Dette er en fremragende artikel som er værd at læse.

Triangulation (samfundsvidenskab)

fra Wikipedia, den gratis encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Triangulering er en forskningsstrategi inden for empirisk social forskning , hvor forskellige metoder eller perspektiver anvendes på det samme fænomen, eller forskellige typer data bruges til at undersøge et fænomen for at kompensere for den andens svagheder med styrkerne ved den ene tilgang. Forskningsdesign med den målrettede kombination af metoder kaldes også designs med blandet metode .

Målet er for det meste at opnå en højere validitet af forskningsresultaterne og at reducere systematiske fejl . [1] En række forfattere er imidlertid af den opfattelse, at triangulering kun ville give et rigere, men ikke nødvendigvis et mere gyldigt billede af empirisk virkelighed. [2] Et mindretal af forskere, hovedsageligt fra hermeneutiske forskningstraditioner, afviser triangulering helt af epistemologiske årsager.

Triangulation bruges mest i dag i kvalitativ social forskning , inden for hvis paradigmer den største trianguleringsudvikling har fundet sted i løbet af de sidste 40 år. Med hensyn til idéhistorien er den imidlertid forankret i kvantitativ social forskning .

historie

Triangulering i geodesi

Kombinationen af ​​forskellige metoder og data inden for social forskning blev allerede praktiseret i 1800 -tallet, for eksempel i Lenins udgivelse af kapitalismen i Rusland i 1898 fra 1898. [3] Sådan kombination blev praktiseret i hele første halvdel af det 20. århundrede - for eksempel i det klassiske studie Die Arbeitslosen von Marienthal ; [4] Det metaforiske udtryk "triangulering", der blev brugt til dette i dag, blev først importeret fra geodesi til samfundsvidenskaben før i 1950'erne. [5]

I begyndelsen af ​​1960'erne var mere kvantitativt orienterede forskere som Paul Lazarsfeld især fortalere for kombinationer af metoder, [6] selvom sociologer, der arbejdede kvalitativt som Howard S. Becker, også foretrak "forskellige typer beviser" på grund af deres større troværdighed, [ 7] men uden denne "Triangulation". Det var først i slutningen af ​​1960'erne, at triangulering fik stadig større betydning som forskningsstrategi og generelt metodologisk litteratur på grund af stigningen i funderet teori . [8.]

En typologisk systematisering af forskellige former for triangulering opstod først i 1970'erne. [3] Fra midten af ​​dette årti var trianguleringsvejen ind i mange standardbøger om social forskning, [1] blev undervist uden dog systematiske metodiske tilgange. [9] Fra midten af ​​1980'erne og frem opstod de første systematiske gennemgange af triangulering, som i dele af forskningssamfundet førte til et skift i dets begrundelse for legitimitet væk fra de sædvanlige gyldighedsbegreber. I løbet af den integrerede metodeuddannelse i samfundsvidenskaberne, som i stigende grad er blevet fremmet siden begyndelsen af ​​det nye årtusinde, fortsatte triangulering med at få betydning. [8] Imidlertid har stærke ideologiske modsætninger mellem kvantitativ og kvalitativ social forskning hidtil forhindret en hurtigere stigning i brugen af ​​triangulering. [10]

fordeling

Parallelt med betydningen af ​​kvalitative metoder i de forskellige samfundsvidenskabelige discipliner er triangulering særlig udbredt i deres højborge såsom etnografi ; [11] I modsætning hertil er det mindre almindeligt inden for mere kvantitative discipliner såsom økonomi . [12] På tværs af discipliner er triangulering imidlertid mere et desideratum i lærebøger end et forskningsprogram, der er udbredt i praksis, [13] selvom for eksempel i en undersøgelse af britiske uddannelsesforskere i 2004, angav 71% af alle respondenter, at de ville bruge triangulering. [14] På den anden side er der en empirisk konstatering af, at triangulering inden for forretningsadministration faldt i 1990'erne i forhold til 1980'erne. [15] Med hensyn til forskningsområderne er triangulering særlig almindelig inden for sygepleje , sundhed , turisme og uddannelsesforskning. [16]

metodik

Triangulering er i dag udover sekventering, hvor kvalitative og kvantitative forskningsstrategier anvendes efter hinanden, og hybridisering, hvor blanding af metoder næppe kan bestemmes analytisk, et kerneområde for metodekombinationen i det sociale videnskaber. [17] Det skal dog bemærkes, at på grund af populariteten af ​​udtrykket triangulering er det ikke længere et klart defineret forskningsprogram. [18]

Legitimation

Generelt bør triangulering give forskningsresultater et højere niveau af troværdighed og troværdighed . [19] Grundtanken er, at en række forskellige målinger eller analyser med fejl og problemer i aggregeringen ville producere en mere valid analyse, idet svaghederne ved den ene tilgang ville blive afbalanceret af styrkerne i den anden, fordi fejl, problemer eller måling unøjagtigheder ville blive afsløret. [20] Matchende trianguleringsresultater går imidlertid ikke nødvendigvis hånd i hånd med høj (ekstern) validitet; i stedet er trianguleringskonsensus nødvendig, men ikke tilstrækkelig til høj validitet. [21] For nylig har en række forskere bevæget sig væk fra traditionelle begreber om validitet og mistænker nu kun, at triangulering ikke nødvendigvis ville give mere gyldige, men rigere resultater. [22] En ofte omtalt særlig form for denne begrundelse er henvisningen til problemet med at forbinde mikro- og makroniveauer teoretisk og empirisk, hvilket i nogle forfatteres øjne kun kan gøres ved anvendelse af forskellige metoder og teorier. [23] Selvom sidstnævnte forskere mere er i relativismens tradition og førstnævnte repræsenterer en mere kritisk realisme , kan begge traditioner findes i Richard Levins ' aforisme, som ofte citeres i trianguleringslitteratur [24] :

"[Sandheden] er skæringspunktet mellem uafhængige løgne. [25] "

- Richard Levins [26]

Disse epistemologiske legitimeringer af triangulering står i kontrast til mere pragmatiske begrundelser, hvor forskere ty til nye metoder, fordi de forudsigelsesresultater, der er opnået med de tidligere anvendte metoder, har vist sig at være for dårlige. [16]

Typologi

I 1970 udviklede Norman K. Denzin , hvad der stadig er den mest udbredte legitimering og typologi for triangulering. Han skelner mellem fire former for triangulering: datatriangulering, forskertriangulering, teoritriangulering og metodetriangulering. [27]

Datatriangulering

Ved datatriangulering bruges data fra forskellige kilder eller forskellige typer data fra den samme kilde for at kompensere for de forskellige skævheder i forskellige datamaterialer. [28] Især overvejes indsamling af data fra mennesker i forskellige sociale positioner. [29] I en undersøgelse af sprogkurser kan for eksempel studerende, lærere og administrativt personale interviewes [28], da hver af disse kilder formodentlig har en anden tilgang og synspunkt til sprogkurserne. Alternativt eller i forbindelse med denne procedure kan f.eks. Eksperimentelle data, undersøgelsesdata eller fra en deltagerobservation indsamles om de forskellige grupper af mennesker. De forskellige data kan til gengæld være til stede og evalueret i forskellige former, for eksempel interviewdata som et transskript (i forskellige transskriptioner) eller som video- eller lydfiler.

Særlige former for denne type triangulering er triangulering af tid og sted, [30] , hvor data indsamles på forskellige tidspunkter eller forskellige steder for at eliminere særegenheder i den historiske kontekst.

Forskertriangulering

En anden mulighed er for forskellige forskere at analysere dataene. [31] Deltagelse af mere end én forsker kan dæmpe den (kognitive) interessekonflikt, der eksisterer, når en og samme forsker formulerer forskningsresultater teoretisk og empirisk underbygger dem. [32] Desuden antages det, at forskellige mennesker forfølger forskellige (ofte implicitte) teoretiske tilgange, og der udføres samtidig en teoritriangulering på samme tid. [23] Dette går nogle gange endda så langt, at forskere bevidst rekrutteres, hvis sociale baggrund, f.eks. Deres køn eller sociale klasse, varierer, fordi det anses for at være vigtigt for deres adgang til data. [33] Endelig håbes det i kvalitativ social forskning fra forskertriangulering, at forskellige forskere har forskellige færdigheder med sig i dataanalyse. Forskertriangulering bruges især ofte i kvalitativ social forskning med deltagende metoder som deltagerobservation, [34] men traditionelle kvantitative metoder som indholdsanalyse bruger også denne strategi og validerer kodebøger ved hjælp af interkoder -pålidelighed .

Denzin anbefaler ikke at lade studerende eller ph.d. -kandidater udføre kodningsarbejdet som normalt, men derimod bruge erfarne kvalitative forskere. [31]

Metodetriangulering

Triangulering af metoder er den mest anvendte metode til triangulering, [35] selvom brugen af ​​forskellige metoder naturligvis ofte indebærer brug af forskellige data og dermed datatriangulering. [36] I slutningen af ​​1950'erne og begyndelsen af ​​1960'erne, hvor triangulering stadig mere var et domæne for kvantitativt postpositivistisk forskning, især inden for psykologi , var denne type triangulering begrænset til brug af forskellige målemodeller eller operationaliseringer , selvom først var pålideligheden anderledes Operationaliseringer skulle kontrolleres og forbedres [37] og senere blev der søgt mere gyldige målinger. [38] I dag er metodetriangulering meget bredere, hvorved der ikke kun bruges forskellige målemetoder, men også forskellige empiriske forskningsmetoder.

Ved metodetriangulering med Norman Denzin skelnes ofte mellem triangulering inden for en metode og mellem metoder . [39] Når man triangulerer inden for en metode , bruges den samme metode på forskellige måder. I tilfælde af kvantitative undersøgelser kan dette for eksempel gøres ved at bruge forskellige indikatorer til at måle den samme konstruktion; [40] i kvalitativ forskning kan dette fx gøres i etnografiske studier ved at henvise til flere forskellige studiegrupper. [41]

Når man kombinerer forskellige metoder, er der to grundlæggende muligheder: På den ene side kan data fra forskellige kilder på den anden side evalueres i en kombination af metoder ved hjælp af forskellige metoder. [42] Alternativt kan de samme data konverteres ved at konvertere for det meste kvalitative data til kvantitative data ved kodning. [42]

Hvis du vælger en kombination af metoder, kan du kombinere både inden for og mellem metoder i Denzins typologi. Kombinationen inden for metoder betyder, at den samme metode bruges på forskellige måder, som det gøres for eksempel med multidimensionel skalering . I dag kombineres imidlertid normalt mellem metoder, og her er det normalt en kombination af en eller flere kvantitative metoder med en eller flere kvalitative metoder, faktisk er denne variant triangulering af metoder, der nu er så dominerende, at nogle forfattere definerer det som kun form af triangulering. [43] Kvalitative og kvantitative metoder kan kombineres med hinanden i begge retninger. Hvis du starter med en kvantitativ undersøgelse, kan du bruge statistiske teknikker til at identificere særlige tilfælde, såkaldte outliers , til nærmere undersøgelse ved hjælp af kvalitative metoder [44] eller undgå den typiske "elite bias", når du vælger cases til kvalitative undersøgelser " Slår igennem. [45] I den modsatte retning kan man teste teorier udviklet ved hjælp af kvalitative metoder ved at udvikle og anvende passende kvantitative måleinstrumenter i større populationer . [44] Et særlig almindeligt eksempel på sidstnævnte version er brugen af ​​kvantitative undersøgelser efter kvalitative interviews . [46]

Sådanne kombinationer af metoder kan imidlertid - uanset den respektive ontologiske og epistemologiske vurdering af selve trianguleringen - resultere i problemer, hvis de anvendte metoder indebærer indbyrdes modstridende ontologier . [47] Som følge heraf forudsætter kombinationen af ​​forskellige metoder altid en beslutning til fordel for et bestemt epistemologisk forskningsparadigme. [48]

Endelig, når man vælger en metode, skal det altid sikres, at de valgte metoder er kongruente med de teorier, der bruges i hvert enkelt tilfælde; Blandemetoder bør ikke blive et mål i sig selv. [49]

Orienteringens triangulering

I teoritriangulering anvendes forskellige teoretiske perspektiver på det samme fænomen eller de samme data. [50] Denzin opregner interaktionisme , marxisme , fænomenologi , feminisme , semiotik og kulturstudier som mulige teoretiske perspektiver. [51]

Denne form for triangulering er nok den sværeste at opnå; [31] nogle forfattere mener endda, at orienteringstrianguleringen sandsynligvis er uopnåelig. [52]

I 1990'erne foreslog Valerie Janesick en femte type triangulering, tværfaglig triangulering . [53] I lighed med teoretisk triangulering bruges tilgange fra forskellige discipliner her til at udvikle forklaringen på et fænomen.

Skriv kombinationer

De forskellige former for triangulering kan naturligvis også kombineres med hinanden. Et særligt kendt eksempel af denne art inden for etnometodologi er Cicourels ubegrænsede triangulering , hvor både forskere og forskningsemner samt forskningsassistenter deltager i generering og evaluering af forskellige typer data. Forskellige typer data oprettes fra samtaler mellem forskere og dem, der undersøges, for eksempel ved at bruge forskellige typer transskription til at generere data til en analyse af de samme samtaler. [54]

Computerprogrammernes rolle

Skærmbillede af en CAQDAS -pakke ( MAXQDA )

Efter mange forfatteres mening er programmer til computerstøttet kvalitativ dataanalyse ( CAQDAS-programmer ) nyttige i datatriangulering, fordi de kan organisere en række forskellige datatyper; [55] Det er undertiden endda håbet, at udviklingen af ​​sådan software vil give et skub til en mere udbredt brug af triangulering. [56] Med hensyn til data og metodetriangulering gør disse programmer det muligt for den kvalitativt arbejdende forsker at overføre de data, han har kodet, til statistiske programmer uden tab. [57] På denne måde vinder undersøgelsen i gennemsigtighed og systematik. [57] Desuden tillader forskellige samarbejdsfunktioner i CAQDAS systematisk sammenligning af analyser af det samme datamateriale af forskellige forskere. [58]

Generelt forventes en stigning i analytisk strenghed (" strenghed ") og pålidelighed fra brugen af ​​software til metodetriangulering ; [59] Undersøgelser bør blive "dybere" ved brug af software og vise flere detaljer. [60] I modsætning hertil ser et mindretal af forfattere brugen af ​​CAQDAS som en tendens til stivhed i kvalitativ social forskning, hvilket kan føre til en forringelse af forskningsmulighederne i disse metoder. [61]

Et applikationseksempel til brug af CAQDAS i metoden triangulering er ekstraktion af transkriptionssektioner, der er blevet kvantitativt kodet på samme måde. [62]

vurdering

Selvom triangulering i starten virker intuitivt fristende, er det ved nærmere eftersyn ikke helt uproblematisk. [63] Ud over valget af metafor rejses især pragmatisk forskning og epistemologiske problemer.

Valg af metafor

Et tilbagevendende kritikpunkt er valget af metafor (udtrykket triangulering kommer fra geodesi), hvis todimensionalitet ville repræsentere et forældet epistemologisk verdensbillede.

Problemer med modstridende resultater

På det rent pragmatiske plan opstår spørgsmålet om, hvordan man skal håndtere trianguleringsresultater, der hverken forstærker eller beriger hinanden, men modsiger hinanden. [64] I praksis har forskere en tendens til at stole på resultater opnået ved hjælp af kvalitative metoder, hvilket mere sandsynligt skyldes forskernes følelsesmæssige involvering med kvalitative data end en formel-logisk begrundelse for legitimering. [64] Der er dog stadig ingen velbegrundet løsning på dette problem. Alan Bryman anbefaler derefter kortfattet at bruge inkonsekvenser som udgangspunkt for nye ideer til forbedring af teori. [65]

Ontologiske og epistemologiske spørgsmål

Langt den hårdeste kritik af triangulering stammer fra epistemologiske og ontologiske overvejelser. Særligt bemærkelsesværdig er anklagen om realisme.

Realisme bebrejdelse

Som alle metoder til empirisk social forskning har triangulation også epistemologiske præmisser. I dette tilfælde er det en ( naiv ) realisme , som tilhængerne af triangulering beskyldes for, især fra den konstruktivistiske side, fordi triangulering nødvendigvis forudsætter eksistensen af ​​en objektiv virkelighed. [66] Nogle forfattere, herunder Norman WH Blaikie og Yvonna S. Lincoln , mener endda, at triangulering i praksis kun finder sted inden for ( post- ) positivistiske tilgange. [67] Andre forfattere, herunder Clive Seale , afviser denne anklagelse om, at triangulering trods sin affinitet til realisme også kan bruges i andre epistemologiske paradigmer. [68] Især er en pragmatisme af Deweys stil også velegnet som en ”epistemologisk partner”. [69]

Alternativ til eller bekræftelse af ideen om gyldighed?

På den anden side advarer repræsentanter for postmodernismen om, at triangulering ikke erkender, at hver metode kaster et andet syn på et fænomen; Derfor foreslår de i stedet for triangulering krystallisering i kombinationen af ​​metoder, hvor præcist ikke-ækvivalente resultater skal opnås. [70]

status

Uanset alle fordele og ulemper ved triangulering kan det imidlertid konstateres, at det trods mange tilhængere stort set ikke seriøst overvejes af flertallet af samfundsvidenskabelige forskere, der har tendens til postmodernisme. [71]

litteratur

  • Uwe Flick : Triangulation: An Introduction . 2. udgave. VS Verlag, Wiesbaden 2008, ISBN 978-3-531-15666-8 .
  • Kelle, U. (2014). Blandede metoder. I manuelle metoder til empirisk social forskning (s. 153-166). Springer VS, Wiesbaden.
  • Kuckartz, U. (2014). Blandede metoder: metodologi, forskningsdesign og analysemetoder. Springer forlag.
  • Flick, U. (2011). Metodetriangulering i kvalitativ forskning. Ved triangulering (s. 27-50). VS forlag for samfundsvidenskab.

Individuelle beviser

  1. ^ A b Norman WH Blaikie: A Critique of the Use of Triangulation in Social Research . I: Kvalitet og mængde . tape   25 , nej.   2 , maj 1991, s.   115-136, s. 115 , doi : 10.1007 / BF00145701 .
  2. ^ Nigel Fielding, Jane L. Fielding: Sammenkædningsdata: Artikulation af kvalitative og kvantitative metoder inden for social forskning . Sage, London & Beverly Hills, CA 1986, ISBN 0-8039-2518-2 , s.   33 .
  3. ↑ a b Wendy K. Olson: Triangulation in social research: Kvalitative og kvantitative metoder kan virkelig blandes . I: Udviklinger i sociologi . tape   20 , 2004, s.   103-121, s. 103 .
  4. ↑ Uwe Flick: Triangulation: An Introduction . 2. udgave. VS Verlag, Wiesbaden 2008, ISBN 978-3-531-15666-8 , s.   7.
  5. ^ Norman WH Blaikie: En kritik af brugen af ​​triangulering i social forskning . I: Kvalitet og mængde . tape   25 , nej.   2 , 1991, s.   115-136, s. 117 , doi : 10.1007 / BF00145701 .
  6. ↑ Uwe Flick: Triangulation: An Introduction . 2. udgave. VS Verlag, Wiesbaden 2008, ISBN 978-3-531-15666-8 , s.   8 .
  7. ^ Howard S. Becker: Problemer med konklusion og bevis for deltagerobservation . I: American Sociological Review . tape   23 , nej.   6 , 1958, s.   652-660, s. 657 , JSTOR : 2089053 .
  8. ↑ a b Uwe Flick: Triangulation: An Introduction . 2. udgave. VS Verlag, Wiesbaden 2008, ISBN 978-3-531-15666-8 , s.   9 .
  9. ↑ Todd D. Jick: Blanding kvalitative og kvantitative metoder: Triangulation i aktion. I: Administrativ videnskab kvartalsvis . tape   24 , nej.   4 , 1979, s.   602-611, s. 602 , JSTOR : 2392366 .
  10. ^ R. Burke Johnson: Blandede metoder Forskning: Et forskningsparadigme, hvis tid er kommet . I: Uddannelsesforsker . tape   33 , nej.   7 , 2004, s.   14-26, s. 14   f . ( sagepub.com ).
  11. ^ Nigel Fielding, Margit Schreier: Om kompatibiliteten mellem kvalitative og kvantitative forskningsmetoder . I: FQS - Forum Qualitative Social Research . tape   2 , nej.   1 , februar 2001, kap.   4 , s.   13 ( qualitative-research.net [åbnet 22. oktober 2008]).
  12. ^ Paul Downward, Andrew Mearman: Gengivelse som triangulering af blandede metoder i økonomisk forskning: Omorientering af økonomi til samfundsvidenskab . I: Cambridge Journal of Economics . tape   31 , nej.   1 , 2007, s.   77-99, s. 80 ( oxfordjournals.org ).
  13. ^ Nigel Fielding, Margit Schreier: Om kompatibiliteten mellem kvalitative og kvantitative forskningsmetoder . I: FQS - Forum Qualitative Social Research . tape   2 , nej.   1 , februar 2001, kap.   4 , s.   3 ( qualitative-research.net [åbnet 22. oktober 2008]).
  14. ↑ Stephen Gorard, Katie Rushforth, Chris Taylor: Er der mangel på kvantitativ Arbejde i Education Research? I: Oxford Review of Education . tape   30 , nej.   3 , 2004, s.   371-395, s. 385 , JSTOR : 4127142 .
  15. ↑ Terri A. Scandura, Ethlyn A. Williams: Forskning Metodologi i Ledelse: Den nuværende praksis, tendenser og konsekvenser for den fremtidige forskning. I: The Academy of Management Journal . tape   43 , Nr.   6 , Dezember 2000, S.   1248–1264, S. 1256 , JSTOR : 1556348 .
  16. ↑ a b Paul Downward, Andrew Mearman: Retroduction as mixed-methods triangulation in economic research: Reorienting economics into social science . In: Cambridge Journal of Economics . Band   31 , Nr.   1 , 2007, S.   77–99, S. 82 ( oxfordjournals.org ).
  17. ↑ Nigel Fielding, Margit Schreier: On the Compatibility between Qualitative and Quantitative Research Methods . In: FQS – Forum Qualitative Sozialforschung . Band   2 , Nr.   1 , Februar 2001, Kap.   4 , S.   11 ( qualitative-research.net [abgerufen am 22. Oktober 2008]).
  18. ↑ Nigel Fielding, Margit Schreier: On the Compatibility between Qualitative and Quantitative Research Methods . In: FQS – Forum Qualitative Sozialforschung . Band   2 , Nr.   1 , Februar 2001, Kap.   4 , S.   12 ( qualitative-research.net [abgerufen am 22. Oktober 2008]).
  19. ↑ John W. Creswell, Dana L. Miller: Determining Validity in Qualitative Inquiry . In: Theory into Practice . Band   39 , Nr.   3 , 2000, S.   124–130, S. 124 , JSTOR : 1477543 .
    Dietmar Janetzko: Nonreactive Data Collection on the Internet . In: Nigel G. Fielding, Raymond M. Lee, Grant Blank (Hrsg.): The SAGE Handbook of Online Research Methods . Sage, Los Angeles 2008, ISBN 1-4129-2293-3 , S.   161–173, S. 162 .
  20. ↑ Eugene J. Webb, Donald T. Campbell, Richard D. Schwartz, Lee Sechrest: Unobtrusive Measures: Non-reactive Research in the Social Sciences . Sage, Thousand Oaks, CA, London & New Delhi 2000, ISBN 978-0-7619-2012-0 , S.   3   f . (Erstausgabe: 1966).
  21. ↑ Kenneth A. Bollen, Pamela Paxton: Detection and Determinants of Bias in Subjective Measures . In: American Sociological Review . Band   63 , Nr.   3 , 1998, S.   465–478, S. 476 , JSTOR : 2657559 .
  22. ↑ Fu-Jin Shih: Triangulation in nursing research: Issues of conceptual clarity and purpose . In: Journal of Advanced Nursing . Band   28 , Nr.   3 , 1998, S.   631–641, S. 633 .
    Jo Moran-Ellis, Victoria D. Alexander, Ann Cronin, Mary Dickinson, Jane Fielding, Judith Sleney, Hilary Thomas: Triangulation and integration: processes, claims and implications . In: Qualitative Research . Band   6 , Nr.   1 , 2006, S.   45–59, S. 55 ( sagepub.com ).
  23. ↑ a b Julia Brannen: Combining Qualitative and Quantitative Approaches: An Overview . In: Julia Brannen (Hrsg.): Mixing Methods:Qualitative and Quantitative Research . Ashgate, Aldershot, England 1992, ISBN 1-85628-184-1 , S.   3–38, S. 11   f .
  24. ↑ z. B., Johnathan A. Smith: Evolving Issues in Qualitative Psychology . In: James TE Richardson (Hrsg.): The Handbook of Qualitative Research Methods for Psychology and the Social Sciences . 2. Auflage. BPS Blackwell, Leicester 2002, ISBN 978-1-85433-204-2 , S.   189–202, S. 193 .
    Nigel Fielding, Jane L. Fielding: Linking data: The Articulation of Qualitative and Quantitative Methods in Social Research . Sage, London & Beverly Hills, CA 1986, ISBN 0-8039-2518-2 , S.   23 .
  25. ↑ „ Unsere Wahrheit liegt an der Kreuzung voneinander unabhängiger Lügen “ (Übersetzung: Benutzer:Fossa ).
  26. ↑ Richard Levins: The Strategy of Model Building in Population Biology . In: American Scientist . Band   54 , 1966, S.   421–431, S. 423 .
  27. ↑ Norman K. Denzin: The Research Act in Sociology: A Theoretical Introduction to Sociological Methods . 1970, S.   300   ff .
  28. ↑ a b James Dean Brown: Using Surveys in Language Programs . Cambridge University Press, Cambridge 2001, ISBN 0-521-79216-9 , S.   228 .
  29. ↑ Hammersley, Martyn, Paul Atkinson: Ethnography: Principles in Practice . Tavistock, London, England 1983, S.   198 .
  30. ↑ James Dean Brown: Using Surveys in Language Programs . Cambridge University Press, Cambridge 2001, ISBN 0-521-79216-9 , S.   229 .
  31. ↑ a b c Norman K. Denzin: The Research Act: A Theoretical Introduction to Sociological Methods . 3. Auflage. Prentice Hall, Englewood Cliffs, NJ 1989, ISBN 0-13-774381-5 , S.   239 (Erstausgabe: 1970).
  32. ↑ Matthew B. Miles, A. Michael Huberman: Qualitative Data Analysis: A Sourcebook of New Methods . Sage Publications, Beverly Hills, CA 1984, ISBN 0-8039-2274-4 , S.   234 .
  33. ↑ Julia Brannen: Combining Qualitative and Quantitative Approaches: An Overview . In: Julia Brannen (Hrsg.): Mixing Methods:Qualitative and Quantitative Research . Ashgate, Aldershot, England 1992, ISBN 1-85628-184-1 , S.   3–38, S. 12 .
  34. ↑ MA Koelen, L Vaandrager, C Colomér: Health promotion research: dilemmas and challenges . In: Journal of Epidemiology and Community Health . Band   55 , Nr.   4 , 2001, S.   257–262, S. 260 ( bmj.com ).
  35. ↑ Uwe Flick: Triangulation: Eine Einführung . 2. Auflage. VS Verlag, Wiesbaden 2008, ISBN 978-3-531-15666-8 , S.   10 .
    Nigel Fielding, Margit Schreier: On the Compatibility between Qualitative and Quantitative Research Methods . In: FQS – Forum Qualitative Sozialforschung . Band   2 , Nr.   1 , Februar 2001, Kap.   4 , S.   12 ( qualitative-research.net [abgerufen am 22. Oktober 2008]).
  36. ↑ Alan Bryman: Quantity and Quality in Social Research . Unwin Hyman, London, England 1988, ISBN 0-04-312039-3 , S.   131 .
  37. ↑ Donald T. Campbell, Donald W. Fiske: Convergent and discriminant validation by the multitrait-multimethod matrix . In: Psychological Bulletin . Band   56 , Nr.   2 , März 1959, S.   81–105 .
  38. ↑ Eugene J. Webb, Donald T. Campbell, Richard D. Schwartz, Lee Sechrest: Unobtrusive Measures: Non-reactive Research in the Social Sciences . Sage, Thousand Oaks, CA, London & New Delhi 2000, ISBN 978-0-7619-2012-0 , S.   176 (Erstausgabe: 1966).
  39. ↑ Norman K. Denzin: The Research Act: A Theoretical Introduction to Sociological Methods . Aldine, Chicago, IL 1970, ISBN 0-408-70124-2 , S.   307   f .
  40. ↑ Todd D. Jick: Mixing Qualitative and Quantitative Methods: Triangulation in Action . In: Administrative Science Quarterly . Band   24 , Nr.   4 , Dezember 1979, S.   602–611, S. 603 , JSTOR : 2392366 .
  41. ↑ Barney G. Glaser, Anselm L. Strauss: Discovery of Substantive Theory: A Basic Strategy underlying Qualitative Research . In: American Behavioral Scientist . Band   8 , 1965, S.   5–12, S. 7 ( sagepub.com ).
  42. ↑ a b Pat Bazeley: The Contribution of Computer Software to Integrating Qualitative and Quantitative Data and Analyses . In: Research in the Schools . Band   13 , Nr.   1 , 2006, S.   64–74 .
  43. ↑ Martyn Hammersley: The Relationship between Qualitative and Quantitative Research: Paradigm Loyalty versus Methodological Eclecticism . In: John T. Richardson (Hrsg.): Handbook of Qualitative Research Methods for Psychology and the Social Sciences . 2. Auflage. BPS Blackwell, Leicester 2002, ISBN 978-1-85433-204-2 , S.   159–174, S. 167 .
  44. ↑ a b Berth Danermark, Mats Ekström, Liselotte Jakobsen, Jan Ch. Karlsson: Explaining Society: An Introduction to Critical Realism in the Social Sciences . Routeledge, London 2002, ISBN 0-415-22183-8 , S.   153   ff .
  45. ↑ Sam D. Sieber: The Integration of Fieldwork and Survey Methods . In: American Journal of Sociology . Band   78 , Nr.   3 , Mai 1973, S.   1335–1359, S. 1352 , JSTOR : 2776390 .
  46. ↑ Uwe Flick: Designing Qualitative Research . Sage Publications, London, England & Thousand Oaks, CA 2007, ISBN 978-0-7619-4976-3 , S.   81 .
  47. ↑ Norman WH Blaikie: A critique of the use of triangulation in social research . In: Quality & Quantity . Band   25 , Nr.   2 , 1991, S.   115–136, S. 122   f ., doi : 10.1007/BF00145701 .
  48. ↑ Jennifer Greene, Charles McClintock: Triangulation in Evaluation . In: Evaluation Review . Band   9 , Nr.   5 , 1985, S.   523–545, S. 541 , doi : 10.1007/BF00145701 .
  49. ↑ Wilfreda E Thurston, Leslie Cove, Lynn M Meadows: Methodological Congruence in Complex and Collaborative Mixed Method Projects . In: International Journal of Multiple Research Approaches . Band   2 , Nr.   1 , 2008, S.   2–14, S. 4 ( e-contentmanagement.com ).
  50. ↑ Norman K. Denzin: The Research Act: A Theoretical Introduction to Sociological Methods . 3. Auflage. Prentice Hall, Englewood Cliffs, NJ 1989, ISBN 0-13-774381-5 , S.   240   f . (Erstausgabe: 1970).
  51. ↑ Norman K. Denzin: The Research Act: A Theoretical Introduction to Sociological Methods . 3. Auflage. Prentice Hall, Englewood Cliffs, NJ 1989, ISBN 0-13-774381-5 , S.   241 (Erstausgabe: 1970).
  52. ↑ Sandra Mathison: Why triangulate? In: Educational Researcher . Band   17 , Nr.   2 , 1988, S.   13–17, S. 14 ( sagepub.com ).
  53. ↑ Valerie J. Janesick: The Dance of Qualitative Research Design: Metaphor, Methodolatry, and Meaning . In: Norman K. Denzin, Yvonna S. Lincoln (Hrsg.): Handbook of Qualitative Research . Sage, Thousand Oaks, CA 1994, S.   209–218, S. 214   f .
  54. ↑ Aaron V. Cicourel: Cognitive Sociology: Language and Meaning in Social Interaction . The Free Press, New York, NY 1973, S.   124 .
  55. ↑ Nancy L. Leech, Anthony J. Onwuegbuzie: An Array of Qualitative Data Analysis Tools: A Call for Data Analysis Triangulation . In: School Psychology Quarterly . Band   22 , Nr.   4 , 2007, S.   557–584, S. 577   ff .
  56. ↑ Terri A. Scandura, Ethlyn A. Williams: Research Methodology in Management: Current Practices, Trends, and Implications for Future Research . In: The Academy of Management Journal . Band   43 , Nr.   6 , Dezember 2000, S.   1248–1264, S. 1262 , JSTOR : 1556348 .
  57. ↑ a b Phillip Mayring: Kombination und Integration qualitativer und quantitativer Analyse . In: FQS – Forum Qualitative Sozialforschung . Band   2 , Nr.   1 , Februar 2001, Kap.   6 , S.   5 ( qualitative-research.net [abgerufen am 22. Oktober 2008]).
    Patricia Bazeley: Epilogue: Software tools and the development of multiple and mixed methods research . Band   2 , Nr.   1 , S.   127–132, S. 128   f .
  58. ↑ Eugenio de Gregorio, Francesco Arcidiacono: Computer-assisted Analysis in Social Sciences: A unique strategy to carry on mixed and blended research? In: International Journal of Multiple Research Approaches . Band   2 , Nr.   1 , 2008, S.   31–35, S. 31 ( e-contentmanagement.com ).
  59. ↑ Patricia Bazeley: Epilogue: Software tools and the development of multiple and mixed methods research . Band   2 , Nr.   1 , S.   127–132, S. 128   f .
  60. ↑ Sharon Andrew, Yenna Salamonson, Elizabeth J Halcomb 3: Integrating mixed methods data analysis using NVivo: An example examining attrition and persistence of nursing students . In: International Journal of Multiple Research Approaches . Band   2 , Nr.   1 , 2008, S.   36–43, S. 37 .
  61. ↑ Katie Macmillan, Thomas Koenig: The Wow Factor: Preconceptions and Expectations for Data Analysis Software in Qualitative Research . In: Social Science Computer Review . Band   22 , Nr.   2 , 2004, S.   179–186 (sagepub.com ).
  62. ↑ Maxine Pfannkuch , Chris J. Wild: Statistical Thinking and Statistical Practice: Themes Gleaned from Professional Statisticians . In: Statistical Science . Band   15 , Nr.   2 , 2000, S.   132–152, S. 151 , JSTOR : 2676728 .
  63. ↑ Alan Bryman: Quantitative and Qualitative Research: Further Reflection on their Integration . In: Julia Brannen (Hrsg.): Mixing Methods: Qualitative and Quantitative Research . Ashgate, Aldershot, England 1992, ISBN 1-85628-184-1 , S.   57–78, S. 63 .
  64. ↑ a b Alan Bryman: Quantitative and Qualitative Research: Further Reflection on their Integration . In: Julia Brannen (Hrsg.): Mixing Methods: Qualitative and Quantitative Research . Ashgate, Aldershot, England 1992, ISBN 1-85628-184-1 , S.   57–78, S. 64 .
  65. ↑ Alan Bryman: Quantity and Quality in Social Research . Unwin Hyman, London, England 1988, ISBN 0-04-312039-3 , S.   133 .
  66. ↑ Norman K. Denzin, Yvonna S. Lincoln: The Art and Practices of Interpretation, Evaluation, and Presentation . In: Norman K. Denzin, Yvonna S. Lincoln (Hrsg.): The SAGE Handbook of Qualitative Research . Sage, Thousand Oaks, CA 2005, ISBN 978-0-7619-2757-0 , S.   909–914, S. 912 .
    Egon G. Guba, Yvonna S. Lincoln: Fourth Generation Evaluation . Sage Publications, Newbury Park, CA 1989, ISBN 0-8039-3235-9 , S.   240   f .
  67. ↑ Norman WH Blaikie: A Critique of the Use of Triangulation in Social Research . In: Quality & Quantity . Band   25 , Nr.   2 , Mai 1991, S.   115–136, S. 125 , doi : 10.1007/BF00145701 .
    Egon G. Guba, Yvonna S. Lincoln: Fourth Generation Evaluation . Sage Publications, Newbury Park, CA 1989, ISBN 0-8039-3235-9 , S.   162 .
  68. ↑ Clive Seale: The Quality of Qualitative Research . Sage Publications, London, England 1999, ISBN 0-7619-5597-6 , S.   53   ff .
  69. ↑ R. Burke Johnson,: Mixed Methods Research: A Research Paradigm Whose Time Has Come . In: Educational Researcher . Band   33 , Nr.   7 , 2004, S.   14–26, S. 16   f . ( sagepub.com ).
  70. ↑ Valerie J. Janesick: The Choreography of Qualitative Research Design: Minuets, Improvisations, and Crystallization . In: Norman K. Denzin, Yvonna S. Lincoln (Hrsg.): Strategies of Qualitative Inquiry . 2. Auflage. Sage, Thousand Oaks, CA 2003, ISBN 0-7619-2691-7 , S.   46–79, S. 67 .
    Laurel Richardson: Writing: A Method of Inquiry . In: Norman K. Denzin, Yvonna S. Lincoln (Hrsg.): Handbook of Qualitative Research . Sage, Thousand Oaks, CA 1994, S.   516–529, S. 517 .
  71. ↑ Bernice A. Pescosolido, Beth A. Rubin: The Web of Group Affiliations Revisited: Social Life, Postmodernism, and Sociology . In: American Sociological Review . Band   65 , Nr.   1 , 2000, S.   52–76, S. 62, 71 , JSTOR : 2657289 .
Abgerufen von „ https://de.wikipedia.org/w/index.php?title=Triangulation_(Sozialwissenschaften)&oldid=213357861 “