Overenskomst for public service i forbundsstaterne

fra Wikipedia, den gratis encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Grundlæggende data
Titel: Public Service kollektiv overenskomst
landene
Forkortelse : TV-L
Forhandlingspartier: Arbejdsgiver side :
Tyske staters kollektive forhandlingsforening (TdL)
Medarbejder side :
ver.di
DBB Beamtenbund og overenskomstforening
GEW
Underskrift: 12. oktober 2006
Træde i kraft: 1. november 2006
Sidste ændring
af: 1)
Ændring af overenskomst nr. 11 af
2. marts 2019
Træde i kraft
af den sidste ændring: 1)
1. januar 2019
Minimumsperiode
af forskrifterne: 1)
30. september 2021
1) Bemærk noten om den aktuelle version !

Overenskomsten for public service i forbundsstaterne (TV-L) er den overenskomst, der har været gældende siden 1. november 2006 for medarbejderne i 15 af de 16 føderale tyske stater . Det erstattede de tidligere gyldige, forskellige kollektive overenskomster for funktionærer ( BAT ) og funktionærer ( MTArb ).

Indholdsmæssigt er TV-L stort set identisk med overenskomsten for public service (TVöD), der trådte i kraft omkring et år tidligere og regulerer overenskomstforhandlingerne på føderalt og lokalt plan.

Oprindelseshistorie

Efter at overenskomstparterne i 2003 grundlæggende blev enige om udskiftning af de store dele af overenskomsterne BAT og MTArb eller BMT-G , der stort set blev bakket op af begyndelsen af ​​1960'erne, var der også uenigheder inden for arbejdsgiveres side som i løbet af de forhandlinger, der blev indledt over for fagforeningerne. Som et resultat droppede overenskomstforeningen for tyske stater (TdL) fra fælles forhandlinger med den føderale regering og lokale myndigheder.

Først da overenskomsten for public service (TVöD) blev underskrevet mellem forbundsregeringen og kommunerne på den ene side og fagforeningerne på den anden side, kom forhandlingerne med forbundsstaterne i gang igen.

Den 19. maj 2006 underskrev TdL under forhandleren Hartmut Möllring og fagforeningerne Verdi og DBB den første TV-L den 1. november 2006. På fagforeningens side er der også Uddannelses- og Videnskabsforbundet , Politiunionen og Bauen -Agrar industrielle union -Miljø involveret.

Grundlæggende funktioner i TV-L

Med TV-L-analogt med TVöD-blev standardiseringen af ​​overenskomstsystemet for funktionærer, funktionærer og omsorgsarbejdere samt overgangen fra anciennitet og familierelateret løn til erfaringsbaseret løn afsluttet. Medarbejderens ensartede koncept blev introduceret i stedet for håndværkere og medarbejdere.

omfang

TV-L gælder i 15 af 16 tyske forbundsstater. I Hessen har overenskomsten for public service i staten Hessen (TV-H) været gældende siden 1. januar 2010 [1], hvilket stort set svarer til TV-L.

TV-L gælder også for universitetsklinikkerne .

Medarbejdere kan ikke opsiges

Medarbejdernes generelle manglende afskedigelse blev aftalt for tariffzonen Vest i overensstemmelse med de tidligere regler i BAT. I henhold til dette gælder en særlig toldbeskyttelse mod afskedigelse for medarbejdere, der er fyldt 40 år og har været ansat i mindst 15 år for en arbejdsgiver, der falder ind under TVöD / TV-L. Ekstraordinær opsigelse af en vigtig grund er dog også mulig for "ikke-opsigelige" medarbejdere. Denne særlige beskyttelse mod afskedigelse gælder ikke i de nye forbundsstater.

Arbejdstidsbestemmelser

Problem Beskrivelse

Arbejdstidsbestemmelserne udgjorde et særligt problem med hensyn til indførelsen af ​​TV-L. Efter ophør af BAT's arbejdstidsbestemmelser og TdL's tilbagetrækning fra overenskomstforhandlingerne for modernisering af den offentlige overenskomstlovgivning, den anbefalede sine medlemmer til nye og genansættelser, forlængelse af ansættelseskontrakter, men også med højere grupper osv. for at aftale nye ansættelseskontrakter med længere arbejdstid.

På denne måde siges det i begyndelsen af ​​2006, at 15 til 20 procent af alle ansættelseskontrakter i enkelte forbundsstater er blevet konverteret til ugentlig arbejdstid, der er længere end 38,5 timer. På trods af de 12 til 14 ugers strejker i den offentlige sektor var forbundsstaternes arbejdsgivere ikke parate til at opgive en forlængelse af arbejdstiden.

Aftale om længere arbejdstid

I overenskomsten af ​​19. maj 2006 blev overenskomstparterne enige om landespecifikke arbejdstidsbestemmelser: Ifølge denne skulle den gennemsnitlige faktiske arbejdstid i landene pr. 1. januar 2006 fastlægges.

Den gennemsnitlige normale ugentlige arbejdstid eksklusive pauser bestemmes ved gensidig aftale mellem parterne til den kollektive overenskomst for hvert forbundsstat i den vestlige overenskomstforhandlinger område på grundlag af de i forening bestemmes faktiske gennemsnitlige ugentlige arbejdstid uden overarbejde og overarbejde. Den faktiske arbejdstid, der er bestemt på denne måde, øges med en individuel faktor for hver forbundsstat.

Ifølge dette er der en regelmæssig ugentlig arbejdstid på 38,7 til 40,1 timer i forbundsstaterne i den vestlige toldzone. I den østlige toldzone er der 40 timer om ugen tilbage.

Særlige bestemmelser om arbejdstid

Arbejdstiden bør ikke forlænges for følgende erhvervsgrupper:

  • Medarbejdere, der konstant arbejder skiftevis eller skiftearbejde
  • Medarbejdere på universitetsklinikker, statshospitaler, andre hospitaler og psykiatriske institutioner
  • Medarbejdere i vejvedligeholdelsesdepoter, vedligeholdelsesdepoter til motorveje, køretøjsværksteder, teatre og scener, havnedrift, sluser og i kystsikring
  • Medarbejdere i faciliteter for svært handicappede (skoler, hjem) og i helbredende uddannelsesfaciliteter

Arbejdstid i forbundsstaterne

Følgende beregningsmetode blev indført: Fra den 1. februar 2006 bestemmes den faktiske arbejdstid for hver føderal stat. Dette repræsenterer gennemsnittet af arbejdstiden for alle fuldtidsansatte (eksklusive lærere) i en føderal stat. Forskellen mellem denne faktiske arbejdstid og 38,5 timers uge beregnes derefter. Denne forskel er fordoblet, idet den anden numeriske værdi er begrænset til 0,4 timer. Værdien beregnet på denne måde føjes til de 38,5 timer. Den ugentlige arbejdstid varierer således fra 38:42 i Slesvig-Holsten til 40:06 i Bayern. I de nye forbundsstater gælder 40-timers ugen fortsat [2] .

Ugentlig arbejdstid
(i timer: minutter)
Forbundsstater
38:42 Slesvig-Holsten Slesvig-Holsten Slesvig-Holsten
39:00 Hamburg Hamburg Hamborg , Rheinland-Pfalz Rheinland-Pfalz Rheinland-Pfalz
39:12 Bremen Bremen Bremen
39:24 Berlin Berlin Berlin
39:30 Baden-Wuerttemberg Baden-Wuerttemberg Baden-Wuerttemberg , Saarland Saarland Saarland
39:48 Niedersachsen Niedersachsen Niedersachsen
39:50 Nordrhein-Westfalen Nordrhein-Westfalen Nordrhein-Westfalen
40:00 Brandenburg Brandenburg Brandenburg , Mecklenburg-Vorpommern Mecklenburg-Vorpommern Mecklenburg-Vorpommern , Sachsen Sachsen Sachsen , Sachsen-Anhalt Sachsen-Anhalt Sachsen-Anhalt , Thüringen Thüringen Thüringen
40:06 Bayern Bayern Bayern

TV-L åbner nye muligheder for introduktion af fleksible arbejdstidsmodeller ved hjælp af langsigtede arbejdskonti .

Vederlag

Vederlagets størrelse er i vid udstrækning baseret på vederlagsgruppen, som bør baseres på den formelle opgaveopgave og kvalifikationsniveau, og vederlagsniveauet, der afspejler erhvervserfaringen inden for løngruppen. Vederlagstabellen er bygget op af kombinationen af ​​begge funktioner.

Betal grupper

Efter mange års forhandlinger har arbejdsgiverforeningen i tyske stater og fagforeningerne verdi og DBB -tarifunion i begyndelsen af ​​februar 2012, et nyt afgiftssystem - med foreløbig undtagelse af IT -afdelingen og lærerne - enige [3], som nu danner bilaget A til TV-L. [4] Bestemmelserne gælder for nyansættelser med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2012; Imidlertid kan medarbejdere, der allerede er ansat, under visse omstændigheder anmode om en tilsvarende omgruppering. Vederlagsbekendtgørelsen erstatter vederlagsordren for BAT og løngruppens registre for MTArb, som midlertidigt har været gældende siden 1. november 2006.

Den nye gebyrplan er i det væsentlige kun et revideret resumé af de grupperingsregler, der havde været gældende indtil da. Det foreløbige, sagsgruppe- og jobfremskridt, som stadig er muligt i undtagelsestilfælde på overgangsbasis, er nu endelig ikke længere muligt.

For IT -området blev der indgået nye klassificeringsregler mellem arbejdsgivere og fagforeninger den 23. august 2012 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2012. Også her er det hovedsageligt en redaktionelt revideret version af de allerede gældende forskrifter og ikke en grundlæggende ny version af bestemmelserne.

Undtaget fra de nye vederlagsregler er de cirka 200.000 ansatte undervisere på landsplan, som udgør den største faggruppe i public service i forbundsstaterne. I stedet regulerer forbundsstaterne ensidigt klassificeringen af ​​deres lærere på grundlag af såkaldte "lærerretningslinjer". Disse retningslinjer foreskriver imidlertid ikke en landsdækkende ensartet procedure for klassificering af lærere, hvilket har ført til mærkbare forskelle i lønninger mellem de enkelte forbundsstater siden 2006 (se: Sektionsspecifikke forskrifter: Lærere).

De erhvervsgrupper, der er opført i del 2 af EGO med særlige jobegenskaber, må i nogle tilfælde acceptere en dårligere stilling end de erhvervsgrupper, der er vist i del 1. Disse tiår lange begrænsninger er hovedsageligt fjernet i de nye gebyrregler for forbundsregeringen (2014) og kommunerne (2017). Da de forskellige lønsystemer i public service undertiden fører til store forskelle i lønnen for disse grupper af ansatte på trods af de samme aktiviteter, forhandlede staterne også med fagforeningerne om en forbedring for de grupper af ansatte, der er angivet i del 2. Disse forhandlinger blev i det væsentlige afsluttet i 2018. Den reviderede gebyrplan vil være gældende fra 1. januar 2020 for de relevante grupper af medarbejdere (f.eks. Bibliotekarer, arkivarer og museumsansatte) samt fra 2021 (for dataloger) og i individuelle tilfælde nu skulle muliggøre adgang via E9.

Ved klassificering af medarbejdere i erfaringsniveau (anerkendelse af tidligere erhvervserfaring i henhold til § 16 TVöD) har personalerådene medbestemmelsesret i henhold til en afgørelse fra Forbundsforvaltningsdomstolen den 27. august 2008 (BVerwG, afgørelse fra 27. august 2008, 6 s. 11/07).

Klassificering i henhold til TV-L bilag A
Betalingsgruppe Eksempler
1 Måltidssender
Renere i udendørs områder
Skyllehjælp
2 Hallovervågning i svømmehaller
3 Hjælp til desinfektion
4. chauffør
Landsbyhjælpere
Planteinspektør
5 Telefon i informationstjenesten
Kontorist for rejseudgifter
6. Nanny

Hjælpeassistent
Ergoterapeut
Familieplejere
Husholderske
Social assistent
Ældreomsorgsassistenter
IT information elektronik tekniker
IT -systemtekniker
Statens fiskeriinspektør

7. Medicinsk-teknisk assistent

Kurativ pædagog
Talepædagog
Fysioterapeut
Omsorgsgiver
Diætist

8. It specialist
9 Bibliotekar (med diplom),
Arkivar (med diplom), stadig del II EGO
Leder af et badeanlæg
Distriktets skovfoged
10
11 Lærere på grundskoler, sekundære, sekundære og omfattende skoler (efter rekruttering)
Lærer på ungdomstrinnet i sideposten
12. Lærere på gymnasialt niveau i sideposten
Tolke i uddannelsesperioden
13 Ph.d.-studerende og post-docs på universiteter og forskningsinstitutter
Lærere på specialskoler, grammatikskoler og omfattende skoler (efter rekruttering)
14. (normalt ph.d.) forskere, der arbejder som team- eller projektledere
Læger og farmaceuter
15. Institutleder i forskningsinstitutter
Overlæge på hospitalet
Farmaceuter med fire eller flere underordnede farmaceuter

Gebyrbord

Lønningstabellen består tilsyneladende af 18 løngrupper (1–15ü), men på grund af særlige regler for bestemte grupper af medarbejdere inden for løngruppe 9 er der faktisk 20 løngrupper.

Hver løngruppe er yderligere opdelt i seks (i EG 1-8) eller fem (i EG 9-15ü) basis- og erfaringsniveauer. Niveau 1 og 2 betragtes som grundlæggende niveauer. Som regel er forfremmelse til det næste højere niveau baseret på længden af ​​erhvervserfaring med den samme arbejdsgiver. For eksempel planlægges et fremskridt til niveau 2 efter et år, efter to år i niveau 2 kan det gå videre til niveau 3, efter tre år i niveau 3 kan det gå videre til niveau 4 osv. Stigningen fra niveau 3 kan være forlænget eller forkortet baseret på ydeevne.

Ved hjælp af princippet om en "vippe" bør yngre medarbejdere (efter et lavere adgangsgebyr end tidligere) i første omgang opnå et højere gebyr hurtigere end det tidligere BAT . For at kompensere for dette stiger vederlaget mindre kraftigt end tidligere i senere år af arbejde eller i alderdommen. Målet er at forbedre indkomstsituationen for de yngre arbejdere og ansatte og at svække den tidligere stærke lønorientering i henhold til mange års erhvervserfaring.

Overenskomstlærere modtager 44,80 euro i løngrupper fem til otte og 50,40 euro mindre i løngrupper 9 til 13 end vist i tabellen. Der er også niveau 13SR for lærere, der er aktive som elevråd, dette svarer til niveau 13 uden fradrag.

I overenskomstforhandlingsrunden 2017 blev indførelsen af ​​et 6. niveau den 1. januar 2018 aftalt for løngrupper 9 til 15.

I overenskomstforhandlingsrunden i 2019 blev overenskomst af løngrupper 9 og 9k til løngrupper 9a og 9b aftalt. [5]

landsdækkende løntabel [6] - Gyldighed: 1. januar 2021 til 31. december 2021
Betalingsgruppe trin 1
(i de første 12 måneder)
Niveau 2
(2. og 3. år)
niveau 3
(4. til 6. år)
Niveau 4
(7. til 10. år)
Niveau 5
(11. til 15. år)
Niveau 6
(fra 16 år)
0 15 nætter 5955,87 6610,80 7232,37 7640,03 7740,31 -
15. 4880,65 5247,42 5441,24 6129,64 6650,92 6850,45
14. 4418,91 4752,85 5026,88 5441,24 6076,14 6258,43
0 13 nætter - 4385,28 4619,20 5441,24 6076,14 6258,43
13 4074,30 4385,28 4619,20 5073,66 5701,88 5872,94
12. 3672.04 3930,82 4478,85 4960,05 5581,59 5749,03
11 3553,15 3792,20 4064,48 4478,85 5080,35 5232,76
10 3427,65 3662,23 3930,82 4204,82 4726,15 4867,94
0 9b 3051,16 3277,32 3424,65 3831,78 4178.10 4303,46
0 9a 3051,16 3277,32 3326,44 3424,65 3831,78 3945,49
8. 2866,21 3087.04 3209,79 3326,44 3455,35 3535,15
7. 2696,84 2912,50 3074,75 3197,52 3295,75 3381,67
6. 2651,42 2864,88 2983,94 3105,46 3185,24 3271,18
5 2547,60 2757,73 2876,79 2989,89 3080,89 3142,28
4. 2432,59 2644,64 2793,45 2876,79 2960,14 3013,70
3 2401,55 2608,91 2668,44 2763,68 2841.07 2906,55
0 2 nætter 2305,31 2507,71 2585,10 2680,36 2745,84 2835,13
2 2240,12 2436,27 2495,81 2555,33 2692,24 2835,13
1 - 2037,44 2067,18 2102,90 2138,63 2227,92
Status: 2. marts, 2019 A

Taksten stiger

Ændringer i
Bordgebyrer for TV-L
tid Forøg B
1. januar 2008 + 2,9%
1. januar 2009 +40 €
1. marts 2009 + 3,0%
1. januar 2010 Øst = vest
1. marts 2010 +1,2%
1. april 2011 +1,5%
1. januar 2012 + 1,9% + € 17
1. januar 2013 + 2,65%
1. januar 2014 + 2,95%
1. marts 2015 + 2,1%
1. marts 2016 + 2,3%
1. januar 2017 + 2,0%
1. januar 2018 + 2,35%
1. januar 2019 + 3,2%
Niveau 1: + 4,5%
lineær: +3,01%
1. januar 2020 + 3,2%
Niveau 1: + 3,2%
lineær: + 3,12%
1. januar 2021 +1,4%
Niveau 1: +1,8%
lineær: +1,29%

I begyndelsen af ​​2008 blev tabellønningerne i tarifområde Vest forhøjet med 2,9 procent og i tarifområde Øst betalingsgrupperne X-Vb BAT-O (svarer til løngrupper 1 til 8 og dele af løngruppe 9) og den lokale tillæg for børn på 92,5 procent hævet til 100 procent af det vestlige niveau. I toldzonen Øst blev bordafgifterne derefter forhøjet med 2,9 procent den 1. maj.

I 2009 blev lønnen i begyndelsen af ​​året hævet i begge toldområder med et basisbeløb på 40 euro og tabellønnen med 3 procent den 1. marts i begge takstområder.

I 2010, i begyndelsen af ​​året, steg alle bordlønninger i det østlige toldområde til lønninger i vest, hvilket betyder, at der er blevet betalt landsdækkende takster i alle løngrupper siden da. 1. marts blev alle bordgebyrer forhøjet med 1,2 procent.

I 2011 blev lønnen forhøjet med 1,5 procent den 1. april samt en engangsbetaling på € 360.

I 2012, den 1. januar, blev lønningerne forhøjet med 1,9 procent og derefter EUR 17. [7]

I 2013 blev lønningerne forhøjet med 2,65 procent den 1. januar 2014, og lønningerne blev forhøjet med 2,95 procent den 1. januar 2014. [8.]

I 2015 blev bordgebyrerne forhøjet med tilbagevirkende kraft med 2,1 procent pr. 1. marts. [9]

1. marts 2016 blev der aftalt en yderligere stigning på 2,3 procent, men mindst 75 euro. Lønaftalen blev allerede godkendt af repræsentanterne for TdL og Beamtenbund den 28. marts 2015; ver.di fagforeningen forbeholdt sig sit samtykke gennem en medlemsundersøgelse. [10]

I 2017 blev bordafgifterne forhøjet med 2,0 procent retrospektivt pr. 1. januar, men mindst 75 euro. "Minimumsbeløbet" på 75 euro gjaldt kun for gebyrer under 3200 euro. [11]

1. januar 2018 var der en stigning på 2,35 procent. [11]

I 2019 blev bordafgifterne forhøjet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar, i alt 3,2 procent, men mindst 100 euro. Den 1. januar 2020 skal der være en stigning i den samlede stigningsvolumen med yderligere 3,2 procent, men mindst 90 euro, og den 1. januar 2021 bør den samlede stigningsvolumen øges med 1,4 procent, men mindst 50 euro. [12]
Den samlede stigningsvolumen består af tre forskellige faktorer og har forskellige effekter på løngrupperne / løntyperne:
Niveau 1 for alle løngrupper øges med 4,5 procent retrospektivt fra 1. januar 2019 med 3,2 procent fra 1. januar 2020 og med 1,8 procent fra 1. januar 2021. Alle andre niveauer i alle løngrupper vil modtage en lineær stigning på 3,01 procent i 2019, 3,12 procent i 2020 og 1,29 procent i 2021. Desuden blev der aftalt en stigning i vagtafgifter. [12] Når man angiver den procentvise lønstigning, bør indefrysning af den årlige særbetaling på niveau med løntabellen for 2018 tages i betragtning. Denne frysning fører til en reduktion i den lineære stigning med op til 0,2 procentpoint i hvert tilfælde. [12]

Årlig særlig betaling

Den "årlige særlig betaling" er den kombinerede julegratiale og ferie bonus . Det udbetales med novemberlønnen. Forudsætningen for tilskuddet er, at ansættelsesforholdet eksisterer 1. december i året (§ 20, stk. 1 TV-L). For hver måned i det år, hvor der ikke var krav på vederlag, nedsættes den særlige betaling med 1/12. Vurderingsgrundlaget er det gennemsnitlige månedlige vederlag i den gældende vederlagstabel for juli, august og september eller den første månedsløn, hvis ansættelsesforholdet begyndte efter 31. august.

Den årlige særlige betaling for årene 2019, 2020, 2021 og 2022 fryses til på materiel niveau i 2018; dette påvirker ikke øst-vest-justeringen af ​​den årlige særlige betaling i 2019. [12]

Årlig særlig betaling
vest øst landsdækkende
År →
Betalingsgruppe ↓
indtil 2018 indtil 2014 2015 2016 2017 2018 2019 [13] 2020 2021
E1 til E4 95% 71,5% 76,2% 80,9% 85,6% 90,3% 91,69% 88,91% tba
E5 til E8 92,19% 89,40% 88.295%
E9 til E11 80% 60, 0% 64 0% 68, 0% 72, 0% 76, 0% 77,66% 75,31% 74,353%
E12 og E13 50% 45, 0% 46, 0% 47, 0% 48 0% 49, 0% 48,54% 47,07% 46,471%
E13Ü, niveau 2 og 3
E13Ü, niveau 4 og 5 35% 30,0 % 31 0% 32, 0% 33, 0% 34, 0% 33,98% 32,95% 32,529%
E14 til E15Ü
i procent af en månedsløn
til årsgebyret
i procent af en månedsløn
på niveauet for løntabellen for 2018b [14]
beregnet [12]

Performance gebyr

Ved skift til TV-L var et af målene for overenskomstparterne at indføre en præstationsbaseret aflønningskomponent. I 2007 og 2008 blev hver medarbejder betalt 12 procent af tabellønnen for september samme år som en præstationsbonus i december, uanset deres faktiske præstation. Som en del af overenskomstforhandlingsrunden i 2009 blev præstationsgebyrerne afskaffet igen.

Noget helt andet var planlagt: Ifølge en fælles erklæring skulle 8 procent af lønregningen fremover fordeles som en ydelsesbetaling. Først og fremmest blev der aftalt en præstationskomponent på 1 procent af det samlede foregående års samlede lønninger eksklusive de særlige betalinger. Fra 1. januar 2007 skulle dette udbetales til medarbejdere i form af godtgørelser og bonusser, som nærmere skal reguleres i service- / virksomhedsaftaler. Finansieringen af ​​dette beløb skulle komme fra nedsættelsen af ​​de årlige særlige betalinger og fjernelsen af ​​de lokale tillæg. Inden de relevante evalueringsprincipper var kommet til, blev præstationsgebyret imidlertid afskaffet igen.

Familierelaterede lønkomponenter

I modsætning til de tidligere kollektive lønaftaler for den offentlige sektor, giver TV, L ikke længere separate familie incitamentsaflønning komponenter såsom gifte kvoter, børnepenge i den lokale tilskud og de øgede mængde i julen godtgørelse.

Mens rettigheder til disse vederlagskomponenter, der allerede eksisterede, da TV-L trådte i kraft, stort set er sikret i porteføljen (undtagen jule- og feriepenge, se ovenfor), vil medarbejdere ansat siden 1. november 2006 og gamle medarbejdere kun få deres ret krav efter 31. oktober 2006 ikke flere familierelaterede vederlagskomponenter. Se også problemer med forsoning .

fordele ved akkumulering af kapital

De kapitaldannende fordele er reguleret i § 23 (1) TVöD og § 23 (1) TV-L. Grundlæggende har intet ændret sig i de tidligere principper med indførelsen af ​​den nye overenskomstlov. Som før er arbejdsgiverydelsen 6,65 € om måneden for fuldtidsansatte. For deltidsansatte reduceres dette beløb i forhold til forholdet mellem deres arbejdstid og arbejdstiden for en fuldtidsansat. De kapitaldannende fordele er stadig ikke et vederlag, der er omfattet af en ekstra pension.

Forholdet til TVöD

Mens den generelle tarifstruktur og regler for TV-L for ansatte i forbundsstaterne og TVöD for ansatte i forbundsregeringen og kommuner er meget ens, er lønniveauet i TV-L betydeligt lavere og gøres endnu strengere af begrænsningerne i det forældede lønsystem. Dette kan føre til kontroversielle situationer, f.eks. For ansatte på universiteter eller universitetsklinikker, der har en lavere indkomst end de tilsvarende ansatte hos den føderale eller lokale regering.

Indkomstforskellen var op til 6,8 procent i 2018 og er særligt markant i grupper med højere løn. [15] Fra forhandlingsforeningens side ver.di var dette begrundet i de berørte arbejderes uvilje mod at strejke. [16]

Overførsel af eksisterende medarbejdere

Da TV-L skulle gælde for alle medarbejdere, skulle de eksisterende ansættelsesforhold overføres til TV-L. Der blev skelnet mellem manuelle arbejdere og ansatte. I princippet blev det aftalt, at der ikke skulle opstå tab for dem, der allerede er ansat med deres nuværende lønninger. Overgangen til det nye takstsystem fandt sted med ikrafttrædelsen af ​​TV-L den 1. november 2006. Det er reguleret i overenskomsten for overgang af medarbejderne i forbundsstaterne til TV-L og for regulering af overgangsloven (TVÜ-L).

Der er aftalt kompensationsbetalinger for nogle definerede vederlagssituationer. Det er tilfælde, hvor afstemningen har forværret de fremtidige indkomstforventninger betydeligt ("tab af udsigt"). Strukturkompensationsbeløbet udbetales månedligt i en bestemt periode eller permanent. Strukturkompensationen er et ikke-dynamisk beløb, der forbliver uændret i tilfælde af fremtidige lønstigninger, og som modregnes i tilfælde af højere grupperinger, dvs. den reduceres med lønstigningen.

Når føderale og kommunale medarbejdere blev overført til TVöD den 1. oktober 2005 på grund af konkurrencereglerne for den lokale godtgørelse fra niveau 2, kan der være tab i familieindkomsten, hvis begge partnere var ansat i den offentlige sektor. Efter at TV-L og overenskomsten TVÜ-L først trådte i kraft 13 måneder efter TVöD, var det muligt stort set at undgå disse problemer ved at ændre de relevante regler.

Divisionsspecifikke regler

TV-L indeholder særlige branchespecifikke regler for følgende områder:

  • videnskab
  • Lærer
  • Klinikker

videnskab

Inden for videnskab har anerkendelse af relevant erhvervserfaring til formål at fremme personlig mobilitet. Derudover kan arbejdstidskorridoren øges fra 45 til 48 timer, og der kan også ydes en særlig kompensationsperiode gennem en serviceaftale. [17] Desuden skal ferien overføres indtil den 30. september i det følgende år. Nyansættelser af forskere bør generelt være i løngruppe 13 (ikke 14), ellers fungerer princippet om overenskomstforhandlingens "rocker" ikke for unge medarbejdere, der ikke er fastansatte. [18] Det er imidlertid muligt at foretage en "forhåndstildeling af niveauer"; disse niveauer kan overskrides med op til 25%. [19] Derudover kan der på visse betingelser ydes en særlig betaling for særlige tjenester for et tredjepartsfinansieret projekt . [20] I mellemtiden er overenskomstens tekst blevet offentliggjort. [21] De ovennævnte ændringer i sektoren for videregående uddannelser er især kodificeret i § 40. [22] Universitetsforeningen har udgivet en version af TV-L, hvor ændringerne til afsnit 40 allerede er indarbejdet. [23]

Lærer

I fremtiden bør lærernes arbejdstid baseres på tjenestemændslærernes respektive arbejdstid. Dette gør det muligt for en statsregering at forlænge arbejdstiden ved at ændre statens arbejdstidsforordning eller de respektive obligatoriske timer .

Desuden reduceres tabellønværdierne med 64 til 72 euro om måneden.

Derudover er der i øjeblikket stadig problemer med tildeling af kvoter ved udførelse af opgaver af højere værdi. I isolerede tilfælde er statslige regeringer involveret i arbejdsretlige procedurer, da der to år efter vedtagelsen af ​​TV-L stadig ikke er regler for betaling af opgaver af højere kvalitet (sammenlignelig med lønklasse A 14 til A 16).

Den vigtigste ejendommelighed for lærere er manglen på en kollektiv overenskomst for lønmodtagere i offentlig service i forbundsstaterne. I henhold til de føderale medarbejderes kollektive overenskomstforhandlinger (BAT), som var gældende indtil 2006, var lærere fritaget for vederlagsreglerne, der regulerede grupperingen af ​​alle andre public service -ansatte i forbundsstaterne. I stedet foretages klassificeringen på grundlag af arbejdsgiverretningslinjer og -dekret (“lærerretningslinjer”). TdL har besluttet en grupperingsretningslinje for lærere i vest og øst, som anvendes direkte i nogle forbundsstater, men ikke er bindende. Andre forbundsstater har udsendt deres egne retningslinjer. Retningslinjerne er underlagt medbestemmelse, selvom dette stadig skaber problemer i nogle føderale stater. [24]

Som regel er det fastsat i retningslinjerne, at lærere, der opfylder de juridiske karrierekrav for accept til embedsmandsstatus (”opfyldere”) - det vil sige, at de har første og anden statseksamen eller master- og anden statseksamen i lærerposten hvor de er aktive - er grupperet "som sammenlignelige embedsmænd", med en tabel, der tildeler løngrupperne til løngrupperne. Dieses Vorgehen war im BAT-Ost auch tarifvertraglich vorgeschrieben, bis diese Regelung Ende 2012 von ver.di und GEW gekündigt wurde. Lehrkräfte mit abweichender Ausbildung („Nichterfüller“) werden in den Richtlinien unterschiedlichen Entgeltgruppen zugeordnet, je nachdem, an welcher Schulart sie unterrichten. Hier gibt es zum Teil Unterschiede zwischen den Bundesländern, vor allem zwischen Ost und West. So bekommt ein Diplom-Theologe, der Religionsunterricht erteilt, zwischen Entgeltgruppe 9 (Grundschule, Ost) und Entgeltgruppe 13 (Gymnasium, West). Die Bildungsgewerkschaft GEW fordert seit vielen Jahren, die Eingruppierung von Lehrkräften bundeseinheitlich per Tarifvertrag zu regeln. [25]

Für die Gewerkschaft Erziehung und Wissenschaft (GEW), die bei den Tarifverhandlungen im öffentlichen Dienst die Verhandlungsführung für die angestellten Lehrer innehat, hat der Abschluss einer Länder-Entgeltordnung für angestellte Lehrkräfte (L-ego) daher besonders hohe Priorität. Bereits 2006 hatten die Tarifparteien vereinbart, dass sie in die Verhandlungen zu einer neuen Entgeltordnung im TV-L auch die Eingruppierung der Lehrkräfte einbeziehen. Doch bis heute sind die immer wieder unterbrochenen Verhandlungen ohne Ergebnis. Die GEW wirft den Ländern vor, an einer Abschaffung der Lehrerrichtlinien zugunsten eines Tarifvertrags kein Interesse zu haben, da die gegenwärtige Regelung ihnen ein „Eingruppieren nach Gutsherrenart“ ermögliche. [26]

Die GEW weist auch darauf hin, welche problematischen Auswirkungen die Lehrerrichtlinien auch auf andere Beschäftigte des öffentlichen Dienstes haben. So werden zunehmend auch Beschäftigte anderer Berufsgruppen – von Ergotherapeuten bis zu an Schulen arbeitenden Handwerksmeistern – mit dem Verweis auf die Lehrerrichtlinien außertariflich eingruppiert, was ein Absinken des Lohnniveaus im öffentlichen Dienst der Länder insgesamt zur Folge hat. [27] [28]

Kliniken

Der TV-L enthält Sonderregelungen sowohl für das Pflegepersonal als auch für die Klinikärzte. Seit Oktober 2005 führt der Marburger Bund eigene Tarifverhandlungen für die Klinikärzte und schließt für diese Beschäftigtengruppe eigenständige Tarifverträge (TV-Ä: Ärztetarifvertrag ) ab. Der Großteil der Klinikärzte wird seitdem nach diesem Tarif bezahlt, der zwar höhere Monatsgehälter, aber auch eine Wochenarbeitszeit von 42 statt bisher 38,5 Stunden beinhaltet.

Literatur

  • Margrit Zepf, Max Gussone: Das Tarifrecht in Krankenhäusern, Heimen und sozialen Einrichtungen: Besonderheiten und Handlungsanleitungen nach TVöD und TV-L. Bund-Verlag, Frankfurt 2008, ISBN 978-3-7663-3847-1 .

Weblinks

Anmerkungen

A Alle Beträge in Euro.
B seit 1. Januar 2010 bundeseinheitlicher Tarif. Die vorherigen Werte beziehen sich auf das Tarifgebiet West.

Einzelnachweise

  1. Tarifvertrag für den öffentlichen Dienst des Landes Hessen (TV-H) vom 1. September 2009 (in der Fassung des ÄndTV Nr. 12 vom 13. April 2016). Auf Hessen.de, abgerufen am 27. Januar 2019 ( PDF ; 1,44 MB).
  2. Öffentlicher-Dienst.Info - TV-L - Arbeitszeiten. Abgerufen am 29. Januar 2021 .
  3. Nr. 2/2012: Entgeltordnung zum TV-L: Unterschriftsverfahren zu den Änderungstarifverträgen zum TV-L und TVÜ-Länder eingeleitet. In: Presseinfo – Archiv 2012. 2. Februar 2012. Auf TdL-online.de, abgerufen am 27. Januar 2019.
  4. Anlage A zum TV-L – Entgeltordnung zum TV-L. Auf TdL-online.de, abgerufen am 27. Januar 2019 ( PDF ; 1,18 MB).
  5. Überleitung zur Entgeltgruppe 9a. Abgerufen am 5. März 2019 .
  6. Tarifeinigung in den Tarifverhandlungen für die Beschäftigten der Länder. (PDF) dbb beamtenbund und tarifunion, 2. März 2019, abgerufen am 23. Januar 2021 .
  7. Tarifeinigung in den Tarifverhandlungen für die Beschäftigten der Länder vom 10. März 2011. (PDF; 46 kB).
  8. Tarifeinigung in den Tarifverhandlungen für die Beschäftigten der Länder vom 9. März 2013.
  9. Nr. 2/2015: Bullerjahn: Schwierige Verhandlungen verantwortungsvoll beendet. 28. März 2015. In: Tarifgemeinschaft deutscher Länder – Presseinfo. Auf TdL-online.de, abgerufen am 5. Februar 2019.
  10. Tarifeinigung im öffentlichen Dienst: Alle zufrieden – nur die Lehrer nicht. 30. März 2015. In: Tagesschau – Wirtschaft. Auf Tagesschau.de, abgerufen am 5. Februar 2019.
  11. a b TV-L – Tarifvertrag für den öffentlichen Dienst der Länder – Ergebnis der Tarifrunde TV-L 2017. 3. März 2017. Auf Öffentlicher.Dienst.info, abgerufen am 5. Februar 2019.
  12. a b c d e Ergebnis der Tarifrunde TV-L 2019. Abgerufen am 7. März 2019 .
  13. Informationen zur Jahressonderzahlung der Tarifbeschäftigten (im TV-L) 2019. Ministerium der Finanzen des Landes Nordrhein-Westfalen , abgerufen am 2. Januar 2020 .
  14. Entgelttabelle 2018b. Abgerufen am 3. März 2019 .
  15. Öffentlicher-Dienst.Info – TV-L – Tarifrunde 2019. Abgerufen am 5. Februar 2019 .
  16. Niveauunterschied vom TV-L zum TVöD im Schnitt bei 4,1% . Januar 2014 ( verdi.de [abgerufen am 19. Juni 2018]).
  17. Ulrich Konstantin Rieger, Geschäftsführer derTdL , in der Zeitschrift Tarifrecht (ZTR) 2006, S. 402, 407.
  18. ZTR 2006, S. 402, 405.
  19. ZTR 2006, S. 402, 407.
  20. Angebot der TdL an ver.di vom 19. Mai 2006 ( Memento vom 9. Dezember 2008 im Internet Archive )
  21. Tariftexte des TV-L
  22. Änderungen im Bereich Wissenschaft ( Memento vom 9. Dezember 2008 im Internet Archive ) Abgerufen am 24. September 2015.
  23. Tariftext des TV-L für den Bereich Wissenschaft (PDF; 59 kB)
  24. GEW legt Gutachten zum Mitbestimmungsrecht an Lehrerrichtlinien vor. 21. April 2012. In: Gewerkschaft Erziehung und Wissenschaft – Aktuelles. Auf GEW.de, abgerufen am 5. Februar 2019.
  25. Länder-Entgeltordnung: Erster Verhandlungserfolg der GEW. 18. Dezember 2009. In: Gewerkschaft Erziehung und Wissenschaft – Aktuelles. Auf GEW.de, abgerufen am 5. Februar 2019.
  26. Mehr Geld und Tarifvertrag für angestellte Lehrkräfte gleichrangige Ziele. 11. Dezember 2012. In: Gewerkschaft Erziehung und Wissenschaft – Aktuelles. Auf GEW.de, abgerufen am 5. Februar 2019.
  27. Sonderregelungen für Lehrkräfte. In: Gewerkschaft Erziehung und Wissenschaft – Tarif TL-L. Auf GEW.de, abgerufen am 5. Februar 2019.
  28. Tarifvertrag für den öffentlichen Dienst der Länder (TV-L) | § 43 | § 44 Nr. 1 – 2a. In: Gewerkschaft Erziehung und Wissenschaft. Auf GEW.de, abgerufen am 5. Februar 2019 ( PDF ; 53 KB).