Folkenes stemmer i sange

Johann Gottfried Herder (1744–1803) samlede tekster fra hele Europa og begyndte at trykke dem for første gang i 1775 under titlen Alte Volkslieder , som han indstillede efter det første ark. ^{[En. 1]} Han opfandt udtrykket folkesang allerede i 1771. ^{[En. 2] I} 1778 og 1779 blev samlingen derefter udgivet under navnet Volkslieder . ^{[En. 3]} Efter hans død dukkede en anden version op i 1807 under navnet Voices of the Peoples in Songs . ^{[En. 4]} Herders definition af folkesang stemmer ikke overens med nutidens definition af en folkesang, da den ikke kommunikerer nogen melodier og viser formel frihed Mange sange er legender fra andre lande. B. også citater og sange fra Shakespeare og andre kendte digtere i samlingen, for eksempel en af ​​Martin Opitz. Med folks stemmer i sange blev Herder "initiativtager til tysk folkesangforskning". ^{[En. 5] [En. 6]}

Hos Herder behøver sangene ikke at være gamle og anonyme for at blive betragtet som folkesange. Selvom de fra forskellige lande kommunikeres alle på tysk. Udover de vestlige lande var Herder særligt interesseret i de østlige lande som Estland , Litauen og Polen (Christel Käschel). Herder måtte stole på andre oversættere for at gøre dette. ^{[En. 7] I} 1771 mødte han den unge Goethe , hvis fremtidige arbejde han påvirkede. Goethes digt Sah ein Knab ein Röslein (Heidenröslein) er en del af Herders samling. Käschel skriver, at Goethe på det tidspunkt var på en kreativ pause og var udmattet. ^{[En. 8]} I denne situation blev han positivt påvirket af mødet med Herder.

Betydningen af ​​navnet

“Folkenes stemmer i sange” er et navn, som den første udgave af Herders sangsamling endnu ikke havde. Dette navn blev først brugt efter hans død, i den anden udgave af Johann von Müller. Navnet antyder, at sange fra alle slags lande er inkluderet i denne samling, der hver repræsenterer deres folks nationale stemme. Herder var den første til at udgive et stort antal tyske folkesange . Med de 27 sange fra de tysktalende områder i samlingen var han en af ​​de første til at skabe en national følelse i Tyskland.

Forskellene i de to udgaver

Den første udgave blev udgivet i 1778/79. Der var imidlertid en anden opdeling end den nuværende, som følger den anden udgave fra 1807. Dette blev først udgivet af Johann von Müller efter Herders død. ^{[En. 9]} Således er der to traditioner for transmission: på den ene side den ene efter den første udgave (1778/79) og den efter den anden udgave. Ifølge Käschel ^{[En. 10]} udgaven fra 1807 er den mest anvendte udgave, men den bruger den originale samling fra 1778/79. Marquardt bruger også den anden udgave. Forskellene kan tydeligt ses. Mens en udgave er tematisk opdelt, er den anden udgave opdelt efter land og svarer derfor ikke længere til Herders hensigt.

Fordeling af de forskellige udgifter

Käschel -udgaven har 370 sider (194 sange) tekst, Marquardt -udgaven kun 282 sider (107 sange). Dette kan til dels tilskrives de forskellige produktionsmetoder, som kan forårsage det forskellige omfang.

En sammenligning af indholdet i begge versioner

Udgave af Marquardt

På Marquardt ^{[En. 11]} opdelingen er som følger:

Udstedelse af Käschel

Rækkefølgen i Christine Käschel -udgaven er anderledes, men den første sang er den samme.

Første del ^{[En. 12]}

Første bog ^{[En. 13]}

Anden bog ^{[En. 14]}

Tredje bog ^{[En. 15]}

Opfølgende bemærkninger til første og forord til anden del ^{[En. 16]}

Anden del ^{[En. 17]}

Første bog ^{[En. 18]}

Anden bog ^{[En. 19]}

Nyheder om nogle af følgende sange ^{[En. 20]}

Sangene ^{[En. 21]}

Tredje bog ^{[En. 22]}

Tillæg ^{[En. 23]}

Stykker tilføjet i 1807 -udgaven ^{[En. 24]}

Forskelle i indhold i de to udgaver

Begge udgaver indeholder tekster, der ikke er indeholdt i den anden udgave. Udgaven af ​​1807 indeholder 25 stykker, der oprindeligt ikke var inkluderet i Herders samling fra 1778/79. Denne samling fra 1778/79 indeholder 169 sange mod 107 sange. 25 af de 107 sange er tilføjet. Det følger heraf, at 83 sange er gamle. Disse 83 sange i forhold til 169 betyder, at omkring halvdelen af ​​sangene i Müllers samling ikke er inkluderet. Til dette tilføjede han de 25 nævnte sange. Der er i alt 194 sange, der tilhører samlingerne Voices of the Nations in Songs. Dette illustreres af Käschel i tillægget. Den bruger den originale klassifikation fra Herder, hvorimod Marquardt bruger den nye klassifikation fra Müller.

udgifter

• Folkesange.
  • Første del. Weygand, Leipzig 1778 ( digitaliseret i Google bogsøgning).
  • Anden del. Weygand, Leipzig 1779 ( digitaliseret i Google bogsøgning).
• Folkenes stemmer i sange. Redigeret af Johann von Müller. I: Johann Gottfried von Herders hele værker . Ottende del. Cotta, Tübingen 1807 ( digitaliseret i Google bogsøgning).
• Johann Gottfried Herder: Nationernes stemmer i sange. Et udpluk. Med 35 raderinger af Josef Hegenbarth , Berlin 1978.
• Johann Gottfried Herder: Nationernes stemmer i sange. Redigeret af Christel Käschel, Leipzig 1968.

Weblinks

• Folkemusikwebsted
• Johann Gottfried Herder: Folkesange i Gutenberg-DE-projektet
• Johann Gottfried Herder: Folksange på Zeno.org .

Individuelle beviser

1. ↑ Se Johann Gottfried Herder: Volkslieder . I: Kindlers Neues Literatur Lexikon , München 1988, ISBN 3-463-43200-5 , bind 7, s. 724.
2. ↑ Johann Gottfried Herder: essayuddrag fra en brevveksling om Ossian og gamle folks sange . I: Kindler 1988, bind 7, s. 713.
3. ^ Johann Gottfried Herder: Folksange. Første del. Weygand, Leipzig 1778.
4. ↑ Herder, Johann Gottfried: Nationernes stemmer i sange , Leipzig 1968.
5. ^ Kindler 1988, bind 7, s. 724
6. ↑ http://www.volksmusikland.at/index.php?article_id=29&clang=0&sammlungen=6
7. ↑ Se epilogen af ​​Käschel zu Herder: Voices of the Nations in Songs, s. 365.
8. ^ Efterord til Johann Gottfried Herder: Nationers stemmer i sange , Leipzig 1968, s. 365.
9. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Et udpluk. Med 35 raderinger af Josef Hegenbarth , Berlin 1978, s. 273.
10. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 376.
11. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Et udpluk. Med 35 raderinger af Josef Hegenbarth , Berlin 1978.
12. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 9–151.
13. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 9-55.
14. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 56-105.
15. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 106–151.
16. ↑ s. 150 Romantikere og folkedigtere: Herder citerer ironisk nok en sang fra Shakespeares Heinrich V , del I, akt 3, udseende 2, baseret på Schlegels oversættelse af Shakespeares dramatiske værker (1997-1810)
17. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 171-335.
18. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 171-213.
19. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 213-268.
20. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 213-221.
21. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 221-268.
22. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 269-335.
23. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 339-364.
24. ^ Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Christel Käschel (red.), Leipzig 1968, s. 339-364.

Herders kommentarer

1. ^ Shakespeare har denne fremragende sang i sin Meas. fo Mesure , Act. IV, Sc. Jeg havde brug for det, men hvem kan oversætte det?
   Mål. for Measure - Shakespeare Comedy Measure for Measure , 1604.
   Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Redigeret af Hans Marquardt , Leipzig 1978, s. 285.
2. ↑ Fra Shakespeares Cymberl. , Lov. II, Sc. 3. Det er som de tidligere.
   Cymbel - Shakespeare eventyrspil Cymbeline
   Johann Gottfried Herder: Folkenes stemmer i sange. Redigeret af Hans Marquardt , Leipzig 1978, s. 285.
3. ^ Som du kan lide det , Act. II, Sc. 10. Udover konteksten for den romantiske skov skal disse sange naturligvis tabe. Som du kan lide det - Shakespeare Comedy As You Like It , 1599/1600. Fodnote fra Johann Gottlieb Fichte: Voices of the Nations in Songs, redigeret af Hans Marquardt, Berlin, 1978, s. 287.
4. ↑ ( Cymbel. Act. IV, Sc. 5.) Det lyder som kryptens sidste kedelige kast på den hermetisk lukkede kiste.
5. ↑ Følgende fodnoter er Herders forklaringer på hans arbejde.
   Fra mundingen på folket i Alsace. Melodien er trist og rørende; næsten en salme i enkelhed.
6. ↑ Fra levn. af. anc. Engelsk poesi , bind II, s. 141. Det er allerede i N. Bibl. Sch. Viden , T.2, St 1, og jeg [Herder] tænker, ellers oversat.
   Folkenes stemmer i sange Efterord af Käschel s. 380.
7. ↑ De litauiske Dainos der vises i denne del blev [givet] til kollektoren af Mr. P. [roffessor Johann Gottlieb] K. [Reutzfeld] i K. [önigsfeld].
   Folkenes stemmer i sange Efterord af Käschel s. 380.
8. ↑ Melodien har lethed og højtidelighed i en aftensang, som under stjernernes lys, og den alsaceiske dialekt forbinder beundringsværdigt vibrationerne i samme, ligesom i alle folkesange er mange tabt med den levende sang. Sangens indhold er et fedt og frygteligt fortsættende plot: et lille lyrisk maleri, som f.eks. Othello, er et kæmpe stort kæmpemaleri. Sangens begyndelse er en yndet del af flere folkesange.
   En af de tolv sange indspillet af Goethe i Alsace.
   Folkenes stemmer i sange Efterord af Käschel s. 381.
9. ↑ Fra levn. off aanc. Digter , Bind I, s. 342. Den smukke romantik er allerede blevet oversat tre gange, så jeg ville ønske, at den nu skulle vises for sidste gang. På engelsk er det kun en efterligning, den spanske original.
   Folkenes stemmer i sange Efterord af Käschel s. 381.
10. ↑ Er fra Hist. de las guerras civieles de Granada og tilføjet her til sammenligning.
    Folkenes stemmer i sange Efterord af Käschel s. 381.
11. ↑ er fra denne kilde, s. 45b, s. 51, s. 53 alle, til en vis grad, en fortsættelse af en historie. De spanske romanser er de enkleste, ældste og oprindelsen til alle romanser.
    Hist. de las guerra civiles de Granada : Historia de los Vandos de los Cegries og aftencerrager osv .: Arabisk samling, oversat til spansk af Perez de Hita; Herder plejede at nævne det som "Hist de las guerras de Granada".
12. ^ Melodien passer til indhold, lys og længsel.
13. ↑ “Originalen er i levn. Bind II. P. 194. under titlen: Lady Anne Bothwells klagesang og er, ligesom de smukkeste lyriske stykker i alle aldre og sprog, udtryk for en sand følelse. Det forekommer mig, at du i dette stykke ser den forladte mor hænge over vuggen og kigger på de faderlige træk i barnets ansigt, græder og trøster sig med det ”. Johann Gottfried von Herder, Johannes Daniel Falk: Folksange, bind 2 . Weygandsche Buchhandlung, 1825, s. 437. ( digitaliseret version)
14. ↑ Fra Ramsays Te-tabel div. , Bind II, s. 213. Det er allerede blevet oversat til Ursinus 'Balladen (s. 130–135). Te bord diverse. : Samling af skotske sange, udgivet i 1724 under titlen Tea-Table Miscellany af Allan Ramsay (1686–1758).
15. ↑ Fra Ramsays Te-tabel div. , Bind II, s. 25. Også oversat til Ursinus (s. 120–123)
16. ↑ Fra Hist. de las guerras civiles , s. 18.
17. ↑ Derfor s. 37b. Romantikken er mere omfattende i Cancionero de Romances , s. 191, men derfor ikke bedre, også dette er kun et fragment.
18. ↑ reliques , TI, s. 77.
19. ↑ Det har tabt meget, fordi jeg var nødt til at transplantere det fra dets ærlige, stærke, naive folkedialekt til kære højtysk, selvom jeg ikke ændrede noget så meget som muligt. Sangen er af Simon Dach og er i femte del af Alberts arier til sang og spil. Königsb. 1648. 52. Fol.
20. ^ Fra en engelsk samling af sange og ballader med titlen: Wit and mirth or pills to purge Melancholy , Vol. II, Lond. 1712. Denne gang er den på s. 129 med sin melodi under navnet: en gåde vittigt forklaret.
21. ↑ Derfor. Bind - jeg ved ikke hvilken af ​​de fem.
22. ↑ Du kan mærke, at romantikken er ny. Den er fra Tikel (se Reliqu. , T. III, s. 234) og blev ellers udgivet under titlen Hannchen und Lukas . Jeg var nødt til at udelade de to første strofer og ellers forenkle dem, som jeg kunne, for at frarøve hende de overflødige tikkelske skønheder; Jeg tror ikke, hun tabte det.
23. ↑ Fra Eckards Hist. stud. Etymol. ling. Tysk. Hannov. 1711, s. 269-73. Denne sang blev også indsat af Goethe von Goethe, som den sidste sang, i hans Singspiel Die Fischrin .
24. ↑ ( Reliqu. , T. I, s. 35.) Et frygteligt, frygteligt eventyr, hvis legende engang kostede så mange jøder jord og liv. Originalens morderiske og natlige lyd er næsten uoversættelig.
    S. 384.
25. ↑ ( Reliqu. , Bind III, s. 119.) Hvis antallet af stavelser i denne og lignende sange overløber verset og sådan set oversvømmer oversættelsen, er der sandsynligvis ingen fejl ved ikke at tælle fire fod og otte stavelser kunne eller hun kunne have fundet kyske, søde rim, men fordi originalen ville have mistet alt i tone og kurs. Hvis du ikke kan lide denne gamle romantik, skal du læse følgende nyere.
    S. 384.
26. ↑ Fra Fortis Osservazioni sopra l'isola di Cherso ed Osero , Venet. 1771, 4, ifølge hans italienske oversættelse der s. 162.
    Morlacken: Sydslavisk stamme i det nordlige Dalmatien, jugoslavisk landskab.
    S. 384.
27. ^ Melodien lyser og stiger som en lærke; dialekten svinger efter ham i sin sammensmeltning af ord; Heraf er der selvfølgelig lidt tilbage på papir med bogstaver.
    S. 384.
28. ↑ ( Reliqu. , Bind III, s. 143.) En gammel sang og hvor fuld af udtryk for sand følelse! Arhurs sæde er en bakke nær Edinburgh: St. Antonsbrunn er ved siden af ​​ham, et romantisk område som så mange i Skotland.
    S. 385.
29. ^ Shakespeare har denne fremragende sang i sin Meas. for foranstaltninger , lov. IV, Sc. 1 nødvendig, men hvem kan oversætte det? Mål. til måling : Shakespeares komedie Measure for Measure , 1604.
30. ↑ Fra Shakespeares bækken. , Lov. II, Sc. 3. Det er som det forrige. Cymbel. : Shakespeares eventyrspil Cymbeline , 1609.
31. ↑ Fra Shakespeae's Storm. , Lov. V, Sc. 3, akt I, Sc. 5. Ud over oversættelsen er den også i Biblen. W., T. 4, s. 646. - I originalen er en magisk tone som fra en verden af ​​andre væsener.
    Storm : Shakespeares eventyr Stormen , 1611.
    S. 385.
32. ↑ Se Kiämpe-Viiser , Koppenha. 1739, s. 160. Breve om Merkw. literen. , B. 1, s. 110. Originalens magi er uoversættelig.
33. ↑ Fra Hickes Thesaur. sprog. Septentr. , PI, p193-195, der tog det fra katastrofesagaen . Fejl på dette og andre sprog af den slags, hvor de skulle vises, vil blive tilgivet af bedre kendere, da de ikke kan have været mange års studier for oversætteren, og disse gamle stykker har uklarheder selv for indfødte lærde.
    Hickes Thesaur lingu. Sepentr. : Linguarum veterum septentrionalium Thesaurus grammatico-critus et archaeologicus , Oxford 1705.
    Meyers klassiske udgaver, Herder's værker, Leipzig og Wien uden år, der varetages af Thedor Mathias, peger på nogle af de unøjagtigheder i transmissionen, som Herder selv annoncerede i denne (2. bind. S. 507 ff.) Og andre nordiske sange der .
    Pp. 385-386.
34. ↑ I Barrtholin. Årsager. contemt. mort. , S. 522-528 er det ufuldstændigt og i Mllets Mythol. de nordlige folk stærkt lemlæstet. Den norske saga har det hele, hvorfra jeg engang kopierede det; men jeg har dem ikke til rådighed for at citere.
    Bartholin : Thomas Barthilini Antiquitatum de causis contemptae a Dani adhuc gentibilibus mortis libri III. , Havn. 1689.
35. ↑ Fra Shakespeares Othello , akt 4.5.
    S. 391.
36. ↑ (Shakespeares tolvte-Nigt , Act. II, Sc. 5.)
    Twealft-Night : Shakespeares komedie What You Will , 1600.
37. ↑ ( Hamlet , Act. IV, Sc. 7.)
    S. 392.
38. ↑ Fra Goethe. Den står med melodien i Baron von Seckendorfs folkemusik og andre sange , bar 1, s. 4 f.
    S. 396.
39. ↑ Fra den mundtlige saga.
    For motivets og forfatteren til denne sang komplicerede historie, se noten Redlichs, Suphan, bind 25, s. 680–681
    406