfologisk enjambement (linjeskift midt i ordet) umiddelbart efter rimstavelsen , hvilket ofte fører til mærkelige stressforskydninger:

Øjens rim

I øjet rim er der kun en korrespondance med hensyn til skrifttypen, den fonetiske korrespondance er ufuldstændig eller mangler.

Grammatisk rim

Grammatisk rim forbinder ord af samme stamme, for eksempel tro - tro eller bøjede former for det samme ord uanset konsonans.

Dobbelt rim

En hybridform af identisk, polysyllabisk og splittet rim er tvillingerimet (efter Günter Nehm ): Det rimer ord med det samme bogstavmateriale, som adskilles på et andet punkt.

Forvirrende rim

Puslespillet rim (fra latin vexare, pest, se puslespil og billede puslespil ) stude mod en oplagt rhyming ord (ofte med en letsindig eller gå på kompromis med baggrund), før det tilgiver en anden. I sangform taler man om en forvirrende sang.

Det forventede rimord kan også ganske enkelt udelades:

Det kan også erstattes med en hel sætning:

Alliance

Alliterationen er et strengt princip om stavelsesbestemmelse af de gamle germanske sprog, som gør brug af alliteration , som kræver de samme initialer med understregede stavelsesstavelser på bestemte positioner i verset. Frem for alt på gammel- og mellemengelsk , oldnordisk , oldsaksisk og oldhøjtysk er der givet digte i stavrim.

I den moderne tids litteraturer bruges alliterationen kun historisk ( Richard Wagner ). Alliteration har derimod altid været en sproglig udsmykning, der har været brugt ofte den dag i dag, men det kan kun betragtes som rim i bredeste forstand, hvis det ikke bruges med metrisk regelmæssighed.

Rimende sekvenser

Rimsekvensen, dvs. sekvensen og typen af ​​korrespondance i en strofe eller et digt, er beskrevet i versteorien ved et såkaldt rimskema i abstrakt form. Hvert vers svarer til et (lavere) bogstav, de samme bogstaver bruges til rimende vers.

Vers, der ikke rimer, kaldes forældreløse og noteres i rimskemaet med [x] .

Par rim

Rim for to på hinanden følgende vers. To vers forbundet med parrim kaldes følgelig et par rim .

Skema: [aabb ccdd ...]

Krydsrim, også skiftevis rim

Skema: [abab cdcd ...]

limerick

Skema: [aabba ...]

Krammerim, blokrim

Også kaldet omfattende rim, omfattende rim eller indlejret rim .

Skema: [abba cddc ...]

Det vil sige, at et par rim omgiver et andet, så "billedligt" omfavner det.

Indviklet rim

Rimssekvensen i det sammenlåste rim er: [abc abc ...] . Man kan forestille sig, at rimparene skiftevis blev skiftet ind i hinanden, det vil sige "viklet ind".

Bunkerim

I bunkerimet gentages rimet mere end to gange i træk.

En særlig form for pælen rim er tre rim med tre successive rim, som markerer afslutningen af strofens i Stollenstrophe (skema: [ababccc]). Ellers er tre-rimet sjældent.

Hvis rim gentages fire gange eller mere og forbinder alle versene i en strofe eller en del af et digt, man taler om et rim, serie rim eller ordflom rim.

Halerim, også mellemrim

Skema: [aa b cc b…]

Kæderim, også rim af terziner

I kæderimet er de enkelte rimgrupper knyttet til hinanden, idet et ord fra den tidligere rimgruppe er inkluderet som et rimord i den følgende rimgruppe.

Skema: [aba bcb cdc ded ...]

Afstå

Regelmæssig gentagelse af vers inden for strofiske digte og sange på den passende position. Der skelnes efter position:

• Afsluttende rim
• Indenlands rim
• Begyndende eller modsat rim

Korn

Körner (også: Körnerreime ) er verslinjer , hvis rim ikke har sin korrespondance i sin egen strofe, men kun i den eller de følgende, og de enkelte strofer og deres udsagn er sammenflettet med hinanden gennem rimlyde. Korn spiller en rolle i Meistersang .

Kvantitativ forskning

Kvantitative litteraturstudier har også beskæftiget sig med rim. Vokalismen i rimet til Goethes ballade Erlkönig er emnet for Altmann & Altmann (2008, side 71 f.); ^[5] detaljerede kvantitative undersøgelser findes i nogle egenskaber ved rim . ^[6]

litteratur

• Bernhard Asmuth : rim. I: Gert Ueding (red.): Historisk ordbog for retorik. Bind 7: Pos - Rhet. Niemeyer, Tübingen 2005, ISBN 3-484-68107-1 , Sp. 1115-1144.
• Ulrich Ernst , Peter-Erich Neuser (red.): Oprindelsen af ​​den europæiske slutrimpoesi. (= Forskningsveje 444). Scientific Book Society, Darmstadt 1977, ISBN 3-534-06717-7 .
• Gerhard Grümmer : Spilformer af poesi. 2. udgave. Bibliographisches Institut, Leipzig 1988, ISBN 3-323-00204-0 .
• Mihaiela Lupea, Maria Rukk, Ioan-Iovitz Popescu, Gabriel Altmann : Nogle egenskaber ved rim . RAM-Verlag, Lüdenscheid 2017. ISBN 978-3-942303-62-0 . (Kvantitative undersøgelser af flere rimegenskaber.)
• Willy Steputat : Reimlexikon. Nyredigeret af Angelika Fabig, opdateret af Christiane Wirth. Philipp Reclam jun., Stuttgart 2015, ISBN 978-3-15-011012-6 .
• Rüdiger Zymner, Harald Fricke : Praksis i litteraturvidenskab. Parodi handler om at studere. (= UTB 1616 litteraturvidenskab ). 5., reviderede og udvidede udgave. Ferdinand Schöningh, Paderborn 2007, ISBN 978-3-8252-1616-0 .

Weblinks

Commons : Rim - samling af billeder, videoer og lydfiler

Wiktionary: rim - forklaringer på betydninger, ordoprindelse, synonymer, oversættelser

• Rim i online -leksikonet for børn og unge medier

Individuelle beviser

1. ↑ Martin Opitz: Bog om den tyske poesi. 7. kapitel.
2. ↑ Bortset fra et par passager, jf. B. den hebraiske tekst i Esajas 5,7 OT , som er tilstrækkeligt efterlignet i den tyske oversættelse ( Isa 5,7 ZB ). Alliteration , akrostisk og frem for alt parallelisme membrorum er også stødt på.
3. ^ Teorien om rimmodstand af Karl Kraus.
4. ↑ Aldertonen. I: Walther von der Vogelweide: Sangene til Walther von der Vogelweide. Bind 1: De religiøse og de politiske sange. 3. Udgave. Redigeret af Friedrich Maurer. Niemeyer, Tübingen 1967, s.14.
5. ↑ Vivien Altmann, Gabriel Altmann : Instruktioner til kvantitativ tekstanalyse. Metoder og applikationer . RAM-Verlag, Lüdenscheid 2008, ISBN 978-3-9802659-5-9 , side 71f.
6. ↑ Mihaiela Lupea, Maria Rukk, Ioan-Iovitz Popescu, Gabriel Altmann : Nogle egenskaber Rhyme. RAM-Verlag, Lüdenscheid 2017, ISBN 978-3-942303-62-0 .