Rostam og Sohrab

Rostam græder Sohrab ( persisk miniaturemaleri )

Rostam og Sohrab ( persisk رستم و سهراب , DMG Rostam o Sohrāb ) er en legende fra det heroiske epos " Shāhnāme ", den persiske digter Abū ʾl-Qāsim Firdausis livsværk (940 / 41-1020).

indhold

Rostam , den største helt i det gamle persiske imperium , går på jagt med sin hest Rachsch . Derved krydser han den persiske grænse mod Turan . I løbet af natten bliver hans hest stjålet fra ham og ført til en stutteri i den nærliggende grænseby Samangan . Næste morgen søger Rostam efter sin hest i Samangan. Han bliver glad mødt, lovet at lede efter sin hest og få en fest til ære for ham. Den aften kommer Tahmine , datter af kongen af ​​Samangan, til sit soveværelse. Rostam får en zoroastrisk præst bragt ind og spurgte kongen om datterens hånd. Han er henrykt over, at hans datter har valgt at gifte sig. Rostam og Tahmine overnatter sammen. Den næste dag findes Rachsch, Rostams hest. Rostam forlader Tahmine og giver hende en armring for at sige farvel.

Ni måneder senere føder Tahmine en søn, som hun kalder Sohrab . Sønnen følger sin far og er uovervindelig i kamp selv som dreng. Sohrab er vokset og spørger Tahmine om sin far. Hun afslører for ham, at hans far er ingen ringere end Rostam, og ved denne lejlighed rækker hun ham det armbånd, som Rostam engang gav hende. Sohrab beslutter sig straks for at flytte til Persien og lede efter sin far. Han beder sin bedstefar, kongen af ​​Samangan, om at udstyre en hær til ham. Med denne hær ønsker han at fordrive Kay Ka'us , Persiens shah, fra tronen og udpege Rostam, hans far, som den nye shah. Når far og søn derefter forenes, kunne de også afsætte Afrasiab , Shahen i Turan, og forene Turan og Persien til ét imperium.

Sohrab samler en hær. Afrasiab, der lærer om Sohrabs militære kampagne, kommer med en djævelsk plan. Han sender sin fortrolige Baruman med en anden hær for at forstærke Sohrab. Han vil have Sohrab og Rostam til at kæmpe mod hinanden og få hinanden af ​​vejen. Baruman bør sørge for, at Sohrab ikke lærer sin far at kende som sådan.

Sohrab invaderer Persien med sin hær og erobrer grænseslottet, kaldet det hvide slot. Han tager Hodjir til fange. Nyheden om, at Sohrab havde invaderet Persien, nåede Shah Kay Ka'us. Han samler en hær og får Rostam kaldet. Han tager dog et par dage til at besvare Kay Ka'us opkald, hvilket igen irriterer ham. Når Rostam ankommer, er der en strid, og Rostam forlader i første omgang fornærmet. Rostam giver kun efter og leder den persiske hær efter at være blevet overtalt af de persiske fyrster.

Når den persiske hær ankommer til Det Hvide Slot, oprettes der først en lejr. Sohrab får den fangede Hodschir hentet, og på afstand kalder han sig den persiske militærleder. Kun Rostam nægtes af Hodjir, fordi han har mistanke om en fælde. Han beskriver Rostam som en ukendt fighter, som Kay Ka'us rekrutterede. Rostam havde skændtes med Kay Ka'us og deltog derfor ikke i kampagnen.

Om aftenen går Rostam i hemmelighed til det hvide slot for at se nærmere på Turan -generalen Sohrab, som er ukendt for ham. På slottet dræber Rostam Send, Sohrabs fætter, som blev sendt af Tahmine for at vise Sohrab sin far Rostam. Inden han bliver opdaget, vender Rostam tilbage til den persiske hærlejr. Sohrab lover at hævne sin fætters morder.

Den følgende dag mødes hærene for første gang, hvor de to ledere Rostam og Sohrab først kæmpede. Rostam, der aldrig er blevet besejret i kamp, ​​er forbløffet over den unge mands styrke. Sohrab, der har mistanke om, at fighteren kunne være hans far Rostam, og spørger ham om hans navn, modtager intet svar fra Rostam, da Rostam formoder en fælde bag spørgsmålet. Da ingen af ​​de to krigere vandt den dag, blev de enige om at mødes til en afgørende duel den følgende dag.

Den næste dag mødes de to krigere på slagmarken, de to hære i baggrunden. Sohrab, der har mistanke om, at den kriger, han ikke ved, er hans far, taler direkte til Rostam og tilbyder ham at opgive kampen og komme til en forståelse fredeligt. Men Rostam ønsker kampen. I den følgende ring falder Rostam til jorden, og Sohrab trækker sin dolk efter et dødeligt slag. Rostam kan stoppe ham med et trick ved at overbevise Sohrab om, at efter en tabt duel kan det fatale slag kun sættes ved det andet nederlag. Hvis du vil betragtes som en æresmand, skal du give den oprindeligt ringere en anden chance. Sohrab er enig og giver Rostam gratis.

Rostam forlader slagmarken og går til et bjerg stream, hvor en Mountain Spirit liv, med hvem han forlod en del af hans overmenneskelige styrke for mange år siden. Bjergånden giver ham sin styrke tilbage, og Rostam står nu over for den yderligere duel, som om han var forynget. Med denne overmenneskelige styrke tvinger Rostam nu Sohrab til jorden og giver ham et dødeligt slag med sin dolk. Da han dør, afslører Sohrab for ham, at han er Rostams søn og viser ham det armbånd, som Tahmine gav ham for at identificere sin far. Han truer det stadig ukendte med sin fader Rostams dødelige hævn. Rostam, forfærdet over sin blodige gerning, brøler som en vidunderlig løve og besvimer. Sohrab indser nu, at han blev dødeligt såret af sin egen far.

De nærgående persiske militærledere er i første omgang lettet over, at Rostam lever, men får derefter besked af Rostam om, at han netop har dræbt sin søn i kampen om Persien. Rædsel breder sig. En sendebud sendes for at overtale Kay Ka'us til at hjælpe Sohrab med en livreddende eliksir . Men han nægter, hvis Rostam ikke spørger ham personligt. Sohrab siger farvel til sin far Rostam, døende men glad. Han fritager sin far for enhver skyld for hans død. Skæbnen ville have det til, at han blev født til at dø gennem sin far. Han beder faderen om at lade de to hære gå og bevare freden.

Rostam erobrer sin stolthed og ønsker at bede Kay Ka'us om livets eliksir, men Sohrab er død i mellemtiden. Efter en bevægende begravelse har Rostam fået Sohrabs krop bragt til sin krypt i Zabulistan . Rostams bror informerer Tahmine om hendes søns død. Selv tør han ikke vende tilbage til sit hjemland og flytter til ørkenen for at sørge.

Motiv i europæisk litteratur

Legenden om duellen mellem far og søn findes også i den tyske litteratur fra det 9. århundrede, i den såkaldte Hildebrandslied . Hildebrandslied er et af de tidligste poetiske vidnesbyrd på tysk fra det 9. århundrede . Det er det eneste overlevende vidnesbyrd om en germansk heltsang i tysk litteratur og generelt den ældste overlevende germanske heltsang. Kun fragmenter er bevaret. Teksten bryder af, når far og søn står over for hinanden i en duel.

Da afslutningen på plottet ikke er overgivet, kan det ikke med absolut sikkerhed siges, om slutningen var tragisk. Man kan dog antage, fordi teksten er baseret på duelens klimaks i sin dramaturgiske sammensætning. Handlingens tragedie kommer til hovedet gennem det psykologiske design af ordvekslingen mellem far og søn, Hildebrands konflikt mellem faderens forsøg på kærlighed og tilnærmelse og opretholdelsen af ​​hans ære og selvindlysende position som kriger. Den såkaldte “Hildebrands dødssang ” i den oldnordiske Fornaldarsaga Ásmundar saga kappabana fra 1200-tallet er bevis på dette. The Death Song er en fragmentarisk sang i Eddic stil inden for prosa tekst af sagaen.

I den tyske yngre Hildebrandslied vinder faderen også, men de to genkender hinanden i tide. Denne tekst er tydeligt påvirket af højmiddelalderen, idet duellen viser ridderturneringens karakter, i form af en kvasi sportskonkurrence. En senere variant (kun bevaret i manuskripter mellem det 15. og 17. århundrede i Tyskland) tilbyder en forsonende variant: midt i kampen vender den argumenterende vending fra hinanden, sønnen genkender faderen, og de omfavner. Denne version slutter med et kys fra faderen på sønnens pande og ordene: ”Gudskelov, vi er begge raske.” Allerede i 1200 -tallet nåede denne forsonende variant til Skandinavien fra Tyskland og blev indarbejdet i Thidrek -sagaen (ældste overlevende manuskript allerede omkring 1280), en tematisk oversættelse af tyske sagaer fra kredsen omkring Dietrich von Bern.

Den irske helt Cú Chulainn dræber også sin søn Connla (Cú Chulainn) uden at genkende ham i en duel.

Modtagelseshistorik

Historien om Rostam og Sohrab er en af ​​de mest berømte historier i den persisk-talende verden. Friedrich Rückert udgav først denne historie i en meget anerkendt tilpasning i 1838 og gjorde den dermed tilgængelig for et bredere tysk læsertal. For Rückert dannede historien om Rostam og Sohrab naturligvis begyndelsen på en planlagt oversættelse af Schahname. Rückert arbejdede med denne oversættelse i hele sit liv, men kunne ikke afslutte den.

Loris Tjeknavorian , en armensk komponist, der studerede med Carl Orff , skrev en opera med titlen "Rostam og Sohrab". Behrouz Gharibpour, en kendt iransk instruktør, har gjort Tjeknavorians opera til et dukketeater med musik.

Filmatiseringer

• 1972: Slaget i de hvide tulipaners dal ^[1] ( tadsjikisk Рустам ва Сӯҳроб , Rustam wa Suhrob , tadsjikisk film )

litteratur

• Friedrich Rückert : Rostam og Sohrab . Udgiv igen. Epubli, 2010 ISBN 978-3-86931-684-0 . (Detaljer)
• Friedrich Rückert: Rostam og Sohrab . Ny udgave af e-bogen. Epubli, 2011 ISBN 978-3-86931-939-1 . (Detaljer)

Individuelle beviser

1. ↑ Slaget ved dalen af ​​de hvide tulipaner. I: Lexicon of International Films . Film service , adgang til 2. marts 2017 .   Skabelon: LdiF / Vedligeholdelse / Adgang brugt